Nyhed
Læsetid: 4 min.

Opbrud midt i en krisetid

Verdens bogfolk mødes i Frankfurt i disse dage. Frem for alt diskuteres, hvordan den arabiske og vestlige verden kan komme hinanden nærmere. Men branchen har også sine egne bekymringer
Kultur
9. oktober 2004

Bogmesse
I tirsdags åbnede den egyptiske forfatter Nagib Machfus bogmessen i Frankfurt, hvis tema i år er den arabiske verden. I sin åbningstale, der på grund af Machfus’ svage helbred blev læst op, opfordrede han til forsoning mellem orient og occident. Den arabiske kultur, påpegede Machfus, beror på tre kilder – nemlig den gamle egyptiske tradition af livets helliggørelse, en tolerant og retfærdig islam såvel som den vestlige civilisation! Hvad der i disse hadefulde tider virker fremmed og antagonistisk, har i virkeligheden mange berøringspunkter. Ved samme lejlighed fastslog den tyske forbundskansler Gerhard Schröder: »Hvor der hersker forståelse, åbenhed, tolerance og også nysgerrighed, er det ikke længere muligt at drive en kile ind mellem den arabiske og vestlige verden. Hvem der forsøger at gøre dette alligevel, må regne med vores resolutte modstand.«
Dette års bogmesse må altså opfattes som et bevidst forsøg på opgør med ligegyldighed og gensidig uvidenhed mellem den vestlige og den arabiske verden. Ikke kun i selve messehallerne, men over hele byen er der talrige oplæsninger, udstillinger, filmfremvisninger, foredrag, diskussionsrunder og koncerter. To spørgsmål synes at strække sig som en rød tråd igennem de enkelte samtaler: Hvordan overvindes kløften mellem de to verdener, hvordan finder man med andre ord frem til et fælles fundament? Og hvad kan begge sider i givet fald lære af hinanden?
Især med hensyn til det sidste aspekt falder svarene vidt forskelligt ud. Konfronteret med spørgsmålet, hvad den vestlige verden kan lære af den arabiske, melder den libanesiske forfatter Hassan Dawud pas. »Ingenting« svarede min ven Fauzi spontant, da jeg gav spørgsmålet videre til ham. Selv om han er meget knyttet til vores gamle historie, sagde han bare »ingenting«. For mig var dette svar en stor beroligelse, ikke fordi det bekræftede mig i min overbevisning om, at vi intet har at byde på, intet har at lære andre, men fordi den befriede mig fra at skulle føle mig skyldig, når jeg tænker, at vores meget ærefulde civilisation ikke længere råder over noget, som den kan give videre. Dawuds landsmand, den kvindelige forfatter Etel Adnan, er dog ikke enig: »Arabien er ikke et fællesskab af stater, Arabien er en verden. Dens væsentlige værdier passer bedre ind i tiden i dag end nogensinde før: mobiliteten, menneskers nomadiske karakter, rastløsheden. Det, som andre steder bliver betragtet som et krise-sympton, er for os næsten normalt.«

Åben for dialog?
Man spørger sig selv: Er de to verdener overhovedet åbne for en dialog? Chefen for Beirut-avisen al Nahar, Ghassan Tueni, fortæller, at det arabiske læsepublikum i dag, efter en stor bølge af arabiske og islamiske klassikere, er meget interesseret i bøger om det moderne islam og helst islamiske reformatorer. Men de mest populære værker er dem om Palæstina: »Araberne er besat af Palæstina«. Tuenis algeriske kollega, Habib Tengour, ser netop i denne fokusering det egentlige problem: »Det er os, som skal lære af Europa, for at komme ud over vores sårede identitet. Vi har tabt enhver orientering, er splittet i antagonistiske regionale lejre, er fremmedgjorte og fremmedbestemte, og vi forspilder gigantiske energier, alene for at overleve.« På samme måde retter den fransk-tunesiske forfatter Abdelwahab Meddeb blikket mod Europa: »Ingen anden kultur end den europæiske har interesseret sig så meget for andre. Men alt, hvad Europa har skabt, har det også modarbejdet. For eksempel er oplysningens historie blevet modbevist igennem kolonialismen, imperialismen og jødeudryddelsen. Men Europa har også reageret på barbariet, idet det grundlagde sig demokratisk på ny, og på den måde bragte sig i overensstemmelse med sine oprindelige principper. Dette kan hjælpe islam med at befrie sig fra islamismen. Politisk kan Europa være et forbillede for andre.«
Men dette Europa, og Vesten, bliver selv nødt til at åbne sig, hvis tilnærmelsen mellem orient og occident skal lykkes. Ifølge litteraturkritikeren Andreas Pfitsch forhindrer romantiske forestillinger om basarer, haremmer og ’Tusind og en Nat’ et åbent blik på den arabiske nutid: »Vi er over-newsed and under-informed.« Også de vestlige forlag er med til at opretholde disse klichéer, idet de betjener publikums fordomme.
Det er i mindre grad det salgsfremmende eksotiske, men derimod bogbranchens alt andet end opmuntrende realitet, som er det andet store emne. For trods de cirka 6.800 udstillere fra 111 lande, og trods de 170.000 kvadratmeter med 350.000 bøger, hørespil, osv., og trods de knap 300.000 besøgende, så er der ingen tvivl om, at bogbranchen befinder sig i en økonomisk krise. Hvis alt går godt, ender for eksempel de tyske forlag i 2004 samlet set med et resultat på nul – efter underskudsår i de foregående fire år. Denne anspændte økonomiske situation truer ikke alene de små og uafhængige forlags eksistens; generelt indskrænker den branchens muligheder for at satse – for eksempel på ukendt arabisk litteratur.
Nobelprisvinderen Nagib Machfus behøver derimod ikke at bekymre sig længere. For første gang udkommer en af hans bøger i dette efterår hos det renommerede Suhrkamp Verlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her