Læsetid: 1 min.

BBC-medarbejdere i strejke mod fyringsplaner

Kultur
24. maj 2005

Natten til mandag indledte 11.000 journalister og teknikere ved BBC den første i en række strejker i forbindelse med ledelsens planer om at fyre 3.780 medarbejdere.

Ledelsen begrunder fyringerne med nødvendigheden af flere midler til teknologi og programudvikling og har med hyringen af uorganiserede fagfolk pustet yderligere til ilden.

Strejken er i første omgang sat til vare i 24 timer, men fagforeningen varsler en 48-timers strejke den 31.maj til 1.juni, hvis ikke ledelsen indleder en ny forhandlingsrunde.

Tony Benn, tidligere producer ved BBC, udtaler til The Times: "Teknologi forandrer tingene, det ved alle, men dem, der bedst tilpasser sig udfordringen, er dem, der arbejder der. Hvilken ledelse tror, at man kan gøre fremskridt ved at nægte at forhandle?"

Det er nu op til BBC's ledelse at vælge mellem det teknologiske fremskridt og deres medarbejdere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her