Læsetid: 1 min.

Ufo-sekt priser Houellebecq

31. august 2005

En obskur sekt, der tror på genetisk forædling af mennesker og derved har dannet inspirationsgrundlag for Michel Houellebecqs nye bog, La possibilité d'une île, hylder nu den kontroversielle franske forfatter.

"Vi noterer med glæde, at en prominent fransk intellektuel har anerkendt den raelianske filosofis exceptionelle dyder," erklærer Rael-sekten ifølge Le Nouvel Observateur.

Houellebecq skildrer i romanen, der udkommer i dag, hvordan en sekt, der minder om raelianerne, vinder tilslutning til sine visioner, samtidig med at de store monoteistiske religioner går deres død i møde. Raelianerne har før skabt overskrifter med en påstand om, at de med held har klonet en baby og med deres tro på fri seksuel udfoldelse på tværs af køn og traditionelle parforhold.

Ifølge sektlederen Rael (den tidligere franske sportsjournalist Claude Vorilhon), der selv hævder at være halvt rumvæsen, blev menneskeheden skabt af teknologisk avancerede rumvæsener, der for 25.000 år siden besøgte Jorden. Den hellige treenighed for raelianerne er sex, kloning og ufoer.

Houellebecq har udtrykt sin sympati for sekten, men afviser at være medlem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu