Læsetid: 6 min.

Opgør med selvtilfredsheden

Den nye danske litteratur må tage ansvar. Påtage sig rollen som uafhængig udfordrer af det konventionelle i højere grad end i dag, mener forfatter og tidligere rektor for Forfatterskolen, Niels Frank
14. maj 2004

Litteraturdebat
Det ligner et tilfælde. At Niels Frank netop har lagt sidste hånd på et essay om litteraturens og forfatterens rolle som uafhængig kritiker og deltager i samfundsdebatten – samtidig med at de to redaktører på tidsskriftet Den Blå Port, Lars Skinnebach og Tue Andersen-Nexø i går i Information efterlyste en mere modig og ambitiøs dansk litteratur. En litteratur som ikke bare taler til sig selv, men også tør tage moralske og politiske risici.
For de samme tanker gør Niels Frank sig. Forfatteren og den tidligere rektor på Forfatterskolen sporer også en selvtilfredshed i dansk litteratur lige nu, en selvtilfredshed han ikke bryder sig om. Dansk litteratur trænger til at kigge på sig selv og i højere grad udfordre konventionerne. Og her mener han ikke den brede litteratur, markeds-litteraturen, »for den læser jeg ikke, så den kan jeg ikke forholde mig til«, men den smalle, eksklusive litteratur.
»Den unge litteratur har lige nu et problem sammenlignet med eksempelvis Heretica-generationen, som virkelig kunne trænge igennem og sætte en dagsorden. På samme måde havde både Vindrose-folkene i 1960’erne og 1970’ernes forfattere en enorm gennemslagskraft og var i stand til at nå ud og få sat nogle større bevægelser i gang uden for sig selv. Hvis man på den måde laver en historisk sammenligning, så kan man godt se, at der er noget galt. For vi når ikke nogen steder. Man er tilfreds med at få sit værk udgivet og få det bedømt, og så er arbejdet gjort. Forfatteren må forstå forfatterrollen på en anden måde, end det er endt med de seneste år. Vi er nødt til at genopfinde forfatteren som intellektuel og erkendelsesarbejder,« siger Niels Frank.

Mere udforskning
Niels Frank mener som Lars Skinnebach og Tue Andersen-Nexø, at der er to spor i det litterære landskab i Danmark. I det ene spor findes den litteratur, der henvender sig til markedet og det brede publikum, og i det andet spor findes en eksklusiv, smal litteratur. Mellem de to foregår en stadig kamp om opmærksomheden, ikke mindst fra den kommercielle litteraturs side, som vil bedømmes kunstnerisk og langer ud efter den eksklusive litteratur for ikke at sætte noget på spil.
Det er nu ikke en kamp, Niels Frank finder synderligt interessant. Den har hersket til alle tider, og det er en meningsløs kamp, for der kommer ingenting ud af den, mener han. Mere interessant er det at se på, hvordan forfatterne udfordrer litteraturen og dens muligheder. Og det gør litteraturen generelt dårligt i dag.
»Der er ikke noget på spil i litteraturen i dag. Med det mener jeg ikke, at der er nogen, der skal genopfinde eksempelvis klassekampen, men derimod tænke virkeligt dybt og fundamentalt over tiden, over selvet, over forholdet mellem jeg’et og omverden – alle de her eksistentialer, som kunsten må beskæftige sig med.«
»Forfatterne har et ansvar for at deltage også på et højere plan, og gennem litteraturen deltage i den almindelige udforskning af, hvem vi er som mennesker, hvorfor vi er her, og hvilket liv vi gerne vil leve. Det betyder ikke, at forfatterne skal pålægges opgaver og tjene samfundets habitus, for den historiske erfaring siger, at hvis man stiller moralske fordringer til kunsten, begår man kunstnerisk mord. Men værkerne må se anderledes ud, det er værkerne, der må tænke anderledes.«
– Lars Skinnebach og Tue Andersen-Nexø mener, at litteraturen skal påtage sig moralske og politiske risici. At den skal undersøge det tilladeliges grænser, nye måder at kritisere det bestående på, og hvordan litteraturen kan bidrage til samfundet. Det er du jo i virkeligheden meget enig i?
»Fuldstændig enig.«

