Planer om hidtil største sporvejsbilletfordyrelse
Sporvejs-5-ører løser ingen problemer i dag. Sidste forhøjelse af sporvejstaksten i København var paa 10 øre, og den næste, som kan ventes til januar eller april bliver værre. Man overvejer indførelse af en timebillet til enhedstaksten 60 øre eller 70 øre. Formaalet er at nedbringe sporvejsunderskudet, som iaar bliver paa 21 mill.kr. istedet for de budgetterede 18 mill. Efter disse planer forstaar man saa udemærket sporvejsdirektør Ejnar Nielsens ønske om forbud mod privat bilkørsel i Københavns gader.Information, den 25. oktober 1955
Man føler sig taget noget så grusomt i røven
"Nu er der gået fire måneder siden jeg blev færdig med basisåret på EFG. Så får jeg sådan et brev, hvor jeg bliver spurgt, om jeg stadig søger praktikplads. Og selvfølgelig gør jeg det. Jeg føler mig snart som uddannet maskinarbejder, med alle de arbejdspladser, jeg har set. 50-60 steder, efterhånden synes jeg det er lidt meget. Det virker jo helt latterligt på folk, der blev lovet guld og grønne skove, da de startede på basisåret, at de nu fire mdr. efter hører fra skolen. De føler sig bare taget noget så grusomt i røven".
Information, den 25. oktober 1980