Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fornemmelse for fortælling

Camilla Stockmarr har skrevet en fin roman om alderdommens erken-delser. Men to personer burde være blevet i skrivebordsskuffen
Kultur
21. december 2004

Ny roman
De fleste mennesker må med alderen føle en besynderlig splittelse. En følelse af stadig at være en vårhare i sjælen, selv om huden er runken og røven sunken, når man kommer godt op i årene. Som om tiden er stukket af med kroppen, mens resten ser til. Camilla Stockmarr sætter med sin lille fine roman Noras tredje alder fokus på, hvordan livet og erfaringerne ser ud i bakspejlet. Og Stockmarr fanger indsigtsfuldt og med foruroligende præcision senioralderens eftertænksomhed, minderigdom, klarsyn, særhed og nærhed. Hovedpersonen Nora er ejer af et antikvariat, hun har arvet efter sin far, og som hun driver med en kærlig og belæst rodehovedmentalitet. Overalt i hendes liv hober fortiden sig op, og med tiden er også hendes lejlighed groet til i stakke af bøger og ting. Stockmarr er skarp i persontegningen af sin hovedperson, som levende, klarsynet og kærligt bliver manet frem mellem linjerne. Nora er en ener, der ser stort på, hvad andre tænker, og en varmblodig og betænksom særling, der har bygget sin egen verden op mellem bøger og livslange venskaber.

Ulidelige børn
Herfra lader Stockmarr Nora skue tilbage over sin første og anden alder, barndommen og voksenlivet, først som alenemor, siden som ægtefælle med to børn. Stockmarrs roman er en sprogfest med klare upompøse sætninger, der nogle gange opridser en vittig opfindsomhed eller et lille helt novelleagtigt forløb. Undertiden begge dele, f.eks. her: »Jeg mærker et øjebliks desperation som dengang, jeg for at undgå en bekendt, jeg var uvenner med, sprang ind i den nærmeste opgang, og det viste sig at være hendes.« Romanen handler især om Noras forhold til sine to børn, der også fortæller deres historier og deres syn på moderen i særskilte kapitler.
Datteren er en temmelig neurotisk personage med rengøringsvanvid og bamse-samlermanier, der lider af misforstået omsorgssyge over for Nora. Sønnen, gift med en kvinde med rene negle og orden i sagerne, flirter med sin biseksualitet og med det, der ikke har med konen at gøre. Det er i beskrivelsen af Noras børn og deres historier, at grunden smuldrer under Stockmarrs roman. Man har svært ved at tro på, at en så elskelig ældre dame kan opfostre to så idiotiske neurotikere. Og hvis det er tilfældet, er der udeladt nogle væsentlige mellemregninger i fortællingen. I hvert fald er de to proforma-voksne børn lige så irriterende, som de er utroværdige inden for romanens rammer. Romanen ville have stået klarere, og Stockmarrs fortælletalent og opfindsomme sprogbuketter ville være kommet endnu mere til deres ret, hvis de to børns historier var forblevet i skrivebordsskuffen. Men: Fornemmelse for fortælling, det har hun!

Camilla Stockmarr: Noras tredje alder. Roman. Samlerens Forlag. 262 sider, 249 kr. ISBN 87-568-1781-9

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her