Mangel på kritisk tænkning
Engagementet og ansvaret, som Niels Frank efterlyser, er ikke et ønske om en tilbagevenden til 70’ernes danske litteraturlandskab, hvor forfatterne aktivt engagerede sig politisk og meldte sig ind i partier. Det er ikke den form for engagement og ansvar, han efterlyser. Udfordringene ligger dermod i at få litteraturen til at se anderledes ud, at »få lokummerne til at brænde noget mere«. Få engagementet ind i litteraturen.
»Jeg så et interview med Kirsten Hammann forleden i anledning af udgivelsen af hendes nye bog. I bogen optræder en figur, Mette, som er indbegrebet af den fede velfærdsdansker, apatisk og ikke-deltagende, og det chokerede mig at høre Kristen Hammann sige om den figur, at ’hvad skal hun gøre?’. Tænk hvis alle havde sagt det under koldkrigen, under
Vietnamkrigen eller hvornår tingene nu ellers tilspidses. Tænk hvis de havde sagt det – ’Hvad skal vi gøre?’. Ja, man kan da for hede-hule-helvede engagere sig og forstå sig selv i et lidt større rum. Der synes jeg, det blev så tydeligt, hvor lidt tænkning, kritisk sans og perspektiv, der er i litteraturen.«
Tidsånden lige nu kalder mere end nogensinde på en litteratur, der tager ansvar og udfordrer det bestående, mener Niels Frank. Fremmedfrygten, snæversynetheden og velfærdstænkningen er store problematikker, og dem må også litteraturen tage stilling til. Den må tænke mere komplekst sammensat og ikke modsætte sig den dualistiske tænkning, der hersker lige nu, hvor man enten er for eller imod. Og det gør litteraturen ikke lige nu.
»Vi har en fatal mangel på kritisk tænkning i det her land, og tiden kalder på en tænkemåde, der ikke er korrumperet, som ikke forsøger at sælge noget. En tænkemåde der prøver at forstå tingene i en større sammenhæng. Litteraturen har en forpligtelse til at udnytte sin uafhængighed og benytte sig af den mulighed, der ligger i at være uafhængig. Og den forpligtelse synes jeg
ikke, man kan fornemme lige nu, og bøgerne henvender sig ofte til vennerne, til det jævne eller til gruppen, som Tue Andersen-Nexø og Lars Skinnebach også skriver.«
– Forfatterskolen blev i din tid som rektor beskyldt for at fremelske forfattere, der eksperimenterede for eksperimentets skyld og skrev mere til sig selv end til andre. Var der noget om snakken, når du kigger på det nu fra en vis afstand?
»Altså, der ligger altid en fare i, at fællesskaber lukker sig om sig selv, og det skete også i min tid på Forfatterskolen. Men jeg mener også, at der langt hen ad vejen var nogle dybe greb i materien, og at eksperimenterne blev brugt til noget. Fællesskaber danner deres egen fødekæde, og det skete også i nogen grad på Forfatterskolen. Omvendt er det nødvendigt, at litteraturen får lov til at lukke sig om sig selv, for der kommer ikke nogle nye afgørende ryk, hvis litteraturen bare skal tjene eller deltage i den offentlige debat.«
På trods af den fremherskende selvtilfredshed i litteraturen er stilstanden dog ikke eneherskende i dansk litteratur, mener Niels Frank. Forfattere som Ursula Andkjær
Olsen, Lars Skinnebach og Claus Bech-Nielsen er lyspunkter lige nu. Men der er brug for selvransagelse hos danske forfattere.
»Hvis ikke der foregår en heftig selvkritik, sker der ikke noget. Derfor handler det først og fremmest om selvransagelse hos forfatterne.«

Fakta
Niels Frank
*Niels Frank, f. 1963. debuterede i 1985 med digtsamlingen Øjeblikket. Siden er yderligere tre digsamlinger kommet til, den seneste Tabernakel i 1996. Desuden er det blevet til en samling metaforismer, en essaysamling og en fotobog. Fra 1996 til 2001 var Niels Frank leder af forfatterskolen. Han har modtaget en række legater og priser, heriblandt Emil Aarestrup Medaillen og Otto Gelsted-
Prisen

Serie
Litteraturdebat
*Er den danske litteratur blevet for uambitiøs? Er den litterære undergrund parkeret på en selvtilfreds sovepude? Er den litterære mainstream kompromitteret? Information bragte torsdag 13.maj en leder fra tidsskriftet Den Blå Port som stillede disse spørgsmål. Information fører i en ny serie spørgsmålene over til forfattere og litterater og litteraturens aktører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu