Nyhed
Læsetid: 6 min.

The West is best, Allah er den største

I morgen starter verdens største bogmesse i Frankfurt. Temaet er den arabiske verden. Det har givet anledning til diskussion
Kultur
5. oktober 2004

Bogmesse
Chefen for bogmessen i Frankfurt, Volker Neumann, var nærmest entusiastisk. Da han præsenterede programmet for dette års tema, nemlig den arabiske verden, betegnede han det som et højdepunkt i bogmessens historie. »Vores viden om den anden er stadigvæk meget ringe – såvel på den arabiske side som i det såkaldte Vesten. Vores forestillinger om hinanden er præget af fordomme, og disse fordomme bliver fortsat næret.« Ifølge Neumann er der i dag brug for dialog og en bedre gensidig forståelse, og der findes næppe en bedre institution til det formål end litteraturen og den traditionsrige bogmesse i Frankfurt.
Man er fristet til at følge Neumanns ræsonnement. I de kommende dage vil mere end 200 arabiske forfattere og kunstnere komme til Frankfurt og præsentere sig selv og deres værker på mere end 4.000 kvadratmeter – det største areal, som et tema har
fået stillet til rådighed siden 1976. Ikke mindst set med arabiske øjne synes bogmessen med den enorme opmærksomhed, som den nyder verden over, og de mange arrangementer, som følger i dens kølvand, at være en kolossal chance. For den arabiske litteratur befinder sig ifølge mange iagttagere i en dyb krise.

Ingen kritisk litteratur
For nylig rejste forfatteren og udgiveren af litteraturtidsskriftet Al Karmel, Hassan Kader, til Cairo, som i mange år har været den arabiske litteraturs centrum. For første gang i 30 år opsøgte han her sin gamle yndlingsboghandel. Nærmest chokeret skriver han om denne episode i Süddeutsche Zeitung: »De bøger, som i dag står på hylderne eller ligger udenfor på gaden, gengiver kun et svagt, patetisk billede af en tidligere berømmelse. Ingen kritisk, sekulær litteratur fra Beirut, ingen førsterangs oversættelser. Og næsten intet udvalg. Religiøs litteratur indtager stort set hele rummet.« Og Kader er langt fra den eneste, som konstaterer nedgangen af den engang rige og mangfoldige bogkultur. I Neue Zürcher Zeitung beklager Hassan Dawud, at der ikke længere eksisterer en efterspørgsel efter bøger i den arabiske verden. Et endnu mere sort billede tegner den syriske forfatter Suleman Taufiq i avisen Die Welt: »Der er næsten ingen læsere, for 60 procent af den arabiske befolkning er analfabeter. Dertil kommer at en organiseret distribution nærmest ikke er tilstede. Når en bog bliver trykt i Cairo, er det svært at få fat i den andre steder. I de arabiske lande findes der derudover en statslig censur, som udgør endnu en barriere for en bog. Selv på bogmesser bliver bøger, som kommer fra andre lande, kontrolleret eller forbudt. Endnu mere effektiv end den statslige censur er i dag den religiøse. Når for eksempel indflydelsesrige islam-lærde fra Al Azhar-moskeen i Cairo ytrer sig forbeholdent om en bog, er det væk fra markedet. Frem for alt kvinder har været udsat for dette.«
Set i dette lys burde især den arabiske verden altså betragte bogmessens tema som en enestående mulighed. Skulle man tro. I realiteten har de sidste måneder været præget af skepsis, diskussion og interne stridigheder. Fem lande – Algeriet, Marokko, Irak, Kuwait og Libyen – har enten meldt afbud eller nægtet at tage del i den fælles præsentation. De resterende lande har først efter store vanskeligheder formået at samle de tre millioner dollars, som de efter aftale skulle bidrage med til messen. Med skam måtte Ibrahim Aslam, en af de vigtigste repræsentanter for den moderne arabiske roman, konstatere, at araberne ikke er i stand til at erkende bogmessens betydning. Den irakiske forfatter og oversætter Hussain Al-Mozany derimod angiver politiske årsager til den manglende opbakning. Under overskriften ’På vej til den nye inkvisition’ skriver han i Die Welt: »Det var ikke belejligt for den Arabiske Liga, som udelukkende repræsenterer diktatoriske regimer, og hvis chef som regel bliver udnævnt af den egyptiske præsident, at støtte en kultur, som ligger udenfor dens rækkevide.«
Al-Mozanzs analyse bliver bakket op af den kendte marokkanske forfatter Tahar Ben Jelloun, der i ugeavisen Die Zeit også langer ud efter bogmessens organisatorer: »Den fatale fejltagelse er at henvende sig til stater og ikke forfattere. Staterne vil kun sende forfattere til bogmessen, som ikke igennem protest eller afsløring af regimernes ugerninger skaber ballade. Denne fejltagelse kan man bedst illustrere med en sammenligning: man forestiller sig, at bogmessen mellem 1960 og 1980 havde gjort østblokstaterne til tema. Der ville kun være kommet officiel godkendte forfattere. Dissidenterne havde med sikkerhed ikke været tilstede.«

Uvirkelig verden
Det er dog ikke alene politiske spørgsmål, som har været genstand for debat. Mange har spurgt, hvem der egentlig repræsenterer den arabiske litteratur, og om der i det hele taget kan tales om en arabisk verden. Ligeledes i Die Zeit giver den fransk-
tunesiske forfatter Abdelwahab Meddeb udtryk for, at bogmessen vil vise, hvor intetsigende en sådan generalisering er. »Den arabiske verden er uvirkelig.« Godt nok findes der fire forbindende elementer – nemlig sprog, religion, historie og det geografiske rum. Men de er ikke stærke nok til også at danne en større enhed.
Dertil kommer, at mange af de mest succesfulde arabiske forfattere ikke bliver anerkendt af deres egne, fordi de lever i Vesten og skriver på fransk, engelsk eller spansk. Denne kulturelle udgrænsning har på det seneste resulteret i en række skarpe udfald – især fra eksil-arabernes side, som kritiserer deres arabofone kolleger for både at have et for tæt forhold til staten og religionen. Således skriver den irakiske forfatter Najem Wali i Neue Zürcher Zeitung, at de intellektuelles diskussioner kun sjældent adskiller sig fra regimernes, og at de samme fattige klicheer bliver gentaget hele tiden. »Hvorfor har den fremherskende arabiske kultur i de sidste årtier ikke frembragt nogen intellektuelle, som har været i stand til at grundlægge en kultur, en filosofi og et intellektuelt liv, som ikke næres af mandighedskult, fjendtlighed og aggressivitet.«
Disse diskussioner taget i betragtning, var det så en fejl at gøre den arabiske verden til bogmessens tema? Tværtimod, bliver det i disse dage understreget fra arrangørernes side. For ikke alene er debatten blevet initieret af bogmessens invitation og når igennem mediernes opmærksomhed ud til en større offentlighed. Den er i sig selv et levende bevis for, at den såkaldte arabiske verden er mangfoldig og ikke kan skæres over én kam. I forberedelserne til bogmessen har mange forlag ikke alene udgivet og genudgivet en del arabisk litteratur. Helt uafhængig af det officielle program har de inviteret ’deres’ forfattere til at komme, og dermed sikret en bred og åben dialog.
Det er ikke mindst denne samtale, mødet mellem øst og vest, mellem orient og occident, som bogmessen har villet fremme. Men der hører to til en dialog.
Og som Frankfurter Rundschau understregede i sidste uge, så gælder det om at komme udover de autistiske diskurser – The West is best, Allah er den stør-
ste – på begge sider. Set i dette perspektiv er de kommende dage en lige så stor mulighed for den vestlige verden som for den arabiske. »Arabien er et åbent sår,
en anden forståelse af tid og samfund, af familie og frem for alt religion, som hører til dagligdagens kultur. Den enkeltes selvrealisering tæller mindre end fællesskabet, klanen, stammen, den religiøse gruppe. Alt i alt en uhørt provokation. Alene forestillingen om, at en sortklædt kvinde i Cairo kunne være lykkeligere end en single-kvinde i Berlin, alene tanken om, at en arabisk patriark kunne føre et lykkeligere familieliv end hans forretningspartner i Frankfurt, er for Vesten nærmest ubærlig. For: at antage denne mulighed ville betyde at acceptere en anden livsrealitet som ligeværdig, og i det mindste at overveje, at der findes andre veje til lykke end de hos os fremherskende, som overvejende er af hedonistisk natur.«

*Marc-Christoph Wagner er til bogmesse i Frankfurt og vil løbende orientere om messen her i avisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her