Læsetid: 8 min.

Bestemor Jong hylder stadig den glade promiskuitet

Hendes første roman – Luft under vingerne – var det sande forlæg for Sex in the City. 30 år efter fortæller Erica Jong om lyst, litteratur og frygten for, at det konservative værdiskred i USA skal rulle den seksuelle revolutions sejre tilbage
12. november 2004

Bogtillæg

Interview
NEW YORK - Iført jeans og en ’kunsterbluse’ i farvenuancer af grøn marmor, sætter Erica Jong sig til rette i sofaen i sin store Upper East Side-lejlighed og giver sig til at reflektere over, hvor hun egentlig befinder sig i sit seksuelle univers nuomstunder. At kopulere med tilfældige fremmede i et tog har mistet sin fascinationskraft – selv på fantasiplanet. 15 år inde i hendes fjerde ægteskab, er dette sikkert godt det samme. Hun er, indrømmer hun med en kluklatter, ret interesseret i tantrisk sex lige nu. »Målet er,« forklarer hun, idet hun insisterer på ikke at være ekspert, »at opleve en totalorgasme i hele kroppen – ikke blot i kønsdelene.«
Milde moster for en utugtig tale fra en 62-årige kvinde, der er nybagt bedstemor! Men siden 1973 har det for Erica Jong stort set været umuligt at stille op til et interview, uden at det på et eller andet tidspunkt blev drejet ind på kønslivets anliggender. Det var i hint år, at hun udgav sin første bog, som brød nye grænser med sine bramfrie diskussioner af kvinder og deres sexlyster. Den blev en kolossal succes. Syv mio. eksemplarer solgte Fear of Flying (dansk udgave: ’Luft under vingerne’, 1975), bare i USA.

The zipless fuck
Med korslagte ben og hænder, der hyppigt kærtegner den sorte puddelhund (der lystrer navnet Belinda Barkowitz) ved hendes side, ligner Jong ikke umiddelbart en person, man ville have lyst til at diskutere orgasmer eller kønsdele med. Misforstå mig ikke – med sit tykke blonde hår og intense, udforskende øjne er hun tydeligvis en bedstemor af den mere inciterende slags. Ikke desto mindre må jeg tage mod til mig, før jeg spørger denne velaflagte high society-Manhattandame om, hvilke tanker hun i dag gør sig om the zipless fuck.
Det er just dette udtryk, som enhver, der har læst Luft under vingerne (og har du ikke, så har din mor!), med sikkerhed vil huske bedst. Bogen, hvor de selvbiografiske elementer fylder godt op, skildrer den 29-årige Isadora Wings oplevelser, da hun forlader sin mand efter fem års ægteskab, fordi han – nå ja – ikke tænder hendes ild mere. »Selv når man elskede sin mand,« skriver hun først i bogen, »kom dette uundgåelige år, hvor det at kneppe ham blev en lige så karakterløs oplevelse som smøreost: en udfyldende – ja endog en fedende fornemmelse, men ikke just en pirring af smagsløgene, intet bittersødt pikanteri, intet faremoment.«
The zipless fuck er, hvad Isadora opdager, da hun bryder fri af sin ægteskabelige trummerum og genopdager seksualitetens ophidselse med – blandt mange andre – en tilfældig fremmed i et tog. Det er sex i dets fuldkomne løsrevethed fra ægteskabets bagage, fra monogami og fra troskab.

Chokerende reaktioner
»The zipless fuck handlede om mere end om at kneppe,« fortalte hun sine beundrende læsere. «Det var et platonisk ideal. Det var zipless, fordi vore lynlåse gled ned som rosers kronblade, og vores undertøj som mælkebøttefrø i et pust. Tunger flettede sig sammen og blev drivende våde. Du mærkede, hvordan hele din sjæl flød ud gennem din tunge og ind i din elskers mund.«
Med udgivelsen af denne bog blev Jong til den seksuelle tilfredsstillelses ypperstepræstinde for kvinder verden over. Bogens virkning på et tidspunkt, da kvindebevægelsen stod i fuld blomst, var ubetvivleligt enorm. Også for hendes personlige liv blev den en omvæltning, da læsere – stor set lige mange af – lovpriste hende for at have hjulpet dem til at udforske deres egne seksuelle fantasier – eller lyste hende i band (og her taler vi hovedsagelig om mænd!) for at have skrevet »en så beskidt roman«.
»I begyndelsen kom det som et chok, at der kunne eksistere så mange tåbelige mennesker, og jeg måtte hurtigt lære at beskytte mig selv,« forklarer hun. »Jeg taler om folk, som finder dit nummer i telefonbogen og pludselig dukker op foran din dør. Jeg var ikke særlig god til at håndtere det... jeg havde slet ikke forventet, det ville ske. Det var en hård prøvelse. At tænke sig, at findes skøre individer derude, der bare ønsker at myrde en for noget man har skrevet!«
Jong lærte efterhånden at ignorere al balladen og opmærksomheden og komme videre med sit liv og forfatterskab, fortæller hun. Hendes ottende roman, Sapphos Leap, der udkom denne sommer, er en fiktiv selvbiografisk fortælling om den sagnomspundne græske digterindes liv. Sapfo skrev på vers om sine (bi)seksuelle erfaringer omkring år 600 før Kristi fødsel. Også Jong er en ivrig poet. Ærgrer det hende ikke, at hun trods sit omfattende forfatterskab stadig kendes bedst for Luft under vingerne og udtrykket the zipless fuck?

Stadig stolt over bogen
»Nej, det gør det ikke,« svarer hun uden tøven. »Ser man tilbage i litteraturhistorien, huskes mange af de mest berømte forfattere for blot et enkelt af deres værker. I mit tilfælde var jeg så heldig at ramme i plet med min første bog, og det er jeg stadig dødstolt over!«
»Jeg synes, det er en meget ung bog. Den er fuld af energi og har kurage nok til at sige mange ting, som kvinder ikke turde dengang, og den åbnede i hvert fald en masse døre. Når jeg møder unge kvindelige forfattere, siger de tit: Tak Erika, fordi du åbnede døren for os...«
Det lyder en smule beskedent, men Jong er den første til at indrømme, at hendes succes i vid udstrækning skyldes held. Tilfældigvis skrev hun om kvinder og sex på det optimale tidspunkt.
»Jeg synes virkelig, jeg lagde stemme til meget af det, der foregik i kulturen på det tidspunkt. Jeg skrev min bog på samme måde, som når forfattere eller malere registrerer deres samtid. Det var tidsånden, der talte igennem mig.«
Timingen var rigtig – og i to henseender. Hun ramte ikke blot ned i de sene 60’eres seksuelle revolution, men også ind i en litterær revolution.

En givende periode
»Vi var på vej ud af en periode, hvor forfattere ikke kunne skildre nogen soveværelsesscene uden at ty til asterikser. Men pludselig bredte der sig dette lettelsens suk blandt de amerikanske forfattere, da vi forstod, at den slags behøvede vi ikke mere. Vi fik John Updikes i Couples i 1967 (dansk udg.: Hver ta’r sit, 1969) og Philip Roths Portnoys Complaint i 1969 (dansk udg.: Portnoys genvordigheder, 1969), og min roman kom i 1973. Vi følte nu, at vi ikke længere behøvede at bære masker. De års litteratur udrettede store ting for kvinders frihed og også for homoseksuelle. Der blev skrevet ting, som førhen umuligt kunne være blevet skrevet. Hvis Luft under vingerne derimod blev udsendt i dag, ville ingen lægge mærke til den. Sex er ikke i dag et emne, man kan skrive om med nogen som helst friskhed, for sex er alle vegne. Jeg kender flere forfattere, hvis forlæggere har rådet dem til ikke at skrive for meget om sex, fordi det bliver for fortærsket. Det er et tilbageskridt, synes jeg. Det er ikke fordi folk ikke er interesseret i sex – det vil de altid være. Men den gamle følelse af sprudlende frigørelse er væk.«
– Bogen ville vel også blive overset, fordi de tabuer, den gør op med, er overvundet? Slaget er vel vundet?
»Jo, til en vis grad. Unge kvinder er i dag mere selvsikre. For dem er det en selvfølge, at de har ret til seksuel tilfredsstillelse, og at de har ret til at eksperimentere, herunder også have affærer med andre kvinder. På den anden side bliver piger, som dyrker glad promiskuitet som Isadora Wing stadig set ned på som amoralske tøjter. Så 100 procent vundet er det ikke, siger hun«
Jong føler sig heller ikke overbevist om, at de sejre, der er vundet, vil holde evigt. Den frygt begrunder hun ikke mindst med det konservative værdiskred, der har sendt Bush – eller »aben«, som hun konsekvent kalder ham – tilbage til Det Hvide Hus for yderligere fire år.
»1960’erne og 70’ernes frigørelse og normnedbrydning skabte stor frygt hos mange, og på en sær måde tror jeg vi har fået Bush på grund af 60’ernes overskridelser. Frygten skabte en kulturel modreaktion. Vi nu har fået en kongres i USA, som spilder tiden med at diskutere muligheden for at indføre et forfatningstillæg, der forbyder homoseksuelle ægteskaber. Det blev måske valgets vigtigste emne, skønt der var så mange andre vigtige ting – terrorisme, budgetunderskud, offentlige skoler i forfald. Modreaktionen har været voldsomt stærk, det må vi erkende. Ellers ville aben – denne grufulde grufulde person – ikke kunne blive præsident.«
Pointen er, siger Jong, at mange af de gevinster, kvinder har opnået for deres personlige frihed i de 31 år, siden Luft under vingerne udkom, vil kunne blive taget fra dem igen. Det bekymrer Jong, at den unge generation af amerikanske kvinder tilsyneladende er uopmærksomme på den fare, som den radikale højrefløjs fremmarch i USA repræsenterer. Og især er hun bekymret for de planer, der går i svang i Washington om at rulle kvinders ret til abort tilbage.
»På mig virker det som om de unge piger slet ikke forstår, hvad der sker omkring dem. Måske skal de først prøve at miste deres rettigheder og måtte kæmpe for at få dem tilbage, før de lærer at værdsætte, hvad deres mødre måtte kæmpe en hård kamp for. De er blevet vænnet til store frihedsgrader. Men hvad nu, hvis de pludselig ikke kan få fat på prævention. De samme mennesker, som vil forbyde abort, vil jo også afskaffe prævention. Det siger de måske ikke højt, men springet fra at ulovliggøre abort og føre troskabskampagner à la Just say no til at anklage kvinder for at være mordersker, hvis de bruger prævention er såmænd ikke så stort.«
Et område, hvor Jong ser store fremskridt, er de homoseksuelles stilling. Hendes stærke advokatur for, at homoseksuelle mænd og kvinder skal have ret til gifte sig med kønsfæller, er desuden blevet næret af mindet om en lesbisk tante på Long Island. Tanten døde for nogle få siden, men måtte midt i 80-årsalderen lide den tort at blive dumpet af sin kvindelige partner gennem 40 år. Fordi hun ikke havde nogen rettigheder, blev hun efterladt med stort set intet. Havde de været gift, ville hun mindst have fået halvdelen.«

Unødvendigt skel
En af grunden til Jongs fascination af Sapfo, forklarer hun, og myterne om øen Lesbos, er, hvad hine tider stadig kan lære os om seksualitet.
»I det Lesbos var biseksualitet et almindeligt forekommende og accepteret fænomen. Den indstilling er det vigtig for mig at videreformidle til mine læsere med denne bogen. Lesbos’ indbyggere ville slet ikke kunne begribe vores skarpe dikotomi mellem ’homoer og heteroer’. I den forstand var de langt mere civiliserede end vi, som er nødt til at foretage et bevidst valg af livsstil. Jeg håber, at den dag igen kommer, da dette skel mister sin relevans.«

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu