Læsetid: 1 min.

Danskere, læs dog en avis!

Kultur
16. september 2005

På søndag lancerer de danske dagblade en stor kampagne, der skal knække den nedadgående kurve og igen få danskerne til at læse avis. Kampagnen skal kører over tre år. Modsat lignende kampagner skal effekten af reklamerne ikke måles i mersalg, men i tid. Sympatisk nok, kunne man mene, drejer det sig ikke om at få folk til at købe aviserne for alt i verden, men i stedet vil man gerne have læserne til rent faktisk at læse det, der skrives. Derfor vil reklamerne tage udgangspunkt i begrebet tid.

Reklamerne i tv vil ikke være reklame i traditionel forstand, men derimod små forfilm til små spillefilm, der ligger på internettet. Filmene er instrueret af kendte danske instruktører som Søren Kragh Jacobsen, Ole Bornedal og Susanne Bier. De reklamer, der vil være at finde i aviser og blade er med kendte danskere som Thomas Helmig og Niels Hausgaard, der fortæller om deres forhold til avislæsning og tid. For som det er de fleste bekendt, læser kendte mennesker mere avis end resten af os. Kampagnen koster i øvrigt 45 millioner kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her