Baggrund
Læsetid: 9 min.

Scenens svage køn

For 15 år siden dukkede de to første kvinderappere op på scenen. I dag er de lidt flere, men hiphop-pigerne lever fortsat i drengenes hørmende skygge
Kultur
18. september 2004

Det kan virke grotesk, men en vilkårlig opremsning bekræfter tesen: I den danske hiphop-jargon findes der flere betegnelser for kvinder, end der har været kvindelige udøvere gennem tiden.

Også selv om hiphoppen efterhånden har nået en størrelse, så prædikatet subkultur skyder langt under rappernes konstante topplaceringer på hitlisterne.

Allerede efter ’Fly-girl’, ’ho’, ’møgluder’, ’kælling’, ’so’, ’hoochie mama’, ’bitch’, ’engel’, ’poptøs’ og ’B-girl’ kan det konstateres, at skældsordene og de lidt mere sjældne kælenavne distancerer de kvindelige udøvere, som Lance Armstrong har det med at sætte Jan Ulrich på Tour de Frances stejle stykker.

Ser man bort fra electric boogie-pigen, der på fjerde år danser rundt i en Danske Bank-reklame, kan rappen, graffitien eller dj’ingen ikke fremvise så meget som én feminin aktør med synlig succes i under- eller overgrunden.

Hiphop-kulturen er mandsdomineret, og sådan har det været, siden Josefine ’Jo-C-Fine’ Hjejle som den første kvinderapper greb mikrofonen og krævede »Respekt« fra sine mandlige modstykker, der skulle lære at tale ordentligt.

Det var i 1989, og rapperen fra Holte nord for København fandt hurtigt ud af, at respekt nok var for meget at forlange.

Hun havde forelsket sig i en maskulin verden, der foretrak at placere piger i en stereotypi –- i en sexfikseret skabelon. Drengene leverede varen, pigerne viste den frem.

Da der var fotografering til coveret på Jo-C-fines debutsingle, ønskede pladeselskabet og fotografen for eksempel et andet motiv, end den dengang 18-årige pige lige havde forestillet sig:

»De krævede, at jeg kun skulle bære BH på billederne. Det ville jeg ikke gå med til og insisterede på, at min musik skulle tages alvorligt – at jeg ikke fremstod som en joke. Til sidst endte det med, at jeg fik lov til at tage en hvid herreskjorte på,« fortæller Josefine Hjejle.

Hændelsen var langt fra enestående. Snart følte teenageren sig decideret frosset ud af drengemiljøet. Det skete i forbindelse med en De La Soul-koncert i hedengangne Saga, hvor hun ellers var på plakaten som aftenens opvarmningsnavn.

»Folk buhede, mens jeg var på. Bagefter kom en fyr, jeg kendte lidt, hen og overfusede mig. ’Det er kun fordi, du er en pige, at du står her i dag,’ råbte han lige op i ansigtet på mig.«

Da der dukkede en anden pigerapper op på scenen, kom de to tøser i indædt indkamp og sendte hinanden hånlige hilsner i deres tekster. Ifølge Jo-C-Fine kopierede drengeproducerne bag pigerne simpelthen den konflikt, som havde kørt mellem Roxanne Shanté og The Real Roxanne et par år tidligere ovre i USA.

Havde det ikke været, fordi Jo-C-Fine og Salli, som rivalinden hed, begyndte at telefonere sammen, var de også blevet lokket ind i radioprogrammet P4 i P3 for at køre konflikten ud på overdrevet. Direkte i æteren.

»Salli ringede og sagde, ’jeg tror, vi begge har fået at vide, vi skal alene derind.’ Så fik vi snakket tingene igennem og var derfor fine venner, da vi mødte op i radiostudiet. Det havde værten ikke helt regnet med.«

Til sidst opgav Danmarks første pigerapper sin pladekontrakt og valgte at studere i stedet.

»Det var hårdt at være pige dengang. Og det var ikke det værd. Jeg tjente jo heller ikke en skid på det. Så det var både en karrieremæssig og en følelsesmæssig beslutning at stoppe,« forklarer hun.

Josefine Hjejle er i dag – 33 år gammel og ved at færdiggøre sit speciale ved Institut for tværkulturelle studier på Københavns Universitet. Emnet: ’Kooperativers institutionelle rolle i Kina sat op mod det kommunistiske partis diskurs om samme’ ...

Hiphop-miljøet genser hun kun, når nogen inviterer hende. Det sker sjældent, men sidste weekend var en af undtagelserne. Her afprøvede spillestedet Vega på Vesterbro det internationale eventkoncept Ladyfest.

Under overskriften Who’'s Your Mama -– en elegant omskrivning af det patriarkalske blære-slagord Who'’s Your Daddy –- optrådte revl og k(r)at fra den kvindelige rapscene, siden Jo-C-Fine trak i sin hvide herreskjorte og gik.

Midt-90’ernes No Name Requested, der bestod af Miss Mukupa og Lil’ T, førte an i et felt, som også bød på engelsksprogede Mis Marie, århusianerne Angie og Aida, fire piger fra integrationsprojektet Sjakket i Københavns nordvest-kvarter samt veteranen Katrine ‘KCL’ Larsen og veninden Prinsesse Liv i duoen Looney Teknix.

Who'’s Your Mama satte ikke blot kvindelige udøvere i centrum, arrangementet blev også stablet på benene af kvinder. En af dem er 26-årige Mette Røgilds, der har optrådt som pladevender under aliaserne DJ Metz og DJ Ghettoblaster siden 1999.

Til daglig graver hun løs i hiphoppen som kommende kandidat på RUC'’s kultur- og sprogmødestudier. Herfra har hun blandt andet medforfattet analysen Booty In Ya Face, der blev bragt i debattidsskriftet Social Kritik sidste år.

Ifølge Mette Røgilds kan de rene kvindeaftener nuancere kønsbilledet i den danske hiphopkultur.

»I dag kreerer drengene et uvirkeligt univers, hvor pigerne er groupies og bare sidder og nikker. Vi skal vise, at der eksisterer et svar på den til tider sexistiske drengerap, som har været toneangivende de senere år,« siger hun og peger selv på den ulige konkurrence mellem kønnene.

»Hiphoppen er i udgangspunktet en maskulin kultur. Derfor har mændene et forspring, og det kan virke intimiderende pludselig at se maskuline kvinder slå sig løs på drengenes præmisser. Men hvis vi kan skabe et forum, hvor der er plads til det, og pigerne kan udvikle sig, så rykker det måske ved noget hen ad vejen,« håber Mette Røgilds.

Ved fredagens Ladyfest i Vega stod det klart, at der findes mere talent på den danske pigescene end nogensinde før. Pige-MC’erne stikker i mange retninger, og de er ikke alle lige polerede.

Bedste figur gjorde 27-årige Mis Marie, der til daglig hedder Marie Elisabeth Pade Andersen og læser engelsk på Handelshøjskolen i København.

For et par måneder siden blev hun kontaktet af et stort multinationalt pladeselskab, der ved et tilfælde surfede forbi et par af hendes numre på en amerikansk demo-hjemmeside. Selv om Mis Marie ikke forventer, at den interessante kontakt resulterer i en imposant kontrakt, betragter hun alligevel oplevelsen som et højdepunkt uden sidestykke i sin hiphopkarriere.

Den begyndte ellers allerede i 1991 og har om noget været en introduktion til et mandeunivers. Efter 13 år kan Mis Marie kun komme i tanker om en pige, måske to, fra hiphop-miljøet, som hun vil kalde for en veninde. Til gengæld har den engelsksprogede rapper mødt alle sine kærester via den tidligere subkultur.

»Jeg er blevet behandlet rimelig pænt gennem årene. Selvfølgelig mærkes det, at man ikke har meldt sig ind i en strikke- eller poesiklub, men så har jeg til gengæld kunnet udleve nogle tomboy-sider af mig selv,« pointerer hun.

Mis Marie bryder sig dog ikke om den sprogbrug, dele af de danske rappere anført af Albertslund-gruppen Suspekt praktiserer. Ikke fordi hun føler sig personlig ramt af udtryk som ’ho’ og ’bitch’. De henvender sig snarere til yngre piger blandt publikum uden den samme forankring i hiphop-kulturen, som hun selv har. Mener hun.

»Alligevel virker den danske bøllerap grovere på mig nu end tidligere. Du ved, dengang da det kun var amerikanske gangstagrupper som Geto Boys og NWA, der snakkede grimt om kvinder. Jeg ved selvfølgelig godt, at rappernes tekster ikke nødvendigvis afspejler kunstnernes personlighed. Det skal bare ikke blive alt for kvindehadsk,« forklarer Mis Marie.

Selv holder hun sig ellers ikke for god til at give sine kvindelige kolleger i det store udland et dask i pudderdåsen. Eksempelvis med nummeret »Emcees Lack«:

»Jeg udtrykker vrede over, at image frem for evnerne til at skrive en anstændig tekst er blevet så vigtigt for kvindelige rappere. Kvinder bliver gjort til sexsymboler, og de spiller bare ukritisk med. Den slags vildleder jo de unge piger, som tror, at udseendet vejer tungest. Men dygtige pigerappere skal selvfølgelig have lov til at stille op i bikini på deres pladecover, det er slet ikke det,« uddyber Mis Marie.

