Læsetid: 1 min.

Podcast som radio

20. maj 2005

En radiostation i San Francisco blev i denne uge overtaget af podcasters, som derved erstatter de traditionelle værters indsats med hjemmelavede debatudsendelser og uafhængige musikerprogrammer. KYCY bliver dermed den første radiostation af den gammeldags slags, der fuldt og helt overgiver sig til podcasting. Ordet podcasting kommer af Apples populære mp3- afspiller iPod og er det audiovisuelle svar på online weblogs - bedre kendt som blogs. Ejeren af radiostationen, Infinity Broadcasting Corp., håber derved at kunne kapitalisere på et af tidens mest omsiggribende internetfænomener. Radiostationen bliver lanceret som en slags open source: 'KYOURadio.com' og 'Open Source Radio.' "Det er et meget stort eksperiment," forklarer Infinitys direktør i San Francisco Chronicle. "Mere end noget andet, handler det om at åbne dørene 0g lade folket komme indenfor i en stor medievirksomhed." KYCY modtog mere end 500 podcast i en konkurrence udskrevet for at finde de nye ulønnede 'radioværter'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu