Læsetid: 1 min.

En hjælpende hånd til HCA

Kultur
2. juli 2005

Danske H.C. Andersen-ambassadører vil nu i fællesskab stable et velgørenhedsarrangement på benene til fordel for HCA-abc Fonden. Fonden, der har til formål at bekæmpe analfabetisme, måtte gå tomhændet fra H.C. Andersen-showet i Parken i april i år, der som bekendt ikke fik et overskud, der kunne deles ud af.

Det bliver der nu rettet op på, når Susse Wold, der sammen med fonden er initiativtager til arrangementet, er vært sammen med Sanne Salomonsen og byder på en aften i musikalsk selskab med bl.a. Thomas Helmig, Palle Mikkelborg, Stig Rossen samt Etta Cameron og Københavns Drengekor. Derudover vil fodboldspillerne Brian Laudrup, Preben Elkjær og Peter Scmeichel afholde en auktion til fordel for fonden Arrangementet, hvor samtlige medvirkende optræder gratis, løber af stablen den 23. august i Den Sorte Diamant i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her