Læsetid: 3 min.

Internationalt

25. november 2004


Til tasterne!
*Forfattere og computere er nu om stunder fastlåst i en vedvarende omfavnelse, der gør det svært at skelne den ene fra den anden, skriver forfatteren Daniel Akst i New York Times. »For eksempel er vi begge afhængige af hukommelsen,« illustrerer han. Endvidere er såvel forfatter som computer kalkulerende og komplekse størrelser, der begge adlyder en form for højere magt. »Ifølge Platon var forfatterne inspireret af det guddommelige – computerne har Bill Gates,« skriver Akst, som hævder, at langt de fleste forfattere ville være fortabte foruden deres computer.
Selv har han erfaret, at computere klarer sig ganske fint uden forfattere. Og det giver anledning til såret forfængelighed. Computerne er nemlig for længst begyndt at skrive uden deres kreative fødselshjælpere. Således er de allerede fint i stand til at skrive faglitterære sentenser på egen hånd. Og selv om Henry James’ ry næppe er truet, kan computere tilmed frembringe eksempler på fiktion, som i nogle tilfælde overgår det, mange forfatter kan bryste sig af.
Et computerprogram ved navn Brutus, udviklet af Selmer Bringsjord fra Rensselaer Polytechnic Institute og David A. Ferrucci, der er forsker ved IBM har således egenhændigt forfattet tekststykker med et umiskendeligt præg af prosa.
Samme gælder for StoryBook, der har fabrikeret følgende følsomme genfortolkning af en litterær klassiker (frit oversat): »Vejen til bedstemors hus ledte gennem den mørke skov, men Den lille rødhætte var ikke bange og fortsatte ufortrødent, glad som en lærke. Fuglene sang deres lifligste sange, mens egernene løb op og ned ad de høje træer. Nu og da krydsede en kanin hendes vej.«
StoryBook er et prosaisk udviklingsprogram, der indeholder redskaber til narrativ strukturering, sætningsdannelse – komplet med korrektur og leksikon.
At ingen computer endnu har skrevet den store amerikanske roman tilskrives, at computerne er underlagt nogle af de handicap, der også hjemsøger menneskelige forfattere.
For det første er kunsten at skrive svær. På trods af at computere kan arbejde uden at være hæmmet af selvdisciplin, alkohol eller ægteskabelige problemer, bliver disse fordele mere end udmanet af manglen på livserfaring og følelser. For det andet er der ingen penge i det, hvilket levende skønlitterære forfattere er smerteligt bevidste om. Ude af stand til at undervise i kreativ skriveteknik eller gifte sig til en formue, må computere også affinde sig med at skulle være afhængige af forskningsbevillinger. Og hvorfor i alverden skulle nogen betale en computer for at udføre et stykke arbejde, som mennesker stadig kan levere bedre – og tilmed for en bekeden sum håndører, spørger Akst.
Computere har udført litterært arbejde i en rum tid nu, og der er endda udviklet såkaldt fiktionssoftware som man kan drage nytte af – et enkelt udstyret med 2.363 narrative situationer. Det får Daniel Akst til at bekymre sig om, hvorvidt computere på et tidspunkt helt vil monopolisere bestsellerlisterne.
Derfor har han ringet til Steven Pinker, der er psykolog ved Harvard University og har forsket i sprog og kognition. Han pointerer, at den menneskelige hjerne består af 100 trillioner synopser, der er underkastet en menneskealder af livserfaring. Mens det synes plausibelt, at computere en dag vil være i stand til at skrive romaner, siger Dr. Pinker, at der næppe er tale om »gode romaner af menneskelig standard«.
Økonomen Herbert Simons beskrivelser af det formålsløse i at forsøge at overveje ethvert tænkeligt alternativ i en verden uden ende, kan meget vel have haft den vordende romanforfatter fra Albert Camus Pesten in mente, mener David Akst. Han var fast besluttet på at skabe den perfekte indledende sætning, og som konsekvens ikke i stand til at bevæge sig ud over den.
En computer vil dog næppe have større held.
»Computere kan ikke skabe narrativer ved hjælp af computerbaserede kræfter, der med stor ligegyldighed afprøver alle alternativer,« siger Dr. Pinker.
Tanken om at 10.000 aber, der skriver i 10.000 år før eller siden tilfældigt vil producere Det Tabte Paradis er morsom, men usandsynlig, mener han.
Det betyder dog langt fra, at der ikke eksperimenteres med tanken. På nettet benytter den såkaldte Monkey Shakespeare Simulator (http://user.tninet.se/(ecf599g/aardasnails/java/Monkey/webpages/) sig af tilfældige tasteanslag og sammenfører dem med en database over Shakespeares stykker. Rekorden er efter sigende 21 sammenhængende bogstaver fra Love’s Labour’s Lost.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu