Læsetid: 1 min.

Himmelstræbende harmonisang

1. august 2005

Ind i mellem har en plade det hovedformål er at indgive lytteren en følelse af velvære. Hvis dette er Dem en vederstyggelighed, er De hermed advaret, thi det gør debuten fra The Magic Numbers. I dén grad. Dermed ikke være sagt, den på nogen måde lyder tandløs eller kedelig, men ved at sætte velklingende harmonier, musikalsk kunnen og udsøgt sangskrivning i højsædet, placerer kvartetten sig endog meget langt fra tidens trends med tænderruskende rock, der lyder som om den indspilledes for en 30-40 år siden. I stedet sætter de to søskendepar, der udgør The Magic Numbers, en himmelstræbende harmonisang i højsædet, der udfører sine trick op og ned ad lytterens rygsøjle. Et fromt ønske er, at Magic Numbers satte mere gang i den vokalharmoniske ende af rocken, for hvor er det dog uendeligt mere interessant at lytte til end en drengerøv, der river kilometervis af tråd til nødtørftige sangskeletter, der alle bare så gerne vil rocke som på farfars tid. The Magic Numbers lyder derimod som et lykkeligt ægteskab mellem The Kings Of Convenience og The Mamas & The Papas med Lindsey Buckingham fra Fleetwood Mac som best man og pigerne fra The Corrs som brudepiger. Tilsat et eget magisk touch, der uden at være nyskabende tilfører denne forsømte genre et pust af såvel frisk luft som en helt uimodståelig vitalitet. Total i orden musiksmag til kaffen ude på altanen. Køb dog The Magic Numbers vidunderlige debut og hæv Deres livskvalitet. Nu! Det er en ordre - -lyn

The Magic Numbers (Heavenly/EMI)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu