Læsetid: 4 min.

Opgør med den defensive helgardering

Måske den danske forfatterstand kunne lære noget, hvis den ikke var så skidtvigtig, fordomsfuld og frankofil, mener forfatteren Michael Larsen
16. juni 2004

Litteraturdebat
En defensiv helgardering. Sådan kalder forfatteren Michael Larsen den smalle litteratur, der i de sene-ste uger fra flere sider er blevet kritiseret for at være for selvtilfreds og betydningsløs.
»Mainstream er en forpligtelse. Smal litteratur er sådan en defensiv helgardering. ’Hvis jeg ikke sælger mere end 400 eksemplarer, gør det ikke noget, for jeg er smal forfatter og forventes ikke at sælge mere.’ At en del mainstream sælger for meget i forhold til, hvad den burde, og megen smal litteratur sikkert sælger for lidt, er nok rigtigt. Men al litteratur, der virkelig sparker røv, sælger i mere end 400 eksemplarer.«
Ud fra den betragtning må det konstateres, at Michael Larsen sparker røv. Forfatteren til thrillere som Uden sikker viden og Slangen i Sydney sælger bøger i tusindvis og udkommer i dusindvis af lande, og må være indbegrebet af en mainstream-forfatter, i hvert fald hvis mainstream alene defineres efter, hvor mange læsere en forfatter har. Men i virkeligheden handler det slet ikke om salgstal, mener Michael Larsen.
»Det problematiske i den opdeling er, at den automatisk sætter et modsætningsforhold op, som i mange henseender er falsk og flytter fokus fra, at kriterierne for begge grupper i sidste ende er de samme: Det skal være godt. Man vil kunne finde mange smalle elementer i god mainstream-litteratur. I temmelig mange måneder efter udgivelsen af min egen roman Uden sikker viden havde romanen ikke solgt mere end 400 eksemplarer. Et par år efter var den solgt i næsten 100.000 eksemplarer herhjemme og solgt til 20-25 lande. Mit spørgsmål er nu: Er Uden sikker viden mainstream? Eller var det en smal bog? Og i så fald hvor længe?«

Slut med smal litteratur
Michael Larsen indrømmer blankt, at han er holdt op med at læse den såkaldte smalle litteratur.
»Jeg havde et par ungdomsår, hvor jeg naivt troede på institutioner som Statens Kunstfond og på, at kunstens elite havde noget at byde på, som jeg bare ikke endnu helt havde forstået hvad var. At noget her i livet gik efter fortjeneste, at de bedste vandt og alt det der. Meget hurtigt fik jeg en lektion i, at hvis
ikke man kendte nogen i legatudvalget, kunne man glemme alt om at komme i betragtning. Dengang læste jeg en del af den anbefalede litteratur. Og fandt langsomt ud af, at det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg forstår til en vis grad godt frasen om, at man vil ’grundforske’ i sproget. Men jeg mener også, det er kolossalt naivt at tro, at man kan føje nye hidtil ukendte byggesten til det, der allerede ligger. Man kan bygge ovenpå. Og man kan også med held, flid og dygtighed få skabt noget, der er så godt, at det virker nyt. Det kan være nyttigt at være båret af en urimelig ambition, men det kan også tjene som undskyldning og et alibi for den manglende gennemslagskraft. Jeg synes, man står sig bedst ved at være ærlig over for sig selv.«
Men mainstream eller ej, den gode danske litteratur findes lige nu, mener Michael Larsen. Han nævner Solvej Balles Ifølge loven, som et eksempel på en bog, der tør tage de moralske og politiske risici, som Lars Skinnebach og Tue Andersen Nexø efterlyste her i avisen for nogle uger siden: »Kunsten, litteraturen især, indebærer i sig selv en moralsk og politisk risiko. Men det moralske og politiske skal efter min mening ikke påduttes kunsten og komme udefra men indefra. Lykkes det, bliver værket mangetydigt og beskuere og læsere vil så selv indlæse det politiske og det moralske. Og hvis man ikke tager håndværket dybt, dybt alvorligt, ender det galt. Det er her, når kunsten begynder at gøre ondt, at det begynder at blive godt, og det er her, man af og til mistænker nogle af dens udøvere for i al hast at sende en ekstraordinær ansøgning til Statens Kunstfond om et rekreationsophold ved et køligt fransk cistercienserkloster.«

Skidtvigtige forfattere
– Skinnebach og Nexø hævder, at mainstream-litteraturen er kompromitteret, og den smalle litteratur er blevet for selvtilfreds. Er du enig i det?
»Jeg mener, de to begår en fundamental fejl ved at fremhæve lige netop ’præcision’ og ’elegancen i udførelsen af velkendte narrative skemaer’, som noget der i positiv forstand skulle adskille den lødige del af skønlitteraturen fra det enorme fiktionsudbud, vi omgives af. Sandheden er snarere den modsatte: At vi er omgivet af en ekstrem hård konkurrence fra ikke mindst amerikanske film og tv, hvor man, hvad angår præcision, professionalisme og dramaturgi, oftest slår os med flere længder. Det var snarere her, vi alle, såvel smalle som brede forfattere, kunne lære noget, hvis ikke vi var så skidtvigtige, fordomsfulde og frankofile.«
»Til gengæld er romanen stadig den suveræne plads for afleveringen af den dybe, mere nuancerede, tankevækkende eller gribende historie. Og den vil der blive brug for efter de sidste to-tre års meget voldsomme og sært uvirkelige verdenshistoriske begivenheder. En så stor og umiddelbar gennemsigtighed i de politiske processer og motiver har ingen generation haft før os. Det har været pligtpensum i det store auditorium. Der har været malet med de store pastose penselstrøg, og ingen kan forvente, at hverken smalle eller brede forfattere kan reagere på det endnu. Snarere tværtimod. For det kunsten kan og altid har kunnet, smal som mainstream, det er på et tidspunkt at få denne kæmpemæssige fiktion med alle dens uforudsigelige plotpoints og cliffhangers til at fremstå som ægte på en dyb og gribende og indsigtsfuld måde.«

*Er den danske litteratur blevet for uambitiøs? Er den litterære undergrund parkeret på en selvtilfreds sovepude? Er den litterære mainstream kompromitteret? Information bragte torsdag den 13.maj en leder fra tidsskriftet Den Blå Port som stillede disse spørgsmål. Information sender i en serie spørgsmålene over til forfattere og litterater og litteraturens aktører. Læs alle artiklerne på: tema.information.dk/litteraturdebat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu