Læsetid: 1 min.

Den syvende doktortitel

26. oktober 2005

Holstebros kulturelle kølerfigur, teatermanden Eugenio Barba, der er leder af Odin-Teatret, får tildelt sin syvende æresdoktortitel ved en ceremoni i Exeter Cathedral i Plymouth i England i morgen. I forvejen har han Montreal, Ayacucho, Bologna, Havanna, Warsazawa og Århus på sit cv. Plymouth Universitet motiverer det med - ud over hans kunstneriske virke - hans indsats som forsker inden for teaterantropologi.

Det er efterhånden mange fuglefløjt siden, Den Grotowski-inspirerede italiener Eugenio Barba kom til Danmark fra Norge med stykket Ornitofilerne af Jens Bjørneboe. Holstebro lagde varig lokalitet til hans teater, der var resultat af nye, teaterteoretiske tanker, og i dag regnes det for internationalt. Cirka 20 forestillinger er det blevet til i de 40 år, teatret har virket med opførelser i både Europa, Asien og Amerikaerne.

Barba selv sidder i redaktionen for en række engelsksprogede teatertidsskrifter, ligesom hans bøger er oversat til mange sprog. Æresdoktoren har også fået Pirandello-prisen og Sonning-prisen.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu