Læsetid: 1 min.

Dansk filmfornyelse

8. juli 2005

Ikke mindre end 12 ud af 16 danske film er i det forløbne halvår blevet svigtet af publikum. Kun Anders Thomas Jensens Adams æbler, Thomas Villum Jensens Solkongen, Carsten Myllerups Oskar & Josefine og Ole Christian Madsens Nordkraft er nået over de 200.000 tilskuere, der angiver succes.

Men der er håb om fremgang i den kommende tid. En ung generation er ved at bryde frem med debutfilm, der kan betyde en bredere publikumsaccept af de danske film, hvoraf altså kun en fjerdedel i år er blevet hits, og mange har gået helt forbløffende dårligt, deriblandt stærkt presseroste titler som Manderlay, Voksne mennesker og Kinamand.

Hele syv unge instruktører udsender deres spillefilmsdebut i det kommende års tid, næsten alle udgået fra Filmskolen. Det drejer sig om Martin Strange-Hansen med Den rette ånd, Peter Schønau Fog med Kunsten at græde i kor, Laurits Munch-Petersen med Ambulancen, Pernille Fischer Christensen med The Soap, Anders Morgenthaler med Princes, Daniel Espinosa med Ghetto og endelig Kenneth Kainz med filmen Rene hjerter.

Når man dertil lægger, at mere end lovende navne som Nikolaj Arcel, Jannik Johansen og Christoffer Boe er på vej med deres film nr. to, kan 2005-2006 blive fornyelsens år i en branche, hvor succes let bliver ensbetydende med udskudt fiasko, hvis foryngelsen udebliver.

Nu synes et mindre generationsskifte at være på vej, ikke mindst som resultat af Den Danske Filmskoles bestræbelser på at finde og pleje nye talenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu