Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forfinede svenske livsbilleder

Tomas Tranströmers tegn fra stumhedens gådefulde verden
Kultur
25. marts 2004

Pris
Det er netop 50 år siden Tomas Tranströmer debuterede med 17 dikter. Det er siden blevet til yderligere ti samlinger, der nok bevarede denne selvbevidste åbenhed, men dog fik betegnende titler, idet den opfølgende hed Hemligheter på vägen. Og det kunne egentlig hele værket hedde med de skarpe sansningers anelsesfulde overtoner eller den basso ostinato af gådefulde underklange, der høres i hans musikalsk dominerede sprogbrug. Hans Samlede digte foreligger på dansk i Peter Nielsens oversættelse. Og der kan man finde nogle haiku-digte fra 1997, nu optaget i Tranströmers nye Den stora gåtan, just udsendt på Bonniers forlag med en titel, der peger ind mod eksistensens forsvindingspunkt. Det er destillater af hans eksklusive tænkning, ellers hæmmet af det slagtilfælde, der ramte den verdenskendte digter.
Den nu så populære kortform fra den japanske kortdigt-tradition produceres i læssevis af glade amatører, fordi det meste arbejde skal udføres af læseren ud fra
de få data, der stilles sammen i en slags fraværets nærvær. Men det kræver unægtelig en mesterhånd at udmåle de særlige dimensioner. Tranströmer behandler elementerne frit, som ét billede med indbygget kontrast, som en sammenligning eller som en konstellation:
På en klippavsats
syns sprickan i trollväggen.
Drömmen ett isberg.
To bjerge i fantasien, ikke forenelige: undvigelse og ufremkommelighed, lethed og tyngde, højde og dybde. Midterlinjen med de foreskrevne syv stavelser mod yderlinjernes fem er da den vigtigste: Sprækken til det ukendte, det gådefulde.
I én situation tegnes et livsbillede:
En svartvit skata
springer envist i sick-sack
tvärs över fälten.
Fuglens farver ligner skakbrættet, som den bevæger sig på efter reglerne eller stædigt frit på tværs. Bundet af natur eller i suveræn frihed? Der er ingen belæring. Et konstateret liv.
Flertallet af digte er determinerede, melankolske eller afventende, i antydet orientalske miljøer eller i nordisk natur, udspil mod det uafvendelige i et mønster af forvandling og vækst:
Människofåglar.
Äppelträden blommade.
Den stora gåtan.
De indledende digte er en smule længere, forsynet med overskrift, f.eks. ’Örnklippan’, der konstrastrigt løfter sig over slutlinjerne: i jordens dyb glider min sjæl tyst som en komet. Og så en masse hvidt i den lille kvadratiske bog i papbind. Få linjer på hver side som spor i sneen, en skrift i en stor stilhed. Minimalistiske oder til sjælen i en verden, der tømmes.

*Tomas Tranströmer: Den stora gåtan. 88. s. Bonniers

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her