Læsetid: 3 min.

Forfatteren skal minde om, at verden er kompleks

Pablo Llambías ved godt, hvad han skal stemme, men tror på, at det særlige, han ved, snarere spredes gennem underjordiske forgreninger
Kultur
8. februar 2005

PÅ KANTEN

Forfatteren Pablo Henrik Llambías har fødselsdag på selve valgdagen i dag (han bliver 41). Han ved godt, hvor han skal sætte sit kryds, selv om det naturligvis er en hemmelighed.

Men den aktuelle valgkamp ærgrer ham: »Jeg synes, at det præsident-agtige, og det, at man fremstiller virkeligheden i fem eller syv punkter, er en reduktion. Det irriterer mig, fordi det giver et demokratisk underskud, at partierne kun vil udtale sig om den dagsorden, de selv sætter.«

Desuden giver det slagside, når tv systematisk adskiller det populære og letfattelige fra det komplekse: »Det koster på den demokratiske konto, at man ikke opdrager befolkningen til at tænke i mere komplekse baner.«

Pablo Llambías har især fulgt valgkampen i aviserne og blander sig i samfundsforhold på de måder, der ligger for ham. Han har bl.a. lavet en danmarks-film, skrevet klummer i Information, fået ting optaget i blade som Danske Kommuner og Kommunalbladet. Desuden har han en række bøger bag sig, der udforsker systemer. »Jeg har på en måde en videnskabelig tilgang: ’Hvordan kan det være?’ modsat en psykologisk måde at udforske sandheden på. Kunst skal være sand, men sandhed er for mig noget meget komplekst.«

»Jeg udforsker ikke sandheden om personer, men snarere de strukturer, man kan opfatte sandheden i. Det er en form for opmærksomhed på, hvordan man opfatter ting, kan modtage verden og hvordan verden opstår.«

Bogen Rådhus (1997) med billeder af danske rådhuse var et forsøg på at indfange en sandhed om samfundet. For ganske vist skaber menne-sker institutionerne og tager beslutningerne, men systemerne, rådhusene, lever også deres eget liv. Hvorfor findes en belysning som Albertslundlampen (cirka af form som en stiv hat på pind, red.) f.eks. i alle udendørs kommunale miljøer? Det satte Llambías sig for at undersøge.

»Forklaringen var, at nabokommunen havde lampen, derfor havde man valgt den. Det æstetiske reflekterede de slet ikke over.« Underjordisk Llambías har forlængst erkendt, at det, han har at sige, er for komplekst, om ikke for samfundet, så for tv-mediet. »Forfatterne har som andre åndsarbejdere tid til at sætte sig ned og gøre sig nogle overvejelser. Men kompleks viden har svært ved at stige op gennem systemet og blive ved med at være kompleks. Den kendetegnes ved, at den ikke kan reduceres. Det er meget irriterende for mange, der resignerer over for f.eks. kunst.«

»Tv er ikke samfundet, men tv er det, der har impact. Min rolle er at levere viden og information på en anden måde, længere nede i systemet. Jeg føler mig ikke utaknemmelig over det. Det er den måde, kompleks viden spredes på, som underjordiske forgreninger snarere end i form af synlig opmærksomhed i store, tykke tv-medier.«

Men det kan være svært at vide, om de ting, en forfatter skriver, overhovedet gør en forskel for nogen. »Man kan godt få en uvirkelighedsfølelse over for det umålelige i det, man laver. Betyder det overhovedet noget for nogen? Det gør det jo, kan jeg se af min kontakt med læsere, som det gør en forskel for.«

Ingen jammerdal Llambías har aktuelt fast arbejde som halvtidslektor på Forfatterskolen. Tidligere har han arbejdet som sekretær på et kunstgalleri; som handicaphjælper; undervist på seminarier og haft andre forefaldende småjobs. Men han har altid prioriteret det at udtrykke sig kreativt højere end fast indkomst og pensionsordning: »Det er en slags ikke-valg, eller et valg baseret på trang. For jeg trives ikke med et 8-16-job, hvor jeg ikke kan lave, hvad jeg gerne vil. Man kan ikke lave det om aftenen, for så er man for træt.«

Det indebærer blot, at han ikke kan låne penge i banken og hverken har bil, hus eller fast ejendom. Indtægterne er ustabile. Der er også altid en risiko for, at indtægtskilderne helt vil tørre ud. »Men jeg siger ikke, det er en jammerdal.

Jeg er godt tilfreds og synes, det er fantastisk, at man kan leve på denne her måde.«

Pablo Henrik Llambías

Pablo Henrik Llambías er født i Ålborg 8. februar 1964 som søn af en argentinsk far og en dansk mor og har to sønner på fire og otte år. •

Han har studeret musik på konservatoriet (trombone) og er desuden uddannet i film og billedkunst. •

Han har instrueret flere film, hvoraf flere distribueres af Statens Filmcentral, herunder Filmen med Danmark.

Han debuterede i 1996 på Gyldendal med novellesamlingen Hun har en altan og har siden skrevet fire romaner, en novellesamling, to teksthæfter, en essaysamling og en ungdomsbog.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her