Interview
Da en stor syvhovedet ildrød drage med halen kastede en tredjedel af stjernerne ned på jorden, brød en krig ud i himlen. En krig imellem ærkeenglen Mikael og dragen. En krig imellem Gud og Djævlen. En krig imellem det gode og det onde. En krig imellem kosmos og kaos.
Ifølge Torkel Brekke, ph.d. i religion og politik ved Oxford Universitet, findes der en række myter i både kristendom, islam, hinduisme og buddhisme, der ligesom ovenstående myte fra Det Gamle Testamente, beretter om kampen imellem ordenskræfter og kaoskræfter.
I sin nye bog, Kains barn religion og vold fra Det Gamle Testamente til 11. september, argumenterer Torkel Brekke således for, at disse myter om verdens mulige tilblivelse og ødelæggelse kan være med til at kaste en forklarende lys over religiøst begrundet vold, krig og terror.
»Netop fordi vi er viklet ind i forestillinger om gode og mægtige kræfter, som skaber en ordnet verden, og forestillinger om truende krafter, som kaster verden tilbage i kaos, så kan religion føre til vold og bruges til legitimering af vold,« siger Torkel Brekke. Og nævner i flæng terrorbomberne 11. september i USA, 11. marts i Spanien, krigen mod Afghanistan og krigen mod Irak.
Ordensskabende vold
Torkel Brekke opfatter således vold, krig og terror som et spejlbillede på kampen mellem det gode og det onde.
»Vi føler altid, at vi kæmper for det gode, mens fjenden kæmper for det onde,« siger han.«
Som et eksempel på menneskets selvforståelse som værende godt og kæmpende for noget godt, skriver Torkel Brekke i bogen, om eftermælet efter krigen i Vietnam:
»Gennem utallige bøger og film, har vi vænnet os til tanken om, at de amerikanske soldater, som rejste til Vietnam for at deltage i krigen stort set var blomsterbørn og pacifister, som måtte tvinges til millitærtjeneste af staten. For en stor del af de amerikanske deltagere i krigen var det imidlertid nærmest en selvfølge at rejse til den anden side af jorden for at slås for det de blev bedt om. Krig og fred var nemlig to sider af samme sag: orden. Truslen mod orden var ikke døden i junglen, men menneskers modvilje mod at indtage deres plads i systemet.«
I forestillingen om retfærdig vold, hører desuden retfærdige våben. I den førnævnte myte om ærkeenglen Mikael og dragen, der kæmper om stjernernes placering på himmelhvælvingen, dirigerer Gud Mikaels sværd til sejr. Ifølge Torkel Brekke er det et glimrende billede på, at der i vores forestillinger om krig indgår et absolut retfærdigt våben, som nogle gange må tages i brug for at gøre det af med det absolut onde.
Således opfatter USA, Storbrittanien, Spanien og Danmark for eksempel krig mod Irak som et retfærdigt våben at tage i brug i bekæmpelsen af terror. Eller med Torkel Brekkes ord i forsøget på at bevare og genskabe orden.
Fornyet politisk kraft
Religion er dog ikke farlig i sig selv, påpeger Torkel Brekke.
»For religion kan også være en positiv kraft og et udgangspunkt for fred og forsoning på tværs af kulturer,« siger han.
Men eftersom religion har en ambivalent rolle i politik, argumenterer han i bogen for, at det er vigtig at anerkende og forstå religiøse forestillinger om kaos og kosmos for at kunne agere i forhold til trusler om krig, vold og terror.
»Efter 11. september har der været en tendens til at fokusere mest på økonomi og sociale faktorer som forklaringer på terror, men religiøse forestillinger er også en drivkraft, og derfor nytter det ikke at afskrive dem som perifære,« siger Torkel Brekke.
For mennesket vurderer for eksempel ikke kun dets evne til angreb og sejr udfra økonomiske faktorer, men også udfra religiøse forestillinger, mener Torkel Brekke og nævner som eksempel Talibanstyret i Afghanistan før krigen i 2002.
»Talibanstyrets tro på egen overlegenhed og mulighed for igennem støtte til al-Qaida at svække USAs magt og tilstedeværelse i Mellemøsten byggede ikke på økonomiske og materielle vurderinger, men på forhold som er langt vanskeligere at måle, nemlig overbevisningen om at Gud ville kæmpe på dets side,« siger Torkel Brekke.
Så for at kunne agere hensigtsmæssigt på en trussel, og for at være i stand til at vurdere en trussels størrelse, bør religiøse forestillinger altså medinddrages, mener han.
Hans bog skal derfor ses som et argument imod at lade økonomi og rationelle faktorer være alenestående forklaringer på terror.
»Ellers får vi bare stereotyperne af gode og onde, hver gang en konflikt spidser til,« siger Torkel Brekke og påpeger, at det ikke er gangbart, i en verden, hvor religion spiller en stadig større rolle i konflikter verden over.
*Torkel Brekke: Kains barn religion og vold fra Det gamle Testamente til 11. september. Humanist Forlag i Norge, 2004. Norsk ikke oversat til dansk
