Læsetid: 1 min.

Inspector Morse

21. april 2005

Med sine populære bøger om Oxford-kriminalkommissæren Morse fornyede Colin Dexter i 80'erne den klassiske, britiske krimi (udgives herhjemme af forlaget Klim). Og Granada fornyede tv-krimien med sin kongeniale fortolkning af Dexters værk, der havde John Thaw i rollen som den operaelskende, øldrikkende, begavede og som regel gnavne kommissær og Kevin Whatley som Morses uundværlige og godmodige højre hånd, kriminalassistent Lewis. Serien, der bl.a. blev instrueret af senere så kendte instruktører som Danny Boyle og Anthony Minghella, er for længst blevet udgivet på dvd i England, herhjemme har vi hidtil været henvist til at se den på tv. Heldigvis har det ofte kunnet lade sig gøre - faktisk kører den for tiden på DR. Men nu har SF-Film gjort det eneste rigtige og er begyndt at udgive serien begyndende med fire af de tidligste af de spillefilmslange episoder, Døden i Jericho, Den halve antikvitet, Messe for alle de døde og Nicholas Quinn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu