Læsetid: 3 min.

Musikken får arbejdsro i Århus

Der er såmænd ikke noget galt med 80’ernes musikalske guldalder fra Århus. Men laurbærbladene er ved at være trykket flade, og det er på tide vi kommer videre, mener Lars Kjær Didriksen, der har skrevet en bog om musikken i Århus lige nu
19. juni 2004

Vi har før været inde på det. Der var engang. Gnags, Thomas Helmig, Bamse og TV-2. Den gang i 80’erne, hvor Århus var rock-by No. 1 i Danmark. Kliché med Lars H.U.G., Henning Stærk, På Slaget 12 og Shit & Chanel. Der var musik i gaderne og konstant sol i Latinerkvarteret. Det var tider, men det var den gang.

Lars Kjær-Didriksen er journalist og har redigeret interviewbogen Århus:nu. Han er blandt de yngre århusianere, der mener, at det må være på tide at lade 80’erne hvile i fred. Tid til at se frem ad og glæde sig over, at byen syntes at opleve et boost af en anden verden i den musikalske talentmasse.

Af samme årsag har han taget initiativ til Århus:nu, der gennem interviews med en række århusianske musikere, pladeselskaber og koncertarrangører beskriver byens musikscene netop nu. Og vi kommer vidt omkring. Fra Singvogel og Peter Laugesens Rock’ n’ poetry, til donkeypunk med Powersolo. Over avantgardistisk elektronisk punk med blokfløjte og valdhorn i Jab Mica Och El, gennem gedigen hit-pop-rock i Tiger Tunes til indadvendte og anmelderroste Under Byen.

Det ser umiddelbart meget ujævnt og uhomogent ud, og det er det også. Men det er netop det, der gør Århus-scenen interessant i øjeblikket, mener Lars Kjær Didriksen.

Selv om bogens undertitel er »Et signalement af nye toner,« har Lars Kjær Didriksen, direkte adspurgt også svært ved at give et samlet signalement af musikscenen i Århus, men han forsøger.

»I hvert fald giver det ikke mening at sammenligne Århus-scenen med 80’ernes guldalderscene direkte,« starter han med at slå fast. »Det er i højere grad et undergrundsmiljø, der er tale om i dag. En utrolig stor variation og spændvidde i genrerne. Og der er en stor lyst til at eksperimentere. Mere end jeg fornemmer, der er i København, hvor retro-rock og retro-pop syntes at være det altoverskyggende, så vidt jeg kan se.« –

Hvorfor tror du det er sådan?

»Min egen teori er, at både journalister og pladeselskaber er i København, og de gider ikke tage til Jylland. Det giver musikerne en arbejdsro til at eksperimentere. De gør, hvad der passer dem her byen, uden nogen kigger dem over skulderen. Miljøet lukrerer ikke på, at nogen skal tjene penge, og det er enormt befriende. Man prøver ikke at skrive sig op mod nogen eller noget, musikken kommer før det, at ville være rockstjerne eller kendt,« siger Lars Kjær Didriksen.

Århus:nu er ikke blevet anmeldt eller omtalt i de store aviser, men det er heller ikke hovedsigtet med bogen. Lars Kjær Dideriksen håber, anmelderne læser den alligevel og får lyst til at skrive om et band eller to. Hovedpointen er at vise, at Århus er tilbage og gøre omverdenen opmærksom på, at der for alvor er gang i noget.

»Fra omkring 2002 skete der pludselig noget, og i dag kan du gå til virkelig gode koncerter flere gange om ugen. Ikke kun lokale bands, men også nogle interessante bands udefra,« fortæller han fyr og flamme. »Det gode ved Århus er, at den er overskuelig. Musikerne kender hinanden og hjælper hinanden. Man låner musikere af hinanden, og der er ikke nogen rundsave på albuerne.« –

Er det derfor disse bands ikke bare tager til København?

»Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Men sikkert også på grund af kulturstøtten fra kommunen og amtet,« siger han og kommer med noget så sjældent som ros til kommunal kulturpolitik.

»Århus Kommune tager nogle gode initiaver og har fundet ud af, at det kan betale sig at investere lidt i musiklivet. Specielt de elektroniske bands har nydt godt af den såkaldte ’elektroniske million’ – en støttepulje som elektroniske bands inden for kommunen kan søge støtte fra. Der udover er der en lokal lyst til at hjælpe og støtte op om byens bands.« –

Er der nogle af de gamle, der har været med til at sparke til dette miljø?

»Steffen Brandt har hjulpet til på den vis, at han lavede en pladekontrakt med Under Byen. Og han er også den eneste af de gamle gutter, jeg stadig ser til koncerterne. Man ser af til den grå eminence i det sorte tøj stå nede bag ved til koncerterne på Voxhall (spillested red.). Men jeg ser aldrig Thomas Helmig eller nogen af de andre.«

Århus:nu har været på gaden siden maj, og har indtil videre solgt udmærket, men ikke overvældende. »Skulle det give et lille overskud, har vi aftalt, at vi arrangerer en koncert, en en-dags-festival eller udgiver en cd.«

Århus:nu - et signalement af nye toner, Signalement Århus, 109 sider + en cd 99 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu