Nyhed
Læsetid: 7 min.

Nu vender verden tilbage

Den tyske forbundskansler erkender åbent, at han ikke læser særlig meget, og tyskerne har – på grund af den dårlige økonomi – ikke længere råd til at købe bøger. Det står skidt til for både forlag og boghandlere. Alligevel er optimismen ved at vende tilbage
Kultur
12. november 2004

Bogtillæg

Bogsæson III
Man må betegne det som noget af et paradoks. I mange år lå der i Berlins Knesebeckstraße to boghandlere stort set lige ved siden af hinanden.
Den ene – Kiepert – var en gammel, familieejet forretning, der i løbet af 1990’erne ekspanderede kraftigt. Selv om man en gang i mellem i de lokale aviser kunne læse om økonomiske vanskeligheder, blev forretningen – vist efter kloge konsulenters råd – ved med at vokse, for til sidst at fylde flere etager, med både tidskrift-, cd-afdeling og egen cafe.
Et par huse længere henne ad gaden, i nummer 11, lå der en lille boghandel med kun tre små rum, hvis ejer seks dage om ugen stod i forretningen fra tidlig morgen til sen aften, altid iklædt sorte cowboybukser og hvid skjorte. Forretningen må have haft et nærmest uendeligt stort baglokale, idet man her – i modsætning til den store nabo – kunne være rimelig sikker på at finde netop den bog, som man nu ledte efter. Selv med titler, hvor databasen Verzeichnis Lieferbarer Bücher meldte »udsolgt fra forlaget«, var der en vis chance for at boghandleren grublede, sagde »einen kleinen Augenblick, bitte«, for så at forsvinde bag ved en stak bøger og kort tid efter vende tilbage med en mine, der forbandt udtrykket af den største selvfølgelighed med en vis faglig stolthed. Manden ville have passet perfekt ind i Stefan Zweigs Verden af igår.
Set på den måde er det selvfølgelig ikke spor paradoksalt, at den store Kiepert i efteråret 2002 gik konkurs, og at forretningen efter 105 år i branchen måtte lukke dørene, mens den lille boghandel ved siden af stadig findes. Alligevel er udviklingen atypisk, idet også den tyske boghandel i de senere år har oplevet en stadig stigende koncentration. Antallet af forretninger er blevet mindre, mens kæderne og den enkelte butiks størrelse er vokset markant. En af de største af slagsen, Dussmann, kalder sig ligefrem Kulturkaufhaus.
Denne udvikling på det tyske bogmarked kan ikke betragtes isoleret. Hver fjerde bog bliver i dag solgt i disse kæder, hvis andel i kriseåret 2003 voksede (!) med 5,8 procent. Og denne stigende koncentration i handlen har en ganske stor betydning også for forlagene.

A-, B- og C-bøger
Ikke bare at boghandlerne igennem deres stigende markedsandel kan forhandle sig til en større avance, hvilket enten betyder, at forlagene tjener mindre, eller at forbrugerne må betale mere for en bog. De store kæder skal selvfølgelig tjene lige så mange penge, hvilket fører til, at der bliver fokuseret på den berømt-berygtede mainstream og ikke satset på smal litteratur.
De fleste kæder opererer i dag med et såkaldt ABC-indkøbssystem, hvor A står for de forlag, der betjener det brede publikum, og hos hvem kæden køber direkte, C derimod er ensbetydende med de smalle forlag, hvis bøger man udelukkende henter hjem, når en kunde bestiller dem, typisk via en mellemforhandler som danske DBK. Med andre ord: Mens boghandlerne køber stadig flere eksemplarer af nogle bøger, går det ud over mangfoldigheden. I sidste ende bliver boghandlen et sted, hvor man køber det, man i forvejen kender, men hvor man ikke kan forvente at blive inspireret.

’Som svampe’
Som avisen Die Welt for nylig beskrev det: »De imponerende filialer hos de store tyske bogkæder, som for tiden skyder op som svampe fra jorden, forekommer som litteraturens templer, men indtrykket af et læseparadis bedrager alt for ofte. Hurtigt føler læseren sig nemlig som i en metropol, skudt op af jorden og bygget på olie – bagved den glitrende arkitektur gemmer ørkenen sig. Den, som leder efter litteratur i de nye bogpaladser, står snart foran ganske ubabyloniske bogtårne af det stadigt samme.«
Forlagsverdenen, hvor nogle af de samme tendenser gør sig gældende, har reageret. Ud over at der i de seneste år har fundet en ganske omfattende rationalisering sted, kan man for tiden iagttage en nøje prioritering i de forskellige bogprogrammer. Ikke blot er det samlede antal af udgivelser gået tilbage. Det er tydeligt, at de fleste forlag satser på en eller to titler, som skal sælge, og som man derfor koncentrerer sine marketingsstrategier om. I ren form kan denne tendens ses hos det lille Tropen Verlag fra Köln, hvis efterårsprogram blot indeholder en enkelt titel – nemlig oversættelsen af Jonathan Lethems The Fortress of Solitude. Ifølge forlæggeren Michael Zöller vil Tropen Verlag på den måde ikke mindst over for boghandlen signalere, at denne roman er værd at satse på. Og strategien har vist en vis succes. Forudbestillingerne for bogen har været markant højere end tidligere. Desuden har en af de store boghandlerkæder netop opgraderet Tropen fra et C- til et B-forlag og dermed altså bestilt et vist antal af de andre titler fra Tropens program.

Engagement
I det hele taget er der for tiden en vis optimisme at spore i forlagsbranchen, der nu i fire år har befundet sig i en af sine største kriser, ikke mindst på grund af den dårlige tyske økonomi.
Godt nok er optimismen relativ og skal ses på baggrund af krisen – heller ikke i år vil de tyske forlag samlet set kunne konstatere et overskud, men derimod, hvis alt går godt, et resultat på nul. Men alligevel. Som redaktionschef Charlotte Jørgensen fra forlaget Athene-Aschehoug, der netop som den første skandinaviske deltager har gennemført Frankfurt Book Fair Fellowship Programme efterfulgt af et fire ugers praktikophold på det traditionsrige Fischer Verlag i Frankfurt, for nylig konstaterede i tidskriftet Bogmarkedet:
»Hvor man i USA og vel også herhjemme i stigende grad orienterer udgivelseslisten efter, hvad markedet vil have – og dermed opløser den indre sammenhæng i et forlags identitet – har de tyske forlag, også de nyetablerede, stadig en meget tydelig profil.«
Og hun fortsætter:
»En af de ting, der personligt inspirerede mig mest, var oplevelsen af den forpligtelse på at udgive god litteratur, som de tyske forlæggere – på trods af krisen – stadig har. Tysk forlagsvirksomhed er både Bildung og Entertainment. Engagementet, entusiasmen, begejstringen, som nogle gange kan være svær at få øje på herhjemme, den var der.«
Men hvor kommer optimismen fra, hvis ikke den kan hentes fra bundlinjen? Først og fremmest har det vel at gøre med de unge forfattere, som efterhånden er ved at etablere sig, og som er godt fordelt hos de forskellige forlag. Godt nok er der også de senere år blevet udgivet en del bøger af de 20- til 40årige – bøger, som har været skrevet ganske godt. Ikke altid har man som læser dog følt, at disse forfattere også har haft noget at skrive om.

Det melankolske jeg
Mange af disse tekster har kredset om forfatternes eget melankolske jeg, som ingen mening kunne se med det hele, og som udelukkende kom igennem dagen eller rettere natten ved hjælp af et utal flygtige affærer, alkohol og cigaretter. Om historierne foregik i Berlin, Leipzig, Amsterdam eller New York var fuldstændig ligegyldigt, bare der var en plade af Tom Waits eller en bog af Raymond Carver i nærheden. Det var spændende første gang, men ikke i længden, og slet ikke udelukkende.
Netop denne tendens synes under forandring. Det er som om, virkeligheden og samfundet er ved at vende tilbage til teksterne. Som Die Tageszeitung skrev i anledning af bogmessen i Frankfurt: »Som om det nu går i opfyldelse, hvad man allerede i 1989/1990 forventede mange steder: en repolitisering, historiens vedvarende indtrængen på den enkeltes hverdag, hvilket først på grund af fortrængning kom til udtryk igennem totalkonstruktioner af samtiden.«
Således kan man i dette efterår finde en del bøger, der enten beskæftiger sig kritisk med 68’erne og deres arv – for eks. i Jakob Arjounis Hausaufgaben, Christian Delius’ Mein Jahr als Mörder eller Sophie Dannenbergs Das bleiche Herz der Revolution; med det gamle DDR, dets socialisme og fald – f.eks. i Jens Biskys Geboren am 13. August, Marko Martins Sommer 1990 eller Thomas Brussigs Wie es leuchte«; eller også samtiden i den nuværende Forbundsrepublik – således i Juli Zehs Spieltrieb eller Wilhelm Genazinos Der gedehnte Blick. Netop sidstnævnte Genazino, der for nylig modtog den meget ansete Georg-Büchner-pris, bliver i Tageszeitung citeret for: »Litteraturens særlige kendetegn er dens forsinkethed. Igen og igen bliver fortiden bearbejdet med en betydelig tidsmæssig afstand, for kun afstand bringer distance og reflektion frem. Litteratur er nu engang en måde at bearbejde historie på.«

Paradoks-prisen
»Tyskerne har nævnt deres egne forseelser ved navn, deres egne lidelser har de ikke nævnt ved navn«, sagde den ungarske forfatter Péter Esterházy i sin takketale for den såkaldte Fredspris i sidste måned, som den tyske boghandel hvert år uddeler i forbindelse med bogmessen i Frankfurt.
Efterårets bogudgivelser taget i betragtning synes der en tendens til, at denne i sig selv rigtige iagttagelse alligevel er under forandring. Den tyske virkelighed er for alvor – og på en ganske spændende og konstruktiv måde – ved at få indpas i den tyske litteratur – og det gælder ikke kun længere Det Tredje Rige og dets forskellige aspekter, som jo er blevet tematiseret de sidste mange år. På den måde virker det som et andet paradoks, at det Svenske Akademi netop i år skulle give litteratur-nobelprisen til den tysksprogede Elfriede Jelinek, om hvis værk avisen Die Zeit konstaterede:
»Hendes bøger er tomme. Og de ønsker at være det. Tomme for erfaring, tomme for følelser, tomme for poesi. Der er ingen himmel i dem, ingen kærlighed, ingen tanker, ingen farver, ingen toner, ingen lugt, ingen lys, ingen jordisk og ingen overjordisk verden. Der er kun et eneste materie, og af dette – som en slags erstatning – uudtømmelig meget: affald! Menneskeaffald, naturaffald, forholdsaffald, familieaffald, medieaffald, sprogaffald.«
Men mon ikke de tyske Kulturkaufhäuser nu har bestilt Jelineks bøger i stakkevis?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her