Nyhed
Læsetid: 2 min.

Idyllen på arbejde

Forlaget Basilisk holder fanen højt med endnu en minimal udgivelse
Kultur
9. september 2004

Det er ved at være et kendetegn for det lille forlag Basilisk, at de udgiver små – rigtig små – bøger af rigtig høj kvalitet. Denne gang er der tale om en udgivelse i pamfletformat, blot 32 sider med et langdigt og et interview med den østrigske digter Peter Waterhouse. Ligesom bogen hedder suiten Blomster. Det er stort set hvad den handler om, men især af den slags, vi tildigter virkeligheden. I en serie af korte sansninger og lidt længere meditationer omdannes et postindustrielt tusmørkelandskab – af tomme haller og motorveje, af den slags, hvor intensitet og levede liv udmærker sig ved deres fravær – til en zone af uopdaget skønhed.
»Det blinkende lys hvor vejen krydser jernbanesporet. Denne blomst synes at bevæge sig i vinden, ustadig mellem skygger og lysreflekser.// Neonlamperne klokken ni om morgenen i den store hal, drivhusblomsterne,« lyder de første sætninger.
Senere sættes suitens (og digtningens?) opgave på en næsten programmatisk formel: »Buelygterne langs frakørselsvejen lader sig også tænde med ordet skønhed. Ordet selv gør dem ikke skønne, men får dem til at lyse lidt op eller blinke; også blomsterne rundt om står nu lidt rankere og mere trafikegnede eller trafiksikre. Med et sådant ord kan trafikken også sagtnes og beroliges.«
Hvis digtningen er sprogmagi, er den af den diskrete og beroligende slags. Benævnt på rette måde lyser tingene nok op, men kun lidt, med et lille blink. Hvilket alligevel er nok: De gøres trygge.

Kloakdæksler
Waterhouse, født 1956, er i dag en af den europæiske digtnings store navne. Man ser hvorfor: Blomster er skrevet med en imponerende lethed, en stor præcision i anslaget. Samtidig er det et meget rørende digt. Her fremstilles idyllen som en viljesakt, noget vi skal se, tale, skrive os til. Og den fremstilles som en ufærdig proces. Hos Waterhouse ser man ikke bare den færdige skønhed, men ser omdannelsen i den enkelte sætning. Og lærer til sidst at se den selv.
»Kloakdæksler i fortovet,« lyder en af bogens helt korte sætninger. Indenfor rammerne af Blomster farves også de af en uanseelig, bly skønhed. Det er ikke nogen lille kunst. Eller hvad med følgende passage?
»Opførelsen af en industrihal sker med en æbleblomsts hastighed, ca. 30 dage fra knoppen åbner sig til blomsten springer ud. Og hvid lyser den herover til Hovedgaden.«
Så vidt digtsuiten. Det efterfølgende interview er informativt, både i forhold til netop dette digt og til Waterhouses måde at tænke sin egen digtning, men skæmmes af en interviewer (Martin Kubaczek), der er lidt for andægtig, og en digter (Waterhouse), der ynder at give knappe, enigmatiske svar.
Men interviewet er en biting, digtet det, denne bog skal købes for. Og en oplagt gaveidé i øvrigt: Næste gang, du skal til kultiveret selskab, så tag Blomster med til værtinden. Den holder længere end en buket af den rigtige slags. Og den koster slet ikke mere.

*Peter Waterhouse: Blomster. Oversat af Martin Larsen. 32 sider, 70 kr. Forlaget Basilisk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her