Læsetid: 1 min.

Jørgen Leths konsulat nedlægges

Kultur
11. oktober 2005

Efter at forfatteren og filmmanden Jørgen Leth har frasagt sig alle officielle poster blev hans møde i Udenrigsministeriet i går formiddag ikke gennemført. Jørgen Leth havde selv meldt afbud. Samtidig oplyste administrationschef Hugo Østergaard Andersen, at Jørgen Leths konsulat på Haiti bliver nedlagt. I forvejen er der et dansk konsulat i hovedstaten Port Au Prince ved konsul Eric Carl Joseph Madsen, der er en forretningsmand med danske aner.

"Der er ikke noget reelt behov for et dansk konsulat i den provinsby, hvor Jørgen Leth har bopæl," siger Østergaard Andersen.

Jørgen Leth har været konsul på Haiti siden årsskiftet 1999-2000. Han blev udnævnt efter bl.a. at have hjulpet danske søfolk i ø-staten.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her