Bogtillæg
Bogsæson IV
De seneste par år har den amerikanske litterære scene groft sagt været domineret af relativt unge navne. Jeffrey Eugenides, Jonathan Safran Foer og Jonathan Franzen for nu at nøjes med tre, vi også har fået på dansk har sat dagsordenen med deres veloplagte dannelsesromaner og sprudlende familiekrøniker.
Denne sæson står imidlertid i de ældre generationers tegn, og i modsætning til hos ovennævnte navne, der alle leder efter meningen med livet i det nære, bliver der igen stillet skarpt på storpolitikken, på kønnenes kamp, på de voldsomme krige og på historiens skelsættende øjeblikke. Man fornemmer, at det har været valgår og at 11. september er ved at være fordøjet.
Sex på flere måder
Saul Bellow, Philip Roth og John Updike udgør nationens gyldne forfatter-trio. Vi venter stadig med længsel på nyt fra Bellow. De to andre har derimod netop sendt dugfriske titler på gaden, og som allerede omtalt her i avisen, så blander Roth (f. 1933) i The Plot Against America atter engang sine egne jødiske oplevelser med den fælles amerikanske sjæl, hvorved han på vellykket vis både får fortalt et stykke USA-historie og taget temperaturen på det moderne samfund.
Det samme kan for så vidt siges om Updike (f. 1932), der i The Village lader en mand på forfatterens egen alder mindes de kvinder, han væltede sig rundt i, da han var yngre. Owen Mackenzies historie er endt som et dirrende og poetisk portræt af middelklasse-fyren fra forstaden; en egoistisk mand, der halser efter sin libido gennem et halvt århundrede og ikke mindst gennem et socialt landskab, der synes at have skuffet Updike. Og selv om anmelderne ikke kan enes om, hvad forfatteren har at sige, som han ikke allerede har sagt før, er alle enige om, at der for folk, som elsker amerikansk prosa, ikke findes noget bedre end at læse en ny roman af John Updike!
Også Tom Wolfe (f. 1930) har dette efterår kastet sig over amerikanernes noget forskruede forhold til sex. I sin murstenstykke I am Charlotte Simmons, der udkom i sidste uge, lader han sin heltinde indrullere på college og dér stifte bekendtskab med et tværsnit af tidens ungdom. Og ja, de er der naturligvis alle sammen fra ghettoens farvede sportstalent og den enlige hvide basketballstjerne til den unge politikerspire og de sparsomt klædte teenagepiger og denne læser må ærligt indrømme, at han er spændt på, om Wolfe kan få lidt mere ud af arketyperne og det brede lærred, end tilfældet var, da forfatteren forsøgte at spidde dagens USA i En stor mand. Læses skal romanen selvfølgelig.
Kvinder på krigsstien
Heller ikke Joyce Carol Oates (f. 1938) har sparet på blækket, erotikken eller melodramatikken i The Falls. Forfatterindens force har ellers været de små armbevægelser, som de er kommet til udtryk i hendes mange novellesamlinger og hendes vel nok bedste roman, Black Water, der er kraftigt inspireret af den virkelige hændelse, hvor en overrislet Edward Kennedy kørte sin bil i vandet, hvorefter kvinden ved hans side druknede.
Denne gang starter Oates med at lade en mand drukne. Det gør han til gengæld på sin bryllupsnat, da han kaster sig i Niagara-vandfaldene, fordi natten for at sige det mildt ikke er forløbet som planlagt. Det går selvfølgelig bruden på, og over de næste 300 sider og tre årtier fra 50erne til 70erne forsøger hun at navigere sig gennem et samfund, hvis moral i den grad er ved at skride.
Cynthia Ozick (f. 1928) er ude i nogenlunde samme ærinde, omend hendes Heir to Glimmering World om en 18-årig pige, der bliver ansat hos en jødisk familie, der er flygtet fra Berlin til Bronx i slutningen af 30erne er langtfra lige så fordøjelig og fornøjelig som The Falls, der af New York Times spås til at blive Oates endelige kommercielle gennembrud.
Det samme skriver en enig kritikerskare om en af sæsonens bedst anmeldte romaner, Ward Justs An Unfinished Season. Forfatteren (f. 1936), der denne signatur bekendt ikke er oversat til dansk, selvom han har mere end 20 værker på bagen, deriblandt den prisbelønnede Echo House om tre generationer i en magtfuld Washington-familie bruger denne gang sin unikke sociologiske og psykologiske indsigt til at afvikle en dramatisk historie om en 19-årig dreng, Wilson Ravan, der i 50ernes Chicago bliver viklet ind i sin fars kamp for at bevare både værdigheden og livet. Uroen på hjemmefronten, hvor forældrene skændes, afspejler de spændinger, der begynder at kunne mærkes, efterhånden som arbejdsløsheden breder sig i nabolaget, og Den Kolde Krig rammer nationen. De to verden støder for alvor sammen, da Wilson forelsker sig i en pige fra den forkerte side af byen ...
Vietnam atter engang
Donald Pfarrer er et andet navn, vi desværre ikke er blevet introduceret for herhjemme. Tilbage i 1982 udgav han en af de mange mesterlige romaner om Vietnamkrigen, som soldater fra den krig har stået i kø for at skrive. Neverland blev dengang blandt andet udråbt til at være den bedste krigsroman nogensinde inklusive Farvel til våbnene, som en enkelt kritiker udtrykte det.
Nu er Pfarrer tilbage i Vietnam med The Fearless Man, en episk skildring af USAs ubændige trang til at kæmpe på fremmed grund i et naivt håb om at redde verden fra en uvis fremtid. Handlingen følger to unge mænd, der kommer fra hvert sit sociale og geografiske ståsted, men har det tilfælles, at de har meldt sig til frivillig tjeneste den ene for at få konfirmeret sin tro på gud og bevist, at han ikke er en kujon; den anden fordi han bilder sig selv ind, at det er det rette at gøre.
Hvordan det går dem samt sidstnævntes kone, der gradvist begynder at ændre livsstil i takt med, at 60ernes nye vinde pirrer hende, skal ikke røbes her. Blot skal det understreges, at Pfarrer med The Fearless Man har skrevet en på alle måder stor roman, der trods det, at den tager udgangspunkt i en krig, der sluttede for snart 30 år siden, desværre føles uhyggelig aktuel.
Der er således ikke sparet på krudtet denne sæson, og selv om der har været enkelte missere, deriblandt Robert Olen Butlers sært blodfattige novellesamling Had a Good Time, der langtfra kan måle sig med hans bog om Vietnamkrigen, A Good Scent From a Strange Mountain, understreger udvalget af frisk amerikansk fiktion sammen med de seneste års debutanter så absolut New York Times ord om, at USA for tiden befinder sig i en veritabel litterær guldalder.
Og så skal det lige nævnes, at der ifølge Washington Post udkommer omkring 175.000 nyt bogtitler i år. Det har derfor ikke været muligt at nå igennem det hele ...
*Tonny Vorm taler med forfatteren Conn Iggulden på Bogmessen i Forum lørdag kl.13.00 på Tranescenen
