Bogtillæg
Biografier
Efteråret er bøgernes højsæson. Det er her i de kølige måneder, at forlagene for alvor varmer op til julesalget. Og forlagenes efterårskataloger peger i retning af, at der kommer til at ligge rigtig mange biografier under juletræerne i år.
Mere end 80 nye biografier og selvbiografier bliver sendt på gaden i disse måneder, viser en provisorisk sammentælling, som Information har foretaget i de store forlags kataloger.
Forlagene satser massivt på biografier, selvbiografier og personorienteret litteratur. Kynisk set, fordi det er en rigtig god forretning: Biografier sælger som varmt brød. Lidt mere nuanceret betragtet, fordi læserne og offentligheden interesserer sig for den menneskelige historie.
De store kanoner
Vi vil gerne læse os ind bag kulisserne eller ind i privaten hos statsledere, politikere, store kulturpersonligheder, forfattere, kunstnere, musikere, sportsfolk, de kongelige og de kendte. For nu bare at nævne et udvalg af alle de mange mennesketyper, som efterårets biografiske bøger går tæt på.
Der kommer rigtig mange biografier om politikere og store statsledere. Flere af dem er allerede nået frem til bogladernes hylder. Flest om mænd, naturligvis, store kanoner.
Vil man have indsigt i en af moderne tids mest brutale og indflydelsesrige lederes liv, kan man tage fat på Cambridge-historikeren Simon Sebag Montefiores biografi om Stalin. En anden bad-guy-biografi er mellemøsteksperten Helle Lykke Nielsens portræt af Saddam Hussein, om hvordan han erobrede magten og tabte den igen. Helt tæt på Irak-diktatoren kan man komme i bogen Saddams livlæge, hvor lægen Ali Bashir fortæller om sine 20 år i Hussein-familiens inderkreds.
Vi man læse Montefiores Stalin-biografi, må man hellere sætte juleferien af også, for den strækker sig over hele 840 sider. Til gengæld lover forlaget Borgen, at den bygger på »omhyggelig forskning og gennemgang af materiale fra Stalins egne arkiver.« Altså originalt kildearbejde.
Det er mere, end man kan sige om Frank Esmanns Kissinger-biografi. I hvert fald kunne Berlingskes anmelder afsløre, at både kapitelstrukturen og flere passager af bogen er kopieret fra Walter Isaacsons velresearchede Kissinger-biografi fra 1992. En hurtig gang journalistisk drøvtyg, lød dommen, der dog siden er tonet noget ned.
I denne sæson kommer også to nye oversatte biografier om Winston Churchill: Den engelske historiker Sir Martin Gilberts knap 600 sider lange vugge til grav-fortælling om »manden bag myten,« hvor man kan oplyse sig om alt fra Churchills syfilitiske far og fraværende mor til hans forfatterskab, der kulminerede med Nobel-prisen i 1953. Og til januar næste år kan man udvide Churchill-bekendtskabet med en mindre biografi skrevet af John Keener. Har man ikke fået nok, kan man gå ombord i årets tredje Churchill-biografi, skrevet af historikeren Jørgen Sevaldsen.
I den klassiske afdeling har historikeren Peter Ørsted sat sig for at revurdere og nuancere billedet af kejser Nero i en biografi, der især trækker de blødere sider frem af den berygtede kejser.
Hjemligt
Interesserer man sig mere for den hjemlige politiske scene, er der også statsmands-stof at hente. Anne Sofie Kragh beskriver i sin biografi Fogh historien om en statsminister, hvordan den stræbsomme, ambitiøse og alligevel blufærdige dreng fra Hvidding styrede direkte efter den politiske magt.
Bertel Haarder er biograferet af B.T.-journalisterne Mikael Børsting og Andreas Karker, der bla. beskriver toppolitikerens skuffelse over ikke at være kommet til Bruxelles som EU-politiker.
Man kan også blive klogere på Fru dansk fagbevægelse, Lillian Knudsen, både privat og politisk, i portrætbogen Den sidste klassekamp. Den er skrevet af kommunikationsrådgiver Michael Thorsen og KADs informationschef, Lis Hylander. Gad vidst om ikke de opererer med lidt cand.comm.-teori, branding og storytelling mellem linjerne? Det er meget populært i kommunikationskredse.
Et historisk overblik kan man hente i historikeren Søren Mørchs bog om danske statsministre, nu genudgivet og forøget til 25, Nyrup Rasmussen medregnet. Og er man lun på dansk politisk historie kan man give sig i kast med historikeren Claus Bjørns 500 sider lange biografi over H.C. Hansen.
I did it my way
De store statsledere griber også selv til pennen og giver deres version af historiens gang, både den store og den lille historie. Under stor opmærksomhed har både USAs eks-præsident Bill Clinton og eks-udenrigsminister Madelaine Allbright fortalt om deres private og politiske liv og vejen ind i det. Hos Clinton kan man læse om succesfuld formidling af politik og om hans udlægning af Lewinsky-sagen. Hos Allbright en af de få biograferede kvinder om hendes syn på NATO-udvidelsen og USAs placering i verden.
I det hele taget er der en tendens til, at politikere bruger selvbiografier enten som skriftestol eller talerstol, undertiden begge dele. Som nu socialdemokraten Karen Jespersen, der smækkede med døren, da hun for få uger siden rendte af pladsen i Folketinget, og ugen efter udgav forklaringen på bog: Karen. En personlig historie.
Må man bare ind på livet af Schlüthers tidligere kirkeminister, Mette Madsen, kan man gå ombord i hendes erindringsbog Hvad skal du være når du bliver stor?
Birthe Rønn Hornbæk og forfatteren Lise Nørgaard er sat i stævne i en samtalebog, hvor de diskuterer deres liv, kærligheden, ligeberettigelse, velfærd, moral med mere.
Fra krigens tid
Uffe Ellemann tager i bogen Fodfejl fat på den såkaldte fodnoteperiode i dansk sikkerhedspolitik i slutningen af Den Kolde Krig, mens han var udenrigsminister og modtog sine berømte »næser« for. Koldkrigsperioden er også hovedemnet for den medieglade generalløjtnant Kjeld Hillingsøs erindringsbog, Trusselsbilledet en koldkriger taler ud. Bogens forside er stemplet »deklassificeret« i rødt, måske for at give den rette action-agtige afsløringsstemning. Også fjernsyns-frømanden B.S. Christiansen er gået i aktion på erindringsfronten.
Rigtig mange af de historiske biografier, der kommer i denne sæson, handler om Anden Verdenskrig og nazismen. Journalisten Peter Øvig Knudsen går i Birkedal bag om den danske Gestapo-torturbøddel og viser et sammensat billede af ham som både ren ondskab, kvindebedårer og kærlig familiefar.
Mere gru kan findes i Auschwitz-bødlen Rudolf Höss selvbiografi.
Og Anthony Beevor opruller i Spion i Nazi-Tyskland mysteriet om en af Hitlers filmstjerner, Olga Chekhova, der opererede som »sovende agent« i Berlin.
Gyldendal satser på øjenvidneberetninger fra krigstiden med Allan O. Hagendorffs beretning om, hvordan han som jødisk homofil trodsede alle farer og tog til Leipzig i 1940 og hjalp tyske jøder, og med den posthume udgivelse af Arne Strøms skildringer af Stalins tvangskollektivisering af ukrainske bønder i 30erne, der kommer til januar.
Ekstrabladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade går i en 600 sider lang sag tæt på en af modstandsbevægelsens ledende skikkelser, Frode Jakobsen.
Fra kulturel kant
2004 blev året, hvor femte og afsluttende bind af Jørgen Knudsens multi-mammut-værk om Georg Brandes udkom. Knudsen påbegyndte Brandes-biografien i 1985, der med sidste bind løber op omkring de 2.000 sider. Et livsværk for Knudsen og et af de største enkelt-biografiske projekter i dansk biografi-historie.
I sit store forfatterskabsportræt af Tage Skou-Hansen holder Niels Gunder Hansen fokus på værkerne mere end på livet, hvor journalisten Kirsten Jacobsen i sin bog Perlerne om Christian Kampmann bruger bøgerne som springbræt til beretningen om forfatterens liv.
Det store H.C. Andersen-år kaster ikke så meget biografi af sig dette efterår. Jens Andersen brygger videre på sin H.C. Andersen-biografi fra sidste år og går i Grevelig godt tæt på digterens deltagelse i den danske herregårdskultur og dens luksus.
Stig Dalager har prøvet kræfter med at skrive en romanbiografi om H.C. Andersen. Og Torben Brostrøm har samlet Villy Sørensens mange artikler om eventyrdigteren, der har inspireret Sørensen både litterært og filosofisk.
Med Villy i midten hedder en samling af 28 »vidnesbyrd« om Villy Sørensen, den intellektuelle oprører og forfatter, der netop er fyldt 75.
Ebbe Kløvedal Reich diskuterer i samtale med den jævnaldrende sognepræst Johannes H. Christensen en lang række politiske emner, etik, kristendom og folkekirken.
Peter Tudvads Kierkegaards København er ikke en egentlig biografi, men satte i sommer en voldsom debat i gang om detaljer og konklusioner i Joakim Garffs bestseller-biografi SAK.
Nyt om Camus og Flaubert kommer også for dagen: et glemt Thorkild Hansen-manus om Camus død og et par biografier.
Fra musikkens verden biograferes så forskellige kunstnere som Schubert og Metallicas Lars Ulrich, hvis far tennisspilleren og multikunstneren Torben Ulrich også får endnu en biografi.
Lysten til at skrive selvbiografi og erindring er stor dette efterår blandt kunstnere og kulturpersonligheder. Hans Edvard Nørregaard-Nielsen føjer tredje bind til sine erindringer, og folk som historieprofessor og debattør Bent Jensen, forfatteren Benny Andersen, tegneren Ib Spang Olsen, skuespilleren Henning Moritzen, teater- og erhvervsmanden Pelle Sadolin, radiomanden Frederik Dessau, musikeren Svend Asmussen, forfatteren Isabel Allende, dramatikeren Dario Fo, musik-ikonet Bob Dylan og cykelkongen Lance Armstrong m.fl. inviterer læserne bag om deres offentlige liv. Henrik Dahl og Thomas Thurah hører til blandt de yngre, der holder fortiden op mod nutiden.
Psykologisk vend-vrangen-ud-forestillinger leveres f.eks. af Pusle Hammerich og ex-lykkehjulsværten Maria Hirse.
Hele denne rundtur i de biografiske efterårsblade kan passende rundes af med en lille hip fra kongehuset, hvor Mary i anledning af sommerens bryllups-tabernakel må lægge ryg til to biografier. God læselyst!
