Et festfyrværkeri af sortsyn
Thomas Boberg: Livsstil. Digte. Lindhardt og Ringhof
... i Thomas Bobergs nye digte holdes konstant samme skønhedsniveau, og bogens første og sidste del ligner det rene festfyrværkeri af kvalificeret sortsyn: digterens gode gamle speciale [...] Digteren har her fundet tilbage til den dristighed og det klarsyn, der afsatte indtryk fra første færd, dengang for over 20 år siden.
Anmeldt af Erik Skyum-Nielsen
Læseværdig og irriterende
Klaus Rifbjerg: Esbern. Roman. Gyldendal
De scener gør bogen til mere end en litterær mellemvare. Det er Esbern ikke: Den er rig og ujævn, fuld netop af gode scener, men også skæmmet af spændingsforladte lakuner, et nærmest sjusket sprog og underligt flakkende i sit ærinde. Både læsværdig og irriterende, altså - så kender man Rifbjerg igen - men ikke altid af de rigtige grunde.
Anmeldt af Tue Andersen Nexø
Lysende poetisk
Peter Handke: Don Juan. Oversat af Hanne Lund. Gyldendal
Det er en mærkværdig og lysende poetisk fortælling, Handke har skrevet. Den ligner ikke noget, jeg kender. Den er drømmeagtig som Kafka, men lysomstrålet frem for dyster. Den er dialektisk som Kierkegaard, men begreberne udfoldes til milde, plastiske skikkelser af stor poesi.
Anmeldt af Lilian Munk Rösing
Skræmmende roman om Rumænien
Herta Müller: Kongen bukker og dræber. Oversat af Karsten Sand Iversen. Gyldendal
Hvad Herta Müllers bog har at fortælle om hendes personlige biografi og om møder med diktaturstaten er ikke bare skræmmende læsning, det er også en velkommen konkretisering af det ustoflige og de mange omskrivninger. Faderens forhistorie i SS, hans alkoholisme. Moderens deportation og oplevelserne i lejren.
Anmeldt af Thomas Thurah
Indføring i Nordbrandt
Dan Ringgard: Nordbrandt. Monografi. Aarhus Universitetsforlag
Som litterærvidenskabeligt arbejde er bogen om Nordbrandt intet mindre end forbilledlig. Den præsenterer sig som 15 begyndelser i en fortløbende tilegnelse af Nordbrandts 23 digtsamlinger og prætenderer ikke at være meget andet end en status undervejs: ikke desto mindre giver den overblik og indsigt.
Anmeldt af Erik Skyum-Nielsen
Et værk der suger læseren ind
Hanne Ørstavik: Præsten. Oversat af Mone Hvass og Charlotte Jørgensen. Athene
Det er derfor, jeg synes forfatterinden fortjener alle de priser og al den succes, hun har fået: Fordi hendes værker suger én næsten klaustrofobisk ind i en bevidsthed, som man må identificere sig med uden at være i stand til at afgøre, om man er suget ind i renfærdig autenticitet eller kvælende perfektionsfordring.
Anmeldt af Lilian Munk Rösing
