Læsetid: 11 min.

Kina: Ludere, lommetyve og lomme-smerter

En ny generation af unge kinesiske digtere, der skriver om det kinesiske samfunds mørke sider, er blomstret op. De skriver, hvad de selv kalder uoversættelige digte, om hurtige penge, sex, fart, misbrugsproblemer og de foragter det middelmådige. To af dem kommer til Danmark i april
22. april 2004

En ny generation af unge kinesiske digtere, der skriver om det kinesiske samfunds mørke sider, er blomstret op. De skriver, hvad de selv kalder uoversættelige digte, om hurtige penge, sex, fart, misbrugsproblemer og de foragter det middelmådige. To
af dem kommer til Danmark i april

Poesi
BEIJING – Efter Maos død blomstrede en ny litteratur frem i Kina. Det var en litteratur, som gjorde op med de eksisterende maoistiske værdier i samfundet. På daværende tidspunkt var digterne med i første række, og mange af dem opnåede i løbet af 1980’erne både national og international berømmelse og blev næsten feterede stjerner. De blev især kædet sammen med protesterne mod den politiske undertrykkelse, der kulminerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Men de tider er for længst forbi. I dag bor de digtere, der en gang var stjerner, for manges vedkommende i udlandet eller er døde. I dag har en ny generation taget over. I dag er det de unge digtere fra undergrundspoesigruppen Underkroppen, som repræsenterer en provokerende og aggressive linje, der gør oprør mod den etablerede statssponsorerede digterelite. Samtidig kæmper de mod den voksende skare af kopister, som forsøger at gøre dem kunsten efter.
Det lader ikke til at være stjernenykker, der trykker de to unge digtere, den 27-årige Shen Haobo og den 31-årige Yin Lichuan. De er repræsentanter for digtsammenslutningen Underkroppen, og derved talerør for den nye generation af unge digtere, der er kommet frem sidst i 90’erne. Og de har selv mærket, hvordan både poesiens og digternes status er faldet i takt med kommercialiseringen af kunsten i Kina. I dag er digteren ikke længere nogen stjerne. »Det er meget vigtigt at have et andet arbejde, der kan give én mad på bordet og råd til huslejen«, understreger Shen, og han fortsætter: » Man bliver hverken rig eller berømt af at skrive digte i Kina i dag.« Det paradoksale er, at i millionvis af unge kinesere søger rigdom og berømmelse i samfund, hvor den kapitalistiske kappestrid udkæmpes på det frie marked hver eneste dag, i et samfund der for hver dag og nat synes at blive mindre og mindre kommunistisk.

Dansk-kinesisk festival
I april måned mødes en række kendte danske og kinesiske digtere i Danmark til den dansk-kinesiske poesifestival, og både Shen Haobo og Yin Lichuan glæder sig til mødet med Danmark, de danske digtere og det danske publikum. Jeg mødte dem på en stille café tæt ved det gamle trommetårn til en snak om livet som digter i dagens Kina, om muligheder og udfordringer, inspiration og om sociale og politiske forandringer i samfundet.
Umiddelbart er der ikke noget aggressivt eller provokerende over hverken Shen eller Yin, men da vi først kommer i gang, kan jeg hurtigt mærke, hvor meget de brænder for deres kunst. Intensiteten og engagementet lyser ud af dem begge. Specielt Shen er ikke til at stoppe. Flere gange må Yin bryde ind for at hun kan få et ord indført, da Shen snakker uafbrudt. Han holder kun pause, når han tænder den næste cigaret eller besvarer endnu et opkald på mobilen.

Underkroppen
Både Shen og Yin skriver om emner, som normalt er tabuiserede i Kina. De mørke sider af samfundet i Kinas store byer, sex uden følelser, de nyrige, narkotikamisbrug, kriminalitet, ludere, vold og magtmisbrug er nogle af dem. Shen og Yin lever i en verden, hvor de sociale sikkerhedsnet bliver svækket, i et ideologisk vakuum, hvor alle er besat af at tjene penge og alt har en pris. Et samfund i rivende udvikling og hastig forandring, der både har sine vindere, men så sandelig også tabere. Digterne i Underkroppen skriver om taberne, dog ikke fordi de ønsker en tilbagevenden til tidligere tider, da de samtidig gør op med bl.a. uddannelsesinstitutioner, traditioner og ægteskab. Nogle af de ting, som de mener holder mange kinesere fast i et kulturelt jerngreb. De bruger talesprog, slangudtryk og bandeord, og digtene lægges i munden på manden på gaden: taxachaufføren, gadefejeren, byggearbejderen og så videre.
Underkroppen opstod i år 2000 som et samlingspunkt for syv digtere og blev det mest hotte emne indenfor den kinesiske poesi det år. Internettet er deres vigtigste udgivelsessted og samlingssted for heftige diskussioner mellem både dem selv, modstandere og den snævre skare af læsere, der sultent sluger alt, hvad de skriver.
Shen forklarer at Underkroppen ikke kun henfører til sex, men at man selvfølgelig ikke kan se bort fra det dyriske instinkt. Underkroppen understreger netop de fysiske følelser – handling i stedet for passivitet. »Underkroppen er der kun fordi vi har en overkrop« tilføjer Yin. Før »underkroppen« var litteraturens fokus på sjælen og det spirituelle. Man skrev ikke om instinkterne, og de fysiske følelser og de sande, ægte følelser som Underkroppen signalerer, blev undertrykt. Som sådan er Underkroppen den mest kritiserede og diskuterede gruppe indenfor litterære kredse i Kina i øjeblikket, bl.a. fordi digterne gør op med den veletablerede statssponsorerede litteraturelite og deres måde at tænke på. Det er en afstandtagen til det intellektuelle spind, poesien også kan være. Budskabet med digtene for dem begge er netop at folk skal være mere opmærksomme på instinkterne i den nederste halvdel af kroppen, deres sande følelser. »Vi (Underkroppen) er den mest indflydelsesrige, men også den mest kritiserede gruppe indenfor litteraturen netop nu fordi vi skriver uden begrænsninger,« siger Shen og Yin i munden på hinanden.

