Nyhed
Læsetid: 2 min.

Selve tiden må vente på Guds eget land

En 100 år gammel forudsigelse fra Joseph Conrads roman ’Nostromo’
Kultur
16. september 2004

Romanjubilæum
Peter P. Rohde kaldte forfatteren Joseph Conrad for en af det 20. århundredes mest fremragende engelske digtere, og hans vældige romanepos Nostromo, der foregår i den opdigtede sydamerikanske republik Costaguana er både kaldt det største af hans værker og den betydeligste roman skrevet på engelsk i 1900-tallet.
I år er det nøjagtig 100 år siden Nostromo blev udgivet første gang. Nostromo er bestemt ikke nogen profeti, men den har alligevel sine forudsigelser. En af dem står en amerikansk kapitalist og millionær for. Han overvejer investeringer i en sølvmine i Costaguana, og han drøfter med den lokale britisk-uddannede europæer mr. Gould, hvordan man skal håndtere den slyngelagtige regering. Og så lyder teksten:
»Den costaguanske regering vil udnytte situationen så meget som muligt – glem ikke det, mr. Gould. Men lad os nu lige spørge os selv, hvad Costaguana er: Det er en bundløs grav af 10 procents lån og andre tåbelige investeringer. Der var blevet kastet europæisk kapital ind i landet i årevis. Men ikke amerikansk. Her i landet véd vi tilstrækkeligt til at holde os inde, når det regner. Vi kan sidde og bruge vore øjne. En skønne dag kommer vi naturligvis ind i billedet. Det er vi nødt til. Men det har ingen hast. Selve tiden må vente på det største land i Guds hele verden. Vi vil blive de førende i enhver henseende: industri, handel, retsvæsen, journalistik, kunst, politik og religion, fra Cape Horn helt til Smith’s Sound, ja, længere endnu, hvis der dukker noget op på Nordpolen, som det er værd at beskæftige sig med. Og derefter vil vi få tid til at beskæftige os med de omliggende øer og jordens fastlande. Vi vil komme til at lede verdens anliggender, hvad enten verden kan lide det eller ej. Verden kan ikke gøre noget ved det – og det kan vi vist heller ikke.«
Den britiske kapitalist er lidt skræmt og meget imponeret. Costaguanas sølvmine set i et fremtids- og verdensperspektiv. De europæiske kolonimagters styrke var endnu imponerende, men amerikaneren så en anden fremtid.

Lortekysten
Navnet på det opdigtede land Costaguana menes at være skabt af Costa (Costa Rica og kyst) og Guano (fuglegødning eller fuglelort). Man kunne prosaisk oversætte republikkens navn til ’Lortekysten’, men så enkelt er det ikke. Den geografi Conrad skaber i bogen udspringer af lokaliteter blandt andet i Paraguay og Venezuela, men han har også hugget lidt fra Congo, hvor hans roman Mørkets hjerte foregik, og eksperter hævder, at man i virkeligheden også kan vælge at glemme den beskrevne geografi helt og læse datidens Polen ind i Costaguana. Polen var Joseph Conrads egentlige fædreland inden han blev englænder. Nostromo handler ikke om et enkelt land. Romanen er om måder at agere og tænke på, både for amerikanske og britiske kapitalister, og for de øvrige skæbner i en desillusioneret klassiker om grådighed, primitivitet og magtbegær i et misregeret land.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her