Nyhed
Læsetid: 5 min.

Moral vs. litteratur

Den portugisiske nobelprisforfatter, José Saramago vil ikke afvise, at litteraturen til tider kan have en moralsk funktion, men den spanske succesforfatter, Arturo Pérez-Reverte er imod al form for meningstvang
Kultur
16. september 2004

Litteraturdebat
BARCELONA – »Jeg er hamrende ligeglad med moralsk engagement. Jeg ønsker ikke at være et moralsk referencepunkt for nogen. Som romanforfatter er mit eneste mål at fortælle en historie på en effektiv måde.«
Det sagde den bedstsælgende spanske forfatter, Arturo Pérez-Reverte, på et møde i Barcelona tirsdag, hvor han diskuterede med nobelprisforfatteren, José Saramago, om forfatteren er og bør være et moralsk referencepunkt i samfundet. Det skete i en debat om litteraturens diversitet og identitet, som er led i det kulturelle verdensforum, der afholdes i Barcelona 2004.
Karseklippet og kontant afviste Pérez-Reverte totalt, at han har andre motiver til at skrive end at fortælle effektive historier, der er i stand til at forføre læserne.
»Jeg er loyal sælger af mig selv, tro overfor mine passioner, af det jeg hader og det jeg holder af. Læseren kan ud fra sit univers og ideologi reflektere over mine historier, som han vil. Mit ansvar for bogen holder op, når jeg har afleveret manuskriptet til mit forlag,« sagde han.

Forfattere og præster
»Jeg foragter dem, der uden fundament skriver for at opkaste sig til moralske læremestre. Folk, som José Saramago, er et moralsk referencepunkt, for det han er. Men det har han altid været. Han har ikke ændret sig, selv om han har fået nobelprisen i litteratur. Han fortjener al min respekt. Men det ville være forfærdeligt, hvis litteraturens verden kun var fyldt med Saramagoer,« sagde han og sendte et stort smil til sin høje gråhårede sidemand i læderstolen ved siden af.
»Arturo siger, at jeg er et moralsk referencepunkt, men jeg siger, at det er jeg ikke i noget samfund,« svarede José Saramago afværgende.
»Jeg er det heller ikke i min egen gade, ja ikke engang i mit eget hus. Ingen forfatter sætter sig for at blive et moralsk referencepunkt, men nogle gange kan hans arbejde opfylde den funktion. Den store Tolstoj, som skrev Krig og Fred og Anna Karenina, og som brugte slutningen af sit liv på at skrive moralsk litteratur, har vist, at det kan være besværet værd. Men han vandt ikke revolutionen, heller ikke litteraturen og intet andet. Den, der siger, at han ønsker at være moralens vogter, er en præst, der bruger litteraturen,« argumenterede den portugisiske forfatter.
»At skrive er et skønt arbejde. Vi forfattere er modsætningsfyldte personer, der arbejder med hænderne. Vi kan vaske ordene. Der er ord, der er rene, og der er ord, der altid vil være beskidte. Der er nogle forfattere, som har visdom og kan udtrykke selv komplekse ting rent. Men der er også mange forfattere, som ikke har anden udvej end at udtrykke sig skidt, fordi verden er fyldt med affald. Det kan sælge. Og det er os som forfattere, der har skylden.«

At fortælle tiden
José Saramago mener, at forfattere skal bestræbe sig på at fortælle historier med autencitet.
»Vi skal sige det, vi bærer inde i os. Vi er mennesker, og som mennesker transporterer vi tiden. I århundreder, ja i årtusinder, har vi mennesker eksperimenteret med ord og forsøgt at udtrykke vor tvivl, angst og det vi kan vide, og det vi ikke ved. Der er syv milliarder mennesker i verden, og de bærer alle tiden i sig. Det er nok bedst, at vi ikke forsøger at opkaste os som samfundets moralske vogtere. Moralen er en personlig sag. Som barn havde jeg en lærer, der var et moralsk referencepunkt for mig. Jeg beundrede ham, men det var et privat anliggende mellem ham og mig.«
Det er ’urimeligt’ at kræve af forfattere, at de engagerer sig moralsk eller politisk, anførte Arturo Pérez-Reverte. Han ønsker ikke at få sine romaner dømt på deres moral eller på de politiske meninger. De skal kun vurderes litterært.
»Det er kun de dumme og de arrogante, der forsøger at opstille stive regler for, hvad der er god og socialt korrekt litteratur,« påpegede han.
»Nogle gange har jeg moralske målsætninger, andre gange har jeg ikke. Da jeg skrev en roman om en narkohandler, var der folk i USA, som blev forarget over, at jeg ikke også fordømte narkohandlen. Men det ville jo være hykleri. Jeg forsøgte at sætte mig i narkohandlerens sted, da jeg skrev historien, og der er da ingen narkohandler i verden, der stiller sig op og siger: ’Jeg er ond’.«

At kidnappe ordene
Arturo Pérez-Reverte sagde, at det er en myte, at læserne kræver noget bestemt af forfatterne.
»Læserne kræver ikke noget af mig og mine bøger. De læser mine romaner, fordi de har lyst til det. Det er kulturens talsmænd, kritikerne og kommentatorerne i medierne, som siger til forfatterne, hvad de bør skrive. Hvad der er socialt og politisk korrekt. De kidnapper litteraturen. Der er personager, der kalder sig forfattere, og som udtaler sig om alt muligt, men som hverken læser noget eller bliver læst. Nogle af dem bliver betalt af den siddende magt for at stå oppe på bakken og fortælle folk om det socialt og politisk korrekte standpunkt.«
Mens Pérez-Reverte og Saramago talte, var der ingen, der for alvor modsagde dem. Det var i samtalen næsten blevet til en kanon, at forfattere ikke skal moralisere. Men i går onsdag tog den spanske forfatter, Eduardo Mendoza forsigtigt til genmæle: »Jeg er ikke sikker på, at argumentet om, at forfatteren ikke bør være et moralsk referencepunkt holder. Det svarer lidt til, at en forbryder siger, at ’jeg dræber ikke, for jeg stjæler bare for at klare mig’.« Det sagde Mendoza i en samtale med den kendte ungarske forfatter, Péter Esterházy.
»En forfatter kan ikke undgå at blive et litterært referencepunkt. Det er også en form for moral. Jeg kan i grunden ikke se en afgørende forskel mellem moral og litteratur. Moral er for mig at se en måde at opføre sig på i verden, sådan som den fortolkes. Og fortolkningen af verden sker i høj grad gennem litteraturen. Derfor mener jeg, at litteraturen og vi som forfattere ikke kan tale os fri af moralen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her