Læsetid: 2 min.

Nå-generationen klynker

Så slemt var det heller ikke at være ung i 1980’erne, viser tallene. Dagpenge-reglerne gjorde det endda meget nemmere at være arbejdsløs
7. september 2004

Det var ikke nemt at komme ind på de videregående uddannelser i 1983, og arbejdsløsheden var høj. Men 10 år senere var det endnu sværere, og der var markant flere ledige. Tallene står umiddelbart i kontrast til de udmeldinger, flere 35-45-årige er kommet med i forbindelse med Informations serie om den tabte generation. Sociolog Henrik Dahl og designer Mads Nørgaard brugte de hårde kår i 1980’erne til at forklare den øgede liberalisme og det dalende samfundsengagement, der kendetegnede deres generation. »Det var iskolde vilkår dengang,« sagde Mads Nørgaard. »Det så forfærdeligt ud,« lød det fra Henrik Dahl. De får ikke megen opbakning fra chefkonsulent i Dansk Industri Klaus Rasmussen: »Midt-80’erne må nok betegnes som et meget, meget kraftigt opsving. Der var en massiv fremgang i beskæftigelsen fra 1983 til 1986,« siger han. Herefter gik det ned ad bakke, kulminerende med den tårnhøje ledighed i 1993, hvor 12,4 procent stod uden arbejde. Siden er det faldet, og sidste år var tallet 6,1 procent. Dagpenge i syv år Så selv om der var større udsigt til arbejdsløshed i 1983 end i 2003, så det allerværst ud i 1993. Dertil skal lægges, at der gennem 1980’erne og frem til 1994 var meget lempelige dagpengeregler. Jørn Wæver, chefkonsulent i Arbejdsdirektoratet: »Den periode, hvor du var sikker på at få dagpenge uden at have arbejde, var længere,« siger han. Jørn Wæver forklarer, at man dengang optjente ret til dagpenge på ny, når man var i aktivering. På den måde kunne man være på dagpenge i syv år og i nogle tilfælde endnu længere. Klaus Rasmussen forklarer, at det var en problematisk ordning. »Der er ingen tvivl om, at det har skabt en hel masse problemer, at man bare kunne gå og passe sig selv. Der har vi lidt nogle fortabte generationer, der ikke blev stillet nogen krav til, og som ikke selv formåede at komme i gang,« siger han. Nemmere studieadgang Høje adgangskvotienter til de videregående uddannelser brokkede nå-generationen sig også over. Et kig på fire populære uddannelser viser, at psykologi og erhvervsøkonomi er blevet sværere at komme ind på siden 1983. Kvotienten for lægevidenskab steg i 1993, men er siden faldet til samme niveau som i 1983. Endelig er det blevet lettere at komme ind på jura. Samlet for de fire uddannelser er der altså tale om en stigning i adgangskvotienten, men hertil skal lægges at mange lærer- pædagog- og sygeplejerskeuddannelser, der tidligere havde adgangskvotient, i dag optager alle kvalificerede ansøgere. Et andet argument for de hårde tider i 1980’erne har været finanserne. Og her er tallene på nå-generationens side. Udlånsrenten er faldet fra 14,5 procent i 1983 til 10,5 i 1993 og 6,2 i 2003. »Det var svært for de unge at etablere sig dengang, og mange kom galt afsted og købte under opsvinget,« siger Klaus Rasmussen, der dog minder om, at det også var svært i 1970’erne. »Dem, der kom lige efter oliekriserne i 1974 og 1979, havde det svært. De er blandt dem, der har haft det allersværest.« *Dette er de sidste artikler i serien om Nå-generationen, der har været bragt i sommer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu