Læsetid: 5 min.

Den danske forbindelse

Susanne Jorn er kendt for sine oversættelser af japansk og kinesisk litteratur og er også selv lyriker. Som sådan kom hun med i en japansk digtkæde
19. februar 2004

Interview
Japan er en østat, og en af måderne at have kontakt med omverdenen på er gennem digte, som er en folkesport i Japan. Hvert år holdes en World Haiku Association Konference, ligesom der skrives duokort og kædedigte. Bogen Collection Quatrains: The Cycle of Passion & Others udkommer på dansk i marts på Adressens Forlag, og heri kan man se nogle af digtene. Den danske lyriker Susanne Jorn er med i bogen.
– Hvor har du interessen for Japan fra?
»Jeg begyndt at skrive, da jeg var 15-16 år. Da boede jeg hos min mor, som ikke brød sig om at jeg skrev digte. Hun syntes, jeg skulle studere jura eller noget andet fornuftigt. Jeg var så nede hos min far i Albisola i Italien, og han sagde: ’Jeg hører, at du er begyndt at skrive digte. Det kan man jo ikke leve af. Du må nok hellere få en uddannelse ligesom mig. Jeg blev jo lærer, før jeg blev maler.’ Han kunne mærke, jeg tøvede, og så sagde han: ’Hvad vil du gøre, hvis du ikke kan skrive et digt i morgen?’ Så svarede jeg: ’Hvad vil du gøre, hvis du ikke kan male et billede i morgen?’ Da var han i sine 50’ere. Han sagde: ’Det kan jeg,’ og jeg kunne jo ikke påstå, at jeg kunne. Så blev jeg sinolog og vildt begejstret for både kinesiske og japanske digte, som jeg gerne ville lære at oversætte.«

Digter-debut
»Min mor blev ret ked af det, for det var jo lige så slemt som det andet, og så grinede den gamle jo bare. Man kunne ikke komme til Kina dengang pga. Kulturrevolutionen, og så tog jeg et halvt år i Osaka. Bagefter flyttede jeg til Kyoto og blev knyttet til universitet – og debuterede i 1970 med nogle digte, der alle havde den samme titel, Adskillelse. Så blev jeg gift med en amerikaner derude. Vores børn kom i buddhistisk børnehave i Kyoto, så da fik jeg en anden oplevelse af japanerne, som er meget børnevenlige, og de var de eneste udlændinge.«
– Bliver japanske børn ikke opdraget med hård disciplin?
õNej, de er så forkælede, men der bliver også stillet krav. Min ene søn kom en dag hjem og sagde, at ’i dag skulle vi alle sammen male agurker, men jeg gik op og sagde, at jeg hellere ville male en gulerod.’ Og så helt fortivlet ud, ’for det måtte jeg ikke,’ sagde han. En detalje, men det er meget japansk, at de skal alle sammen lave det samme. Ikke noget med græskar, hvis der er sagt agurk. Nå, men min eks-mand blev derude, og jeg tog tilbage til Danmark.«

Vidunderlig penselskrift
– Hvordan kom du med i digtkæden?
»I 1982 oversatte jeg Hajime Kijima til en dansk digtantologi. Bagefter fik jeg breve fra ham på rispapir med en vidunderlig penselskrift. Han er en af Japans førende digtere, født i 1928. Men så ebbede det jo ud. I 1999 tog jeg igen til Japan for at samarbejde med Shuntaro Tanikawa for at oversætte hans digte til dansk. Vi blev ikke færdige, så senere på året inviterede han mig som sin gæst. Her taler vi om Japans stjernedigter, så det var en stor ære. Jeg boede på hotel i Tokyo, og så opsøgte jeg Kijima, og vi gik på nudelrestaurant. Han fortalte, at han sammen med andre forfattere lavede nogle digtkæder. Han spurgte, om han og jeg skulle lave en duo, og det misforstod jeg først, men det viste sig, at han mente en duo, hvor to har digte på det samme postkort, og der fik jeg så den ære at være den første. Jeg skrev et digt, som han svarede på. »Da jeg kom igen senere på året, inviterede han mig hjem. Han boede i sit barndomshjem. Hans far samlede på antikviteter, og det var virkelig et smukt hjem. Han tog mig også med i et pakhus, hvor jeg kunne se faderens kunstsamling.«
»Han havde spurgt til min familie, og jeg havde fortalt om min fars samling i Silkeborg, og så skulle jeg også se hans fars samling. Der var en sikkerhedskontrol, som jeg aldrig har oplevet tilsvarende. Der var en jadesamling og nogle utrolige, japanske lakting. Det var helt fantastisk.«
»Han var da ramt af sygdom, men sagde ’Kan vi lave en længere kæde?’ Så faxede vi sammen, og jeg fik igen den ære at begynde. Det var svært. Fire linjer, ikke mere, og man skulle udfordre hinanden. Jeg gik f.eks. ned til kun et ord i hver linje, og til sidst bruger jeg alle de ord, jeg overhovedet kan få ind på en linje. Så siger han: ’Ja, nu er vi ved at varme op.’ Og da var jeg jo allerede helt oppe at køre – på tre sprog eller spor, dansk, japansk og engelsk. De andre i kæden var fra Ungarn, Irland, USA og Slovenien.«

Regler for kæden
– Hvordan gik kæden videre?
»Der var det underlige, at han ikke havde fortalt mig alle regler som f.eks. at hvis jeg brugte ordet passion, så holdt kæden op. Pludselig får jeg en fax, hvor han spørger, om jeg er færdig og vil bryde kæden. Så skyndte jeg mig at finde et andet ord. Han havde også den regel, at kæden ikke skulle gå ind i år 2000, og da vi kom dertil, afbrød han selv kæden, og så måtte han pludselig gerne bruge det ord. For nu var året forbi. Farvel og tak. Suntaro fortalte, at Inger Christensen var med på et renshi-møde i Berlin samme år. Hun var sammen med nogle tyskere og en polsk digter og japaneren Oka. De havde hver deres oversætter, som oversatte til tysk. Suntaro inviterede mig med til et renshimøde i et kulturhus uden for Tokyo. Ren betyder kæde sammen, shi digt. Han inviterede også på restaurant til fantastiske måltider. Det hele er så elegant. Det land er så fotogent.«
– Hvad var forskellen på det gamle Japan, du kendte fra 30 år tidligere og det nye?
»Man var ikke så formelle og bukkede ikke så meget, men var begyndt at give hinanden et kram, ligesom vi gør. Det blev regnet for ret smart. Og man lagde mere vægt på det individuelle, sammenlignet med det, jeg fortalte før.«
– Hvad arbejder du på nu?
»Et musikalsk eventyr, Lånte fjer, sammen med min søn, der er musiker. Selv bliver jeg snart seks-nul år. Han bliver 30 den 3. marts, hvor vi skal opføre det. Han blev født året efter, at min far døde som 57 årig – på min fars fødselsdag. Han ville være blevet 90, altså 30-60-90. Så opfører vi det på Silkeborg Bad om aftenen og i Kaf-Cafeen den 14. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu