Læsetid: 3 min.

Den gode, den onde og den grusomme

Mark Waters’ ’Mean Girls’ er noget så sjældent som en begavet og vellykket satire over det hårde liv på en amerikansk high school
Kultur
20. august 2004

Det sker ikke for tit, men en gang imellem kommer der en amerikansk ungdomsfilm, der kan og vil mere end blot appellere til laveste fællesnævner med plat og sjofel humor, liderlige drenge og piger med store bryster.

Mark Waters’ Mean Girls føjer sig ind i den stolte, men sjældent sete tradition for grum high school-satire, som Heathers, Clueless og Election er fine eksempler på, og selv om Waters ikke er lige så skarp eller bider lige så hårdt som sine forgængere, er
Mean Girls en både begavet og morsom film.

Hovedpersonen, 15-årige Cady Heron (Lindsay Lohan, der har komisk talent), er ny pige på en typisk amerikansk high school. Hun er vokset op i Afrika, hvor hendes forældre arbejdede som biologer, og det er første gang, at Cady går på en rigtig skole. Og som alle ved, er det i forvejen ikke nemt at finde sig til rette på en ny skole, hvor man ikke kender reglerne, ved hvordan man skal gebærde og klæde sig, eller hvem der er in og out.

Det bliver en brat opvågnen for den troskyldige Cady, der dog får sig et par gode venner i bøssen Damian (Daniel Franzese) og goth-pigen Janis (Lizzy Caplan). Men galt går det, da trekløveret beslutter sig for at få skovlen under skolens tre mean girls med den smukke og diktatoriske Regina (Rachel McAdams) i spidsen ved at lade Cady spille Reginas spil og blive optaget i hendes lille klike.

Cady er nemlig alt for lærenem, og snart har hun forvandlet sig til en af de overfladiske, dumsmarte og ubehagelige piger, som hun ikke bryder sig om, en regulær Regina-klon. Men der er kun plads til en Regina på skolen, og så begynder en beskidt krig, hvor alle kneb og flere til gælder – ikke mindst da Cady forelsker sig i Reginas ekskæreste, Aaron (Jonathan Bennett).

Tiltrængt alternativ

Det er Saturday Night Live-bagmanden Lorne Michaels, der har produceret Mean Girls, mens SNL-komikeren Tina Fey, der spiller en skolens mere cool lærerinder, har skrevet det pointerede manuskript, som er fuld af velrettede replikker, adskillige grovkornede jokes på de unges bekostning og dygtigt balancerer mellem det dumme og det vittige.

Mean Girls er uhyre præcis i mange af sine iagttagelser af livet på en high school, og såvel unge som ældre skuespillere rammer de klart definerede typer rent. Eleverne er inddelt i grupper, sportsidioterne, de populære, nørderne, som kun nødigt blander sig med hinanden, og da Cady første gang oplever de mange mere eller mindre skjulte ritualer, kan hun ikke lade være med at se det som de vilde dyrs opførsel omkring vandhullet på savannen i Afrika.

Man kunne godt have ønsket sig, at Waters havde brugt denne sigende gimick til noget mere, men det bliver ikke til andet end et par (morsomme) scener, hvor eleverne skaber sig som dyr. Samtidig ærgrer det en smule, at filmen ender så pænt og korrekt – alle bliver venner –idet Waters og Fey undervejs tillader sig at gå meget langt i satiren over alt fra hjernedøde forældre og rådvilde lærere til hormonalt forstyrrede teenagere og vilde afslutningsfester.

Mean Girls er dog stadig et tiltrængt alternativ til alle de ligegyldige, amerikanske ungdomsfilm, der har domineret biograferne i efterhånden mange år.

*Mean Girls. Instruktion: Mark Waters. Manuskript: Tina Fey. Amerikansk (Palads og en række biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her