Ifølge Mette Røgilds findes der –- ud over de unge og uvidende piger i miljøets periferi –- to typer udøvende kvinder i dansk hiphopkultur:

»Den ene slags indtager en mere moden moderrolle og bærer over med drengenes sexistiske jargon. Den anden slags er de lidt aggressive piger, der totalt er nede med de hårde drenge, ryger en masse joints og går i baggypants.«

Hvis Mis Marie og Jo-C-Fine hører til førstnævnte kategori, finder man Angie og Aida i nummer to. Da Information et par timer inden fredagens koncert i Vega opsøger Århus-tøserne i et backstage-lokale i Wilhelm Lauritzens gamle kassebygning på Vesterbro, sidder de og pulser løs på en solid gang fjolletobak.

Især 22-årige Angie er bramfri og meget direkte i beskrivelsen af sit forhold til hiphopkulturen. Til daglig hænger hun ud med drengekollektivet Pimp-A-Lot, der er kendt som et af de udskejende i dansk hiphop.

»I Pimp-A-Lot rapper vi ikke. Vi demonstrerer. Nogle af drengene demonstrerer for Palæstinas befrielse, mens jeg demonstrerer for kvinderap. Jeg giver drengene noget modspil og tager kampen op, for de fylder kraftedeme alt for meget,« mener Angie, som også går under tilnavnet ’Den Rullende Pusher’.

Det skyldes, at den altid rulleskøjtende pige på et tidspunkt drev en mobil hash-geschäft, mens hun alligevel strejfede rundt på fortove og cykelstier.

»Men det gør jeg ikke mere. Nu prøver jeg at kombinere musikken med et fornuftigt liv, og for en måned siden blev jeg optaget på en prestigiøs tv-skole,« forklarer pigen mellem to tætte hvæs på interviewets anden joint.

Angie kender og mestrer reglerne i de hardcore dele af hiphopmiljøet. Det skræmmer hende da heller ikke, at hun jævnligt inkasserer verbale hug:

»Man lægger ører til alt for meget. Jeg har da fået at vide, jeg er en luder, og at min mor er en bla-bla-bla. Men sådan er det jo. Hvis ikke man får kastet noget lort i hovedet, kan man ikke give noget lort tilbage. Og det skal de have, for de største bitches er ofte drenge.«

Da Angie nogle timer senere står på scenen i Vega, er der dog ikke mange hankøn at lange lyriske lussinger efter. Faktisk består det sparsomme publikum, der kun halvvejs fylder Vegas mindste sal, overvejende af nysgerrige kvinder uden særlig tilknytning til hiphop-miljøet.

Fremmødet overrasker ikke Josefine ’Jo-C-Fine’ Hjejle, der har kædet aftenen sammen som rytmisk rimende konferencier. Det nu 15 år lange fravær af opbakning fra drengerøvene kan ikke spolere hendes positive indtryk af en kvinde-scene i positiv udvikling. Heller ikke selv om hun aldrig selv ville tage de bandeord i munden, som især Angie og Aida benytter sig af.

»Jeg foretrækker til hver en tid at kalde pigerne for madammer. Det er grimt at skulle sige luder, so, ho eller bitch. Men ligegyldig hvad viste fredag aften nogle problemfri poler på kvindescenen, som ikke har været fremme før. Det er et godt tegn,« anfører pioneren.

Den pensionerede Jo-C-Fine tør dog ikke love, at dansk rapmusik nogensinde får sig en femin supastar:

»Pigerne i dag er meget dygtigere, end jeg var dengang. På alle mulige måder. Men hvis der nogensinde skal komme en stjerne på for eksempel Jokerens niveau, kræver det opbakning fra miljøet. Og den burde have været der for længst.«  

Hiphopsk

Hiphop-jargonen bygger i høj grad på direkte oversatte amerikanske fraser, spidsfindige fordanskninger og et utal af fremmedord. Her følger en liret miniguide, der kan være god at have ved hånden, hvis man skal forstå, hvad hiphopperne har ild i.

  • Baggypants: posede bukser
  • B-girl:– en pige, der breakdancer, alternativt vedkender sig hiphop-kulturen
  • Bitch:– kælling
  • Booty:– kvindenumse
  • Electric boogie:– elektrificeret, robotimiterende dansestil udviklet i det uendelige
  • Emcee:– slang for MC
  • Flygirl:– lækker og tjekket pige
  • Groupie:– pige der ser op til rappere, et vedhæng
  • Hardcore:– hård, indædt, fandenivoldsk
  • Ho:– billig tøs, en luder
  • Hoochie mama:– en stor og vital kvinde
  • MC:– the microphone controller eller the master of ceremony,synonym for rapper
  • Pimp:– alfons
  • Rap:– fork. af rythm and poetry
  • R&B:– fork. af rhytm and blues
  • Sell-out:– noget der sælger ud, en kommerciel falliterklæring
  • Tomboy:– drengepige
  • Wack:– elendigt, dårligt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her