Læsetid: 4 min.

Skandinavien, korrigeret

Weekendseminar på Testrup Højskole overbeviste om energien og kvaliteten i den unge skandinaviske litteratur
7. oktober 2004

Seminar
Henover weekenden afholdt Testrup Højskole seminar om og for skandinavisk samtidslitteratur. Højskolens elever, de tilrejsende forfattere, kritikere og særligt interesserede fra Århus og omegn mødtes til oplæsninger, diskussioner og almindelig oplysning. Emnet: Tendenserne i Danmarks, Norges og Sveriges unge – hvilket i denne sammenhæng også betød smalle – litteratur.
Fredag aften, Entréscenen, Århus. De norske og svenske deltagere læste op. Scenerummet var spektakulært nedbarberet. Der var et enkelt mikrofonstativ, et bord med bøger på, hvidt spotlys og sort mørke omkring den læsende forfatter, publikum på lange rækker, også henlagt i mørke. Så ved man da, hvor fokus skal placeres: Hos digteren i centrum.
To svenske bidragydere skilte sig ud. Daniel Sjölin, født 1977, læste uddrag fra sin anden, endnu ikke udgivne roman Personliga Pronomen, en »melodroman« om Sunesohn, mellemleder i Volvo, samt familie. Alle de sproglige og mentale klichéer, det svenske sprog kan opbyde, blev inddraget som byggesten: Stilen var spændt ud mellem tankens fattigdom – hos personerne – og et boblende, stilistisk overskud – hos forfatteren.
Selve oplæsningen var på én gang monoton og intens, hypnotisk og i højhastighed. Malte Perssons oplæsning, derimod, var finurlig. Persson, også født 1977, optrådte med diktafon og digtet »Orfeuseurydikerepetetioner«, som blev læst op og optaget og gentaget i op- og nedspeedet version.
Med mere: Nogle gange så det ud som om, Persson dansede med mikrofonens lange ledning, men helt diskret, forstås. Her var digtoplæsningen en underspillet performance, hvilket dog ikke afholdt et par danske forfattere fra at vrisse om gimmicks og billige tricks. Men da var klokken mange, og øllerne kommet på bordet.

Guddommeligt
Næste formiddag var der workshops på højskolen; forfatterne præsenterede og diskuterede deres forfatterskaber med eleverne og seminarets øvrige deltagere. Informations udsendte endte i gruppe med norske Pedro Carmona-Alvarez, finsk-svenske Catharina Gripenberg og danske Lars Skinnebach.
Carmona-Alvarez fortalte om at komme til Norge fra Chile i en alder af 11, om følelsen af at ville mestre det sprog, der omgav ham, om inspirationen fra Leonard Cohen og Bob Dylan. Hans digte prøvede at fastholde fra glemslen, og blive til huse, han kunne bebo, også selv om erfaringerne var dystre:
»… jeg finder/ parken hvor en ven hængte sig, den japanske/ have og papirfuglene, tusindvis af stjerner/ og planetariet, en krigshelt/ liggende på en bænk som siger kender du/ navnet på helikoptertypen/ vi brugte i calama, ved du/ hvor mange døgn vi måtte tilbringe/ mellem benene på den mørke pige som ikke/ ville sige det vi sagde/ hun skulle sige, navnet«
Ellers faldt formiddagens linje fra Lars Skinnebach. Da han blev spurgt om det aggressive og hadske tonefald i hans sidste digtsamling, betonede Skinnebach, at aggressionen også var rettet mod ham selv, og at digtenes jeg i øvrigt næppe samlede sig til en sammenhængende person.
Men hvordan skulle det så forstås? »Jeg tror, det er et guddommeligt jeg, der taler i bogen,« svarede digteren med den svageste anelse af et glimt i øjet. Så tyggede vi lidt på den.

Samtidighed
Ved eftermiddagens paneldebat fortalte Informations udsendte om dagligdag og blandingsformer i ny dansk litteratur. Siden fulgte den svenske kritiker Jenny Tunedal. Hun fokuserede på en bølge af svenske lyrikudgivelser, der bevægede sig mod udkanten af det, vi – den litterære institution – forstår som litteratur. I stedet trækker man på konceptkunstens tradition. Og skaber undersøgelser, der rejser flere spørgsmål end de besvarer.
Eirik Vassenden, anmelder ved den norske avis Klassekampen, sporede en lede ved det samtidige i ny norsk litteratur. De unge norske forfattere søgte bort fra et overciviliseret samfund og en overudvikling af selvrefleksionen. Eksempler kan findes hos Matias Faldbakken, som findes på dansk med satiren Macht und Rebel, og den kvindelige romanforfatter Olaug Nilssen.
»Lidt paradoksalt udtrykt kan man sige, at der på samme tid skabes en intensitetshunger og en angst for at give sig hen,« mente Vassenden – med et citat af Thomas Ziehe, som var hentet fra Nilssens seneste roman, Vi har så korte armar.
Til slut læste Vassenden op af Øyvind Rimbereids digtsamling Solaris, korrigert, hvor man finder eksistentielle kærlighedsdigte fra år 2480, skrevet i et bud på fremtidens sprog. Det er uoversætteligt, men med lidt arbejde til at forstå:
»HAF sidan sett mang gang/ an detta picts. FORVIRRANDE,/ aig syns. AT detta intern/ exist i meg, som halft mitt,/ haft noko annat. SOM om dei lefr/ sine heilt eigne lifes i meg?/ OG ven dei sjuk blir/ kan henda sjuk til det doyande,/ min breyn kan ne hjelpa dei.«
Fremtiden som dialekt: Det er også en måde at længes ud af sin samtid! Til gengæld er det ret langt fra den typiske digtsamling, Danmark 2004: Seminaret viste lige så mange uligheder som ligheder i den nye skandinaviske litteratur.
Søndag eftermiddag læste Mette Moestrup, Pablo Henrik Llambias, Lars Frost, Kristian Bang Foss, Mads Eslund, Christian Dorph og Lars Skinnebach op på Musikscenen, Århus; de viste selvfølgeligt, at kvaliteten er høj i ny dansk litteratur. Men hvem var i tvivl om det?

*Seminar på Testrup Højskole 1.-3. oktober med Tone Hødnebø, Pedro Carmona-Alvarez, Olaug Nilssen, Espen Stueland, Marie Silkeberg, Catharina Gripenberg, Fredrik Nyberg, Malte Persson, Daniel Sjölin, Mette Moestrup, Pablo Henrik Llambias, Lars Frost og Lars Skinnebach

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu