Internationalt
*Forfatteren Mark Haddons roman, med den lange titel The Curious Incident Of The Dog In The Night-Time er dette års vinder af Whitbread Book of the Year-prisen.
Fortællingen om en 15-årig dreng, der lider af Asperger-syndrom var en af de mest tippede favoritter til prisen på 25.000 britiske pund, selvom også DBC Pierres Vernon God Little, der vandt sidste års prestigefulde Booker-pris, blev anført som et yderst kvalificeret bud før den endelige votering.
The Curious Incident Of The Dog In The Night-Time, der har solgt i 150.000 eksemplarer siden udgivelsen i april i fjor, er en art mordmysterie, fortalt gennem hovedpersonens kaotiske opfattelse af den voksenverden, der omgiver ham.
»Bogen kaster lys på verden ved hjælp af et handicap. Ingen af os har nogensinde set noget lignende,« udtaler en repræsentant fra dommerpanelet til Associated Press.
Nyhed
Læsetid: 1 min.
Verden i børnehøjde
Kultur
5. februar 2004
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »