Læsetid: 5 min.

Vi er jo selv til

Længslen er drivkraften i Marianne Larsens digtning, og det er ikke en Mercedes Benz, hun drømmer om, men ægthed
22. januar 2004

Interview
Umiddelbart kan Marianne Larsen (f. 1951) godt virke stille og genert, som hun sidder i sin lænestol og fortæller, men man skal ikke lade sig narre. Det er stærke samfundskritiske holdninger, der kommer ud, og de vidner om, at det er en kvinde med faste meninger, der taler.
Marianne Larsen har et stort forfatterskab bag sig. Siden debuten, Koncentrationer, i 1971 har hun udgivet mere end 40 digtsamlinger og fire romaner. Hun har modtaget et utal af priser heriblandt Otto Benzons Forfatterlegat, Martin Andersen Nexø-legatet, og i 1989 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
En tematik, der går gennem Marianne Larsens forfatterskab som en klar rød linje, er kritikken af samfundet. En interesse, der ifølge Marianne Larsen hænger sammen med hendes opvækst.
Hun voksede op på Kalundborgegnen, hvor hendes forældre havde en landbrugsejendom i en tid, hvor industrialiseringen for alvor tog fat i Danmark. Det var ifølge Marianne Larsen en frigørelses- og opbrudstid, hvor der var en tro på velfærdssamfundet, men det moderne samfund affødte også fremmedgørelse og splittelse i mennesket.

Digtningen er et frirum
Marianne Larsen bruger digtningen til at kæmpe mod splittelsen i det moderne menneske og til at pege på problemer i samfundet.
»Digtningen kan give stemme til nogen eller noget, der ellers bliver undertrykt i samfundet, og den kan kritisere ting, der er uretfærdige,« forklarer hun.
»Digtningen udgør for mig et frirum. Alle de informationer, vi fyldes med til daglig, lægger op til, at de skal læses på en bestemt måde og med et bestemt formål. Der eksisterer digtet på nogle andre betingelser. Digtet kræver, at man læser det for det, det er og med hele sig selv og sin egen historie. Digtet åbner op for andre muligheder at se verden og sig selv på.«
Marianne Larsen har arbejdet med forskellige former og udtryk i sine digte, men indholdet har hele tiden været det samme.
»Indholdet har altid gået på en kritik af falskheden i vores samfund. Det er tydeligt, at regeringen vil prøve at snyde folk til at tro, at alt er, som det skal være. Samfundet prøver at opretholde nogle gamle
tabuer, som hindrer mennesket i at blive frit. Vi siger som regel, at vi lever i et frit samfund, men det kører alligevel efter nogle helt bestemte regler for, hvad man skal gøre.«

Længslen efter ægthed
Længslen efter at finde noget ægte i samfundets falskhed går gennem Marianne Larsens forfatterskab, og denne længsel er drivkraften bag digtningen.
»Jeg længes efter ægthed. Jeg tror, det er en meget almenmenneskelig længsel. Spørgsmålet er, om der findes noget, der er ægte,« siger Marianne Larsen og kigger forundret ud i luften, »men vi er jo selv til på hver vores måde.«
»På mange måder synes jeg, kroppen, i den tid vi lever i nu, er det mest ægte at forholde sig til som mennesker, fordi kroppen er sig selv. Hvis man har ondt et sted i kroppen, så er den smerte også ægte, og når smerte kan være ægte, må glæde også kunne være det. Længslen efter glæde er en ægte stræben. Selvfølgelig kan man godt sige, at det er ægte at længes efter en Mercedes Benz, men hvad så når den ruster og går i stykker?«
Marianne Larsens seneste digtsamling fra 2003 Tilskuerens øjeblik handler om magtforholdet mellem krop og samfund og om mødet mellem det biologiske og det teknologiske og arbejder på den måde med ægthed over for falskhed.
»I Tilskuerens øjeblik skriver jeg om magtkampen mellem krop og samfund. Er det kroppen, der skal korrigeres, fordi den ikke lever op til samfundets krav, eller korrigerer kroppen det, den ikke kan være i? Kroppen kan ikke som så meget andet snydes. Den reagerer, den bliver syg. På den måde er kroppen noget i sig selv. Den fungerer på sine egne betingelser, ligesom et digt og sproget.«

Sproget er et mysterium
For Marianne Larsen er sproget et brugbart redskab, som vi mennesker kan benytte til at nærme os hinanden og til at pege på problemer i samfundet.
»Man kan bruge sproget til mange forskellige ting. Ved hjælp af sproget kan man kritisere forhold i samfundet, og man kan se situationer i et andet lys, men sproget kan mere end det. Sproget kan lyse op som sig selv, som det mysterium, det er. Sproget udvikler sig konstant, og derfor kan man hele tiden skabe nyt sprog.«
Sproget kan også ifølge Marianne Larsen være en barriere, som især kommer til udtryk gennem borgerskabets og almuens forskellige kulturer.
»I provinsmiljøet kender folk hinandens sprog, hvilket gør sproget mere underforstået. Man behøver ikke sige så meget for at blive forstået, hvorimod jeg synes, der i borgerskabet er en tendens til hele tiden at skulle sige, ’jeg er det og det’, og der er stor prestige i at kunne formulere sig«.
For Marianne Larsen hænger et menneskes sprog og dets historie sammen.
»Folk i provinsen kender hinandens liv på godt og ondt. Når en mand kommer gående ned ad gaden i en provinsby, ser de andre beboere ham og hele hans historie med sig selv og sin historie. Sproget spiller en stor rolle, fordi det er med til at beskrive personen og dens historie.«

Mødet mellem krop og sprog
For Marianne Larsen interagerer krop og sprog med hinanden. Der sker altså et møde mellem krop og sprog, det ydre og indre, som især kommer til udtryk i hendes skrive- og arbejdsproces.
»Kroppen er altid med i skriveprocessen. Den foregår ikke kun rent intellektuelt. Det er en proces, man må gå ind i med hele sit jeg.«
Marianne Larsen arbejder med sine digte i perioder. Der er perioder, som er virkelig intense for hende og perioder, hvor hun slet ikke skriver.
»Det ikke at kunne skrive er en slags afgrund, man ryger ud i, og som man ikke ved, om man kommer op af igen. Det er vel også en ægte følelse ikke at kunne skrive digte? Eller er det bare dovenskab,« siger hun og griner.

Serie
Fra land til by
*Dette interview er det første i en serie om forfattere, der er født i landbrugs- eller landsbykulturer, men vokser op i det moderne samfund, og som beskæftiger sig med denne dobbeltkultur i sit forfatterskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu