Læsetid: 1 min.

Hyldest til Afrika

Kultur
3. maj 2005

Fra februar til oktober løber festivalen Africa 05 af stablen i England som en hyldest til Afrika og kontinentets mange kulturer. Nationalt og lokalt fejres initiativet på museer og i foreninger i England, og nu inviterer BBC Prime sine over 21 abonnenter i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika til at deltage i en programserie med og om afrikansk teater, musik, historie, kunst, sport den 2.-9. juli. Seere kan her følge med i arbejdet med forældreløse elefantunger i Kenya, få et indblik i livet om bord på det amerikanske hospitalsskib Anastasis, der har lagt an ved kysten i Sierra Leone samt høre om Nigerias blomstrende filmindustri, Nollywood, som nu er den tredjestørste i verden med 10 ugentlige udgivelser. Op til modeugen i Cape Town og Johannesburg debatteres det vestlige skønhedsideal, som gør livet svært for mange unge afrikanere, der lever i en kultur, hvor fedme traditionelt set har været blandt de højeste af idealer - nemlig velstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her