Læsetid: 4 min.

Ludvig Holberg og den kritiske tanke

I dag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag
28. januar 2004

Holberg
Denne onsdag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. En underlig mærkedag, som om det var noget at fejre, at han har været død så længe. Sagen er, at han er spillevende – endda i ordets bogstavelige forstand, siden han spilles på livet løs. Komedie efter komedie genopføres i opfindsomt, aktuelt regi i dette land for nu ikke at tale om hans fødeland Norge, ligesom Sverige har sans for hans dialektiske vid og ikke bare stiller ham i skyggen af Molière, det store forbillede.

Han var en fremmed En. I Danmarks
Ly
blev han fortjent. Den sære frosne
Mand
var uden Svig. Han var fra Bergens
By,
men hører til i Aandens Fædreland.

Johannes V. Jensen overdriver i sit portrætdigt fra 1923 af kurtoisi hans norskhed, ligesom det med forfrysningerne må tages med et gran salt, da han i samme digt beskriver ham som en fyrig sjæl:
Gud Amor stak bag vesten, om end den var lang og tilknappet, men dog slap komedierne ud.
Den gamle, meningsløse strid om den åndelige ophavsret til Holberg er bilagt, som regel på den måde, at nordmændene betragter ham som en norsk forfatter, og vi synes, at han er dansk, I virkeligheden, og det vil sige i ånden, var han europæer, født inden nationalismen satte sine spærrebomme ned, berejst, belæst, sprogkyndig, i niveau med mestertænkerne i fortid og samtid.

Fremmede
Dansk kultur uden såkaldt ’fremmede’ ville være ilde stedt.
I det mentale regnskab har Holberg samme position som jøden Georg Brandes, som han nu atter kaldes, der på lignende måde fjernede spærringer og afhaspede vinduer til en større verden og samtidig viste vej ind til det intimeste i dansk ånd og digtning.
Holberg havde fordelen at gå i tjeneste hos poesien, da han midt i sin professorale embedskarriere som 35-årig blev overfaldet af den berømte ’poetiske raptus’, et ordentligt ryk af digte og skuespil. Satire, parodi, kritik, løssluppen munterhed, som den triste Christian VI. og pietismen søgte at tage knækken på ved at kvæle teaterlivet, dog uden varig skade.
Mindre brugt i dag er Holbergs historieskrivning og essayistik, som kræver mere tid og eftertanke, end vi orker i vor stundesløse nutid.
Men her ser man ellers hele den forbavsende intellektuelle udfoldelse, sidst i livet som en strøm af Moralske Tanker (1744) og Epistler (1748-54), tekster af kronikstørrelse, genudgivet med grundige kommentarer af F.J. Billeskov Jansen, svært opdrivelige på markedet, hvis det ikke var hans nyudgave af de Moralske Tanker 1992.
Titlen er måske ikke særlig inviterende, men moral er i Senecas og Montaignes humanistiske tradition betegnelsen for tanker om eksistensens vigtige materier og måden at forholde sig på, »hvorved Sindet dyrkes og et Menneske lige som dannes«, som han sagde allede i indledningen til Natur- og Folkeretten (1716).
Med Montaigne delte han åndslivligheden, de hurtige tankeforbindelser, humoren og tolerancen, en mægtig inspiration af renæssancens ånd.

Afprøvelse
Det er fornuften, som styrer de mange og stadig tiltagende religiøse funderinger med kravet om afprøvelse af rationalitet, så langt det er muligt. Og det var efter datidens beklumrede religiøsitet ganske langt, hvad der i øvrigt gjorde bogen til lidt af en succes.
Naturen var for ham et dominerende begreb også i børneopdragelsen, hvor man frem for at fylde børn med teologernes forestillinger om Guds mysterium skulle gøre dem til fornuftige væsener. »Børn maa giøres til Mennesker førend de blive Christne«. Det var en formulering Grundtvig senere huggede, synes det, skønt denne folkeoplyser ikke havde meget godt at sige om rationalismen, der som Holberg havde mindre lyst til at beskæftige sig med Skaberen end med det, han havde skabt: naturen og mennesket.

Den frosne mand
Holberg var langtfra ateist. I den lille krig om at få Holberg på egen side, ikke bare nationalt, men i livsanskuelse, opfatter de færreste nok denne professor i metafysik, hvad han først var, som et religiøst gemyt. »Den sære frosne Mand«, tillader Johannes V. Jensen sig også at kalde ham. Han rømmede sig nok ved åbenbaringerne, men var dog en flittig kirkegænger, der med besindig foruroligelse vendte og drejede religionen og religionerne med et åbent blik for hedensk dyd og kristelig udyd. I registerbindet til de syv bind Epistler kan man se spalte op og spalte ned med henvisninger til emnet religion. Og vil man have syn for sagn om forholdet mellem kristendom, jødedom, muhamedanisme, som det dengang hed, og hedenskab, er der her både tidstypiske og aktuelle betragtninger og polemikker, præget af hans nøgternhed, dialektik og humor.
Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag.
Ludvig Holberg skabte tradition for den kritiske tænkning i dette land. Det er heldigvis let at se linjen frem til bl.a. Villy Sørensen, ikke en ubrudt linje. Der er altid kræfter i gang med klippesaksen som nu.

FAKTA
Holberg 250 år
250 året for Holbergs død markeres bl.a. følgende steder i dag:

*»Holberg Gudstjeneste« i Sorø Klosterkirke. Efter kransenedlæggelse følger indslag med musik fra Holbergs tid og taler, der belyser Holbergs betydning som nordisk oplysningsfilosof. Læse mere om de mange arrangementer i Sorø på www.kultunaut.dk

*»Holberg, hekseri og maskerade«, en komedie om Holbergs liv og levned på Kalundborgs og Omegns Museum kl. 20

*»En musikalsk opdagelsesrejse i Holbergs univers«, cabaret i Kafcaféen i København i aften kl. 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu