Læsetid: 5 min.

Forfatterne der kom ind fra kulden

De nye tribunehelte fra koldkrigen stod skulder ved skulder med de gamle nyradikale, og Kristian Ditlev Jensen citerede Eddie Murphy, da han modtog årets debutantpris
13. november 2004

Bogforum
Kig lige ud engang, du! Der sker sager omkring os og især på Bog Forum, hvor ting ikke er, hvad de har været. Sibirske vinde har slynget danske koldkrigere lige lukt ind i varmen, så de nu står stand om stand med de kulturradikale forfattere på tribunerne og boghylderne.
Således var der kø og storskærm, da jeg gik nærmere for på Store Scene at høre Uffe Ellemann og K.G.H. (Danmarks svar på KGB) Hillingsø i interview med Bent Blüdnikow, der havde et plaster på hagen, som om han var kommet lige ind fra krigen.
’Plasteret’ viste sig, når man fik brillerne på, at være en mikrofon. Ellemann og Hillingsø forsøgte tydeligvis at skjule den bule på ryggen, hvor de gennem en hemmelig mikrofon blev instrueret direkte af Bush om, hvad de skulle sige på bogmessen.
Hvad de sagde, er allerede sagt vidt og bredt i Deadline og andre steder, men Blüdnikow havde valgt sin egen originale vinkel for at spørge d’herrer ud: En selvransagelse. Hvad gjorde vi galt dengang? Hvorfor løb de andre, underforstået de venstreorienterede, med debatten? Når man har fået det overskud, der skal til et selvopgør, har man virkelig sejret.
Jeg måtte ud igen, for nu begyndte mit sæde at blive for varmt. Så opsnappede jeg pludselig en luftbåren sætning:
»Et menneske er ikke et skuffedarium, hvor det hele ligger i skuffer lige til at trække ud.«
Disse vise ord var møntet på Blicher og kom fra Jesper Langballe, som jeg i 1970 delte kontor, kaffe og wienerbrød med på Jyllands-Posten. En hyggelig fætter, som senere blev præst. Hvad for en fætter, han er i dag, skal jeg ikke kunne sige, men en glimrende stand-up
komiker, som han stod der med seler og slips og underholdt med
Steen Steensen, som han har skrevet en bog om. Iøvrigt mener jeg, at han er gået ind i politik.

Surt, salt og sødt
Storkapitalen er for alvor rykket ind på bogmessen. Således sponsorerer BG Bank (foruden sin store bogpris) for første gang debutantprisen, førstedagens store begivenhed. Det måtte jeg overvære, så jeg ville falde ned på en stol på ved siden af Jørn Lund (kanon-Jørn), men han gjorde mig diskret opmærksom på, at den var reserveret.
»Til bankdirektøren!« forklarede han og tilføjede eftertænksomt: »Hovedstolen…«
Et udtryk, Per Højholt har skabt om levet liv, men også et udtryk fra bankverdenen i forbindelse med fast ejendom.
17 forfattere var indstillet til debutantprisen, men ingen lyrikere, hvilket måske fortæller noget om lyrikkens status p.t.
Kristian Ditlev Jensen snuppede prisen for bogen Livretter. Ganske vist har han tidligere skrevet en bestseller, men dette var hans første roman. Bankdirektøren havde læst den og kunne sige god for den.
Det lykkedes Fay Weldon – hun åbnede messen – at drage vidtgående slutninger fra bøgernes verden til spisning af hummere.
Bogmessens direktør, Eva Vedel, fremhævede Kristian Ditlevs roman for både at beskrive fortvivlelsens afgrundsdyb og tale til sanserne gennem en lang række kulinariske måltider. En bog, som har det hele og døden lige i hælene.
Bankdirektøren havde citeret nogen for at have sagt, at i begyndelsen var ordet… men ved afslutningen flosklerne, så han gjorde det kort, og det samme gjorde Kristian Ditlev, som citerede Eddie Murphy: »Take your motherfuckin’ reward and get your ass down«, eller hvad det var. Han fik dog sagt, at han havde researchet grundigt på det kulinariske, idet han fra sit barndomshjem kun kendte forskel på surt, salt, sødt og bittert, som var de kategorier, hans moder opererede med. Så blev han båret væk på succesens vinger.

Annas barndom
Barndomshjem! Jeg løb ind i Hanne Danielsen, gift med Ib Michael, der fortalte, at hun lige har fået nyt job som udvikler af koncepter til TV 2 efter i flere år at have arbejdet for TV Strix.
»Øh…« sagde jeg, »er det ikke et lille selskab?«
»Nej,« sagde hun, »det er sådan set Skandinaviens største.« Hun var på vej til Bogcafeen for at interviewe Anna Thygesen, hende fra Kurt Thorsen-sagen, der kom til, efter at hun lige havde haft en snak med Jens-Peter Bonde, og i løbet af få minutter fortalte det meste af sin livshistorie.
»Jeg er vokset op på en lille gård på landet,« fortalte hun. »Fra min mor fik jeg kendskab til Grundtvig, og min far var kommunist, men på den gode måde. Det var ellers et Venstre-miljø, og der var det værre at være konservativ end kommunist.«
»Hvad var det så, der senere fascinerede dig sådan ved storkapitalen,« spurgte jeg, men hørte ikke svaret, idet jeg havde travlt med at skrive ned, hvad hun lige havde sagt.

Tudvad og Thielst
Jeg måtte også høre Peter Thielst samtale med Peter Tudvad, de to T’er, der står i opposition til det filosofiske establisment fra hver sin kant. De snakkede Kierkegaard, men der blev ikke udslynget mange bandbuller, for det drejede sig om Kierkegaard og København, og det var skam interessant nok, rent anekdotisk.
Her traf jeg Poul Bjørnholt, der stiftede bogmessen i 1992, hvor mange ikke gav den en chance for overlevelse, men fra 10.000 besøgende kommer der nu 25.-30.000. Han var glad og tilfreds med timingen gennem alle årene. »Hvad er det værste, du har oplevet?« ville jeg vide, og han svarede: »Det var nok dengang, jeg stod med en masse tilhørere og ventede på F. P. Jac, der så ankom i en større brandert og slog ud med armene og udbrød: »Poul, Jeg er her.« I bragte selv et foto af det i Information.«
Tiden var inde til en kop kaffe, netop som David Vestergaard mødte på arbejde i den nærmeste kaffebar. Om han også læste bøger selv?
»Ja,« sagde han, »historiske bøger,« og tilføjede til overmål: »Om Den Kolde Krig.«

Pennen og sværdet
Snakkede jeg da slet ikke med rigtige, ægte, almindelige læsere? Jo, med Majbrit og Max Ustrup, der var landet med en bus og 41 uddannelsessøgende fra Fredericia. Hun ville høre Christian Jungersen og Jens Andersen, han ville orientere sig om skolebøger.
Var der da slet ingen venstreorienterede? Der var i al fald Ole Bidstrup fra forlaget Klitrose, som slog et slag for en ny bog om, hvad han mente var den første rigtige, økologiske landsby, Thorup ved Hundested. Og Claus Clausen fra Tiderne Skifter, der havde følgende kommentar til højrebølgen på messen:
»Det er højrefløjen, der retfærdiggør sig selv.«
Og inde mellem to stålsatte pissoirer på herretoilettet traf jeg Ekstra Bladets tv-anmelder, kendt som Gokke, der var iført en særlig bogmessesweater, som en tidligere
veninde havde strikket med indskriften: »The pen is mightier than the sword.« Så var det både sagt og strikket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu