Nyhed
Læsetid: 3 min.

Et lille s med stor betydning

Myg har reddet samerne fra bosættere sydfra. Hans Jacob Helms skriver sig ind på den internationale scene som en dansemyg
Kultur
16. december 2004

NY BOG
Der er noget meget fascinerende ved FN’s store, multinationale konsensus-diplomati. Det synes Hans Jakob Helms tydeligt også. Han har tilbragt en god del af sit liv først som mappebærer, siden som kuglestøber og aktør ved de møder, hvor internationale konventioner bliver til, som repræsentant for Grønland og inuit. Det har han skrevet en både humoristisk og dybsindig, kringlet, men helstøbt, bog om. Utålmodige sjæle vil mene, at det er små resultater, der kommer ud af de mange FN-møder. Hver regering hævder sit eget, møllen maler, og ingen opnår andet end de ord, som andre nikker ja til. Men selv et lille tegn kan forandre verden.
Bogen handler kun meget lidt om selve møderne. Den handler om spillet og de skjulte tegn. Om det, der foregår udenfor og før og efter, under overfladen, om natten, bag fortællerens facade, i hans sind og krop.
I begyndelsen virker bogens billedsprog lidt enerverende: »Søen lod småbølgerne rulle mod land i sin evige hilsen til klodens rotation«. Men man vænner sig til det og opdager at billederne faktisk bærer handlingen videre.
Eller handlingerne. Hver fortælling er klippet sammen af forløb, der vikles ind i hinanden på tværs af tid og sted. Bedst som man uopmærksomt tror, handlingen er kørt af sporet, bliver bagdøren slået ind til den egentlige pointe.
I fortællingen ’The Danish Nation’ hører vi om den ældre arkivar som fandt det famøse brev fra statsminister H. C. Hansen, der afslører den danske regerings dobbeltspil om amerikanske atomvåben i Thule.Først finder han brevet. Så finder han sig i, at han ikke har fundet det. Og en dag får han lodret ordre om at finde det igen – for nu skal der laves damage control. Manden gennemskuer spillet, nægter, får sin hævn og sin vilje. Når scenen skifter til det andet forløb, 10 år tidligere, tror man sig langt, langt ude i skoven hos naive indianere i Alaska. Disse dumme indianere beder om optagelse i den danske nation. Fortælleren bliver lidt rørt over det grønlandske hjemmestyres gode ry i ødemarken. Han trøster sin indianer: Måske vil der komme en dag, hvor de to kan tilhøre en og samme nation. Så vender det hele. Det viser sig, at den mutte indianer har læst internationale studier på Georgetown University og gjort tjeneste i Vietnam. Han ved besked om de amerikanske atomvåben på Thu-lebasen. Nu har han brugt fortælleren og hans latterlige, kvindegale inuit-præsident, der tror, han er eskimoernes konge, i sit eget spil. Rygtet om, at indianerne hellere vil optages i den danske nation end den amerikanske union, er beregnet på at ile i forvejen til Washington, hvor andre indianere netop nu sidder i svære forhandlinger om retten til at bestemme over eget land.I bogens begyndelse står fortælleren med chefens mappe lidt på afstand af en islændingen ved navn Ásmundur. En mand, der taler stærkt og engageret for sit lands ret til havets ressourcer, også de ikke-truede hvaler.
»Der var noget, jeg ikke havde forstået,« siger han.

Svensk dobbeltmoral
I slutningen af den sidste fortælling er fortælleren helbefaren aktør. Først har han lært at læse partituret i »de skjulte dagsordners land«. Så har han lært, af Ásmundur, at man skal synge og danse til musikken og helst kunne skrive partituret selv. Og kende de andres spil til bunden. Undervejs har han været langt ude og dybt nede, også i den underste bank hvor dollar og drifter veksles til uventede kurser.
Finessen i spillet demonstreres i beretningen om det lille s i konventionen om de oprindelige folks rettigheder. Indigenous peoples, med ret som folk, ikke bare indigeous people med status som befolkning i andres land.
Sverige sætter sig imod det lille s, for ejendomsrettens skyld, men med henvisning til grundloven. Uden Sverige og et enigt Norden kommer forhandlingerne i Genève ingen vegne. Fortælleren tager fusen på den svenske dobbeltmoral. Som repræsentant for Grønlands hjemmestyre lokker han en nybagt svensk og en mopset dansk miljøminister til at anerkende »de oprindelige folks særlige indsigt i og viden om naturforholdene« i en nordisk miljøhandlingsplan.
Oversættelsen til engelsk udkommer med farvet omslag og blåt stempel, også fra den svenske regering. Oversætteren har skrevet peoples. Fælden klapper. De svenske delegater i Genève må holde gode miner til slet spil...

Hans Jakob Helms: Dansen i Genève. Vignetter: Ina Rosing. 270 s. Kr. 299,-. Forlaget Ries

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her