Læsetid: 1 min.

Gamle nyheder

Kultur
27. juni 2005

ORDKLØVERI : AMERIKANI

Nu er der igen et uhaandterligt amerikansk ord, der er ved at albue sig ind i sproget, efter at 'long-playing' allerede har sat sig godt fast: stock-car. Prøv engang at bøje det! Det er stift! Stock-car'en. Stokke-Karen. Er hun fra Johs. V.s "Himmerlandshistorier"?

Er det journalisternes sproglige dovenskab og fantasiløshed eller deres skidtvigtighed, de skal gøre sig til af at kunne udenlandsk, der har det største ansvar for, at den slags kommer ind i sproget?

Information, den 27. juni 1955

TOUR DE FRANCE 1980 :

(....) Først på lørdag når løbet Frankrig (Alsace), men kun for umiddelbart efter at begive sig ind i Belgien, der blandt andet byder på flere kilometer beklædt med toppede brosten (pavés) end tilfældet har været i de senere år, og det har Bernard Hinault protesteret voldsomt imod.

Her kan den mindste tilfældighed få katastrofale konsekvenser for enhver deltagers videre skæbne på den 3.900 kilometer lange rute, der ender i Paris 20. juli. Ebbe Traberg.

Information, den 27. juni 1980

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her