Nyhed
Læsetid: 1 min.

Anmeldt i ugen

Kultur
4. november 2004


Klaus Høeck: HSIEH. Prototypes. 336 s., 298 kr. Gyldendal
*Klaus Høecks nye bog repræsenterer en original kombination af platismen og alkymien. Hans kloge kunstneriske studium af universets byggesten er på én gang elementært i betydningen: fundamentalt og i betydningen: enkelt og imponerende klart.
Erik Skyum-Nielsen, 28. oktober

Mikael Børsting og Andreas Karker: Haarder – en biografi. 242 s., 299 kr. Lindhardt og Ringhof
*Sympatisk portræt af integrationsminister Haarder kammer over i helgenkåring.David Rehling, 28. oktober

Thøger Jensen: Ludwig. 110 s., 199 kr. Borgen
*Thøger Jensen gentager sig selv, men gør det med umiskendelig elegance.Erik Skyum-Nielsen, 28. oktober

Jan Guillou: Tyvenes Marked. Oversat af Anders Johansen. 381 s., 299 kr. Modtryk
*I stedet for Tyvenes Marked kunne Guillou såmænd rolig have holdt et friår og brugt kræfterne på at finde en holdbar idé til det videre forfatterskab. Det ville hans enorme fanskare formentlig have tilgivet ham. Denne fan ville i al fald.
Henrik Bo Nielsen, 30.-31. oktober

Johannes Andersen: Den politiske blender. En moderne lære om politik og demokrati. 232 s., 228 kr. Forlaget Hovedland
*Samfundsforsker Johannes Andersens nye bog gør kynismen til det moderne samfundsonde, men frigør sig ikke fra den.
David Rehling, 2. november

Ole Thyssen: Genkendelsens under. En lille bog om iagttagelse. 157 s., 199 kr. Gyldendal
*Pølsen beholder sin smag i Ole Thyssens lille tætte bog om alting og en pølsevogn.Karen Syberg, 3. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her