Ingen stærk kontrol
Den kinesiske poesitradition kan føres mere end to et halvt tusind år tilbage i Kinas historie, men har specielt udviklet sig i starten af det 20. århundrede og så igen efter reformernes indtog i 1978. Poesien har i mange år været underlagt politisk kontrol og brugt i propagandaøjemed. Allerede i 1942 fastlagde Mao Zedong reglerne for forfattere i de kommunistisk kontrollerede områder. Siden da har alle former for litteratur, kunst og udgivelser været ensrettet i en politisk korrekt form tilpasset kommunistpartiets skiftende retningslinjer.
Situationen for Shen og Yin og de andre digtere i Underkroppen er en ganske anden i dag. Ganske vist er der ikke mange større officielle forlag, der vil røre dem med en ildtang, men de kan frit udgive, hvad de har lyst til på internettet. Det kom også som lidt af en overraskelse for dem selv. »Alle sagde at vi ville få problemer med myndighederne, men det er ikke sket endnu,« siger Yin. Og hun fortsætter »Det er lidt tragikomisk. Vi har ikke nogen høj status, ingen særlig ideologisk indflydelse eller en stor fanskare som digterne i 80’erne, men til gengæld kan vi skrive lige hvad vi selv synes.« Internettet spiller en central rolle i spredningen af moderne kinesisk poesi, specielt de retninger, hovedstrømningen ikke accepterer, og myndighederne har tilsyneladende indtil videre valgt at lade dem være i fred. De har meget mere presserende opgaver at se til end et par marginaliserede digtere. Den kinesiske poesiavantgarde har på denne måde haft stor fordel af deres faldende popularitet i den brede offentlighed.
»Vi er ikke rigtigt accepterede. Jeg, som digter, har behov for at stå i en situation, hvor jeg ikke er accepteret. Hvis man pludselig finder sig selv i en situation hvor man er accepteret, betyder det, at man har mistet sin uafhængighed. Man bliver nødt til at insistere på at at være i en situation og anerkende det faktum, at man ikke er fuldt ud accepteret. Man er udenfor mainstream!« siger Shen og tænder en ny cigaret.
Men den faldende popularitet har dog også betydet, at det er utrolig svært at leve af at være digter. Mange af Kinas mest kendte digtere bor i dag i eksil. Andre er sprunget på den materialistiske bølge, der har skyllet ind over Kina i mere end ti år og laver i stedet populærunderholdning.
For at få økonomien til at hænge sammen, har Shen travlt med sit eget forlag, og Yin skriver foruden digtene også både romaner og artikler til fagblade. For flere af de andre medlemmer af Underkroppen har den trængte økonomiske situation, og det faktum at det er svært at slå igennem, betydet, at de i dag laver andre ting. »De har ikke kunnet klare det psykologiske pres, der ligger på deres skuldre for at skulle være kreative på halv tid,« pointerer Shen. Både digtere og romanforfattere står ansigt til ansigt med realiteten af markedsøkonomien. De presses til at skrive værker der kan sælge og derved skaffe dem et publikum. Deres kunst skal i dag kunne sælges på det voksende frie underholdningsmarked, og faren er så at poesien kan miste sin originalitet.

Kopier vs. originalitet
Netop originaliteten er meget vigtig for de to digtere. På spørgsmålet om de har mærket presset fra de millionvis af unge håbefulde kopister, der håber på at lave profit ved at efterligne andres kunst eller stil, svarer de, at de allerede har set masser af ynkelige eksempler på kopier af deres egne og andres kunst og poesi, men at de endnu ikke har set noget, der for alvor kunne true dem. Kopiering er en trend, der findes indenfor alle genrer i Kina i dag og selvfølgelig også indenfor poesien. I den henseende adskiller Kina sig ikke meget fra os i Vesten. Folk vil gøre næsten alt for at få deres 15 minutters berømmelse. Både Shen og Yin siger, at kopieringen er uundgåelig, hvis det er noget, der kan laves penge på og/eller noget, man kan blive berømt på. Og sensationslitteratur, der chokerer og provokerer, er en mulig vej frem. Men Shen og Yin holder på, at det for en ægte digter ikke har noget at gøre med forretning. Man kan ikke bare vælge at skrive digte, hvis man vil gøre det for at tjene penge. »Shanghai baby er berømt i vesten, men det er ikke stor litteratur. Den er ikke noget værd, selvom den har tiltrukket sig meget opmærksomhed, også ude i verden,« siger Yin.
De mener begge, at de på trods af deres ringe udbredelsessfære og indflydelse stadig spiller en vigtig social rolle. Deres poesi reflekterer realiteten i samfundet. Et samfund, der gennemgår en total forvandling i disse år på godt og ondt. De er meget socialt bevidste og de peger gennem poesien på nogle af de uligheder og uretfærdigheder, det nye kinesiske samfund har bragt med sig. Shen tænder endnu en cigaret og det giver lige tid nok til at Yin kan få et ord indført. Hun siger, at hvis man gør noget som er vigtigt for samfundet, så giver det mening og er brugbart. Også selvom man kun er respekteret af en lille del af samfundets borgere.

Det rette element
Der er sket en stor udvikling siden midten af 80’erne. Dengang kom den største litterære indflydelse fra Vesten. Det førte til at man så bort fra den kinesiske kulturtradition mener de begge. Kineserne glemte deres egen baggrund, da de ville lære alt fra Vesten. Det blev yderligere forværret i 90’erne, hvor markedsøkonomien fik rigtig fat. Kina var ikke godt nok forberedt på en massiv vestlig kulturindflydelse. Mange af de kinesiske digtere blev oversat til mange forskellige sprog specielt i løbet af 90’erne, også dansk, men den tendens er ved at vende. »Det bliver mere og mere vigtigt at digtene forbliver på deres oprindelige sprog. Sproget er det vigtigste, det der gør forskellen og binder folk sammen. Med den stigende globalisering og assimilering i verden i dag, er undtagelsen sproget, og her er poesien den mest sublime udtryksform,« siger Shen med sikker overbevisning.
»Vores digte er uoversættelige« siger Shen Haobo med eftertryk. Digterens vigtigste redskab er det kinesiske sprog, og selvom menin-gen kan oversættes, pointerer de begge, at selv de mest veluddannede Kina-eksperter ikke kan oversætte deres digte. Ikke fordi de mener at man ikke skal oversætte deres digte, men selvom den centrale betydning og stemning kan oversættes, kan man ikke få de særlige sproglige karakteristikker med. Det, som gør poesien til noget specielt. De håber begge at mange vil komme til at læse deres digte, men det vigtigste formål for dem med at skrive digte, er at bruge det kinesiske sprog. Han fortsætter med at fortælle om vigtigheden af at holde fast i sit eget sprog, fordi udviklingen af et umodent Kina – eller vesterniseringen om man vil – er gået alt for hurtigt.
»Hvis vi ikke bruger vores eget sprog, er det ligesom hvis man tager en fisk op af vandet, så er den ude af sit rette element. Sproget er vores rette element,« siger Shen.
I dag kommer de kinesiske lyrikere igen tættere på den traditionelle kinesiske tradition, både i temperament og følelse. Både Shen og Yin nævner den store kinesiske digter Li Bai (år 701-62) som en stor inspirationskilde. Det er bl.a. anerkendelsen af værdien af den traditionelle kinesiske digterkunst, der gør dem anderledes end de tidligere generationer af lyrikere, selvom Shen også indrømmer, at den amerikanske lyriker Allen Ginsberg har betydet meget for ham. De er både præget af den ældre generation af kinesiske digtere, men samtidig gør de også oprør mod den tradition, de repræsenterer.
»Det burde have topprioritet i dette land at bruge sproget til at beskrive samfundet og livet. Alt drejer sig om materialisme i øjeblikket. Det ender med at ingen vil involvere sig i den spirituelle verden og arbejde med sig selv,« slutter Yin bekymret af.

*Simon Gjerø er cand.mag i kinesisk og moderne Østasienstudier og højskolelærer

Fakta
Kineserne kommer!
*Shen Haobo (1976) er født i Jiangsu-provinsen. Kandidat i kinesisk fra Beijings læreruniversitet og bosiddende i Beijing. Han er talerør og samlingspunkt for »underkroppen« (xiabanshen).
Han modtog i år 2000 tidsskriftet ’Forfatter’s litterære pris. Hans udgivelser findes primært på nettet, men han har udgivet digtsamlingen Yi ba hao nai (En god håndfuld patter) på eget forlag i 2001.

*Yin Lichuan (1973) er født i Chongqing, men opvokset i Beijing. Hun har studeret fremmedsprog i Beijing og film i Paris. Hun har udgivet romanen Jianren« (Billig tøs) og digtsamlingen Zai shufu yidian (Lidt mere behageligt).

*Shen Haobo og Yin Lichuan gæster Danmark i forbindelse med den kinesiske
poesifestival KINESERNE KOMMER! i perioden 22. til 28. april. Læs mere på www.kinesisk-poesi.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu