Læsetid: 2 min.

Internationalt

11. marts 2004


v./Mette Størum Krogh
Forfatteren og tyren
*I 1921 drog den amerikanske forfatter Ernest Hemingway til Paris, hvor han virkede som korrespondent for Toronto Star frem til 1926 og tog del i og afstand fra livet i de litterære saloner.
Under dette ophold lod Hemingway i 1925 en bister og grovkornet ordstrøm regne ned over sine litterære rivaler i form af et brev, der, efter at være hengemt i næsten 80 år, nu er kommet i offentlighedens søgelys.
Her bruger den unge forfatter et af sine yndlingsdyr – tyren – til at stange nogle af de fremmeste eksponenter for samtidens litterære scene med en mildest talt gennemborende pen.
Brevet, der er sendt til digteren Ezra Pound, blev skrevet, da Hemingway var på vej til Pamplona i Spanien for at se tyrefægtning, hvilket forklarer den dristige metaforbrug.
Han sammenligner heri tyrens dyder med sine rivalers mangler. Og det er ikke stof for sarte øren. (Redaktionen advarer mod ord, der kan virke stødende).
Han skriver: »Tyre kan fortæres efter de er blevet dræbt. Færre tyre er homoseksuelle. Det er meget vel at tyre røvpuler, men de slikker ikke pik. Ingen tyr har nogensinde sat sine ben i Café du Dôme. For mig at se, er tyre ikke eksotiske. De er normale. Og en fandens befrielse fra alt dette lort om kunst. Til helvede med de fintfølende studier af den amerikanske scene«.
Eventyreren Hemingway var, som ovenstående citat antyder, en af det 20. århundredes største verbale slagsbrødre, og fortsatte med at sætte kollegerne i gabestokken i erindringsværket Der er ingen ende på Paris, som udkom posthumt i 1964. Heri beskriver han ligeledes årene i den franske hovedstad i selskab med litterære sværvægtere som Ezra Pound, Gertrude Stein, James Joyce samt vennen og rivalen F. Scott Fitzgerald.
Brevet, der indgår i Charles Darwins tip-oldebarn Qentin Keynes’ litterære samling, forventes at indbringe op mod 30.000 pund ved en auktion på Christies i London 8. april. En talsmand for auktionshuset siger til The Observer: »Dette er et glimrende og sjældent brev fra Hemingways hånd og et angreb på den aura af elitær æstetik, der omgiver de litterære typer, som frekventerede Paris på den tid«.

Litteraturens erogene zone
*Storbritanniens første såkaldte ’litterære erogene zone’ spås – takket være forskning i kunstneren og digteren William Blakes geografiske baggrund – at tiltrække en ny type af turister til en afsides krog i landets midtøstlige del.
Et akademisk forskerhold ved Nottingham Trent University har nemlig fundet frem til forfatterens mors fødested – nærmere bestemt landsbyen Walkeringham nord for Retford. Sammesteds menes en radikal sekt fra 1800-tallet at have sine rødder.
Forskningen viser, at Blake-familien var aktivt involveret i den letfærdige sekt, der beror på en forestilling om kvinders kønsdele som »et symbol på Guds tempel, der skal tilbedes dagligt af ægtemænd,« skriver The Guardian.
Resultaterne af det pågående forskningsarbejde forventes således at kaste nyt lys over Blakes egen seksuelle entusiasme og et forfatterskab, hvis værk er gennemsyret af erotisk billedsprog.
Blake lovpriste den »lykkelige parring« og er blandt andet blevet udødeliggjort for at blive taget på fersk gerning i at kopulere med sin kone i sin have i London.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu