Læsetid: 1 min.

Nyt kunsthus på vej i Herning

Kultur
23. november 2005

Hernings kommende store kunsthus for såvel billedkunst og musik skal tegnes af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Han er bl.a. manden bag Helsinkis Museum for Samtidskunst.

Vinderprojektet, der skal stå færdigt i 2007, blev i går præsenteret på Herning Kunstmuseum. Det nye Kunstens Hus til 120 mio. kr. skal erstatte det ca. 30 år gamle Herning Kunstmuseum. Kunstens Hus bliver på mellem 5.000 og 7.000 kvadratmeter og erstatter det 2.000 kvadratmeter store og pladstrange Herning Kunstmuseum. Vinderen af arkitektkonkurrencen om det nye kunsthus, arkitekten Steven Holl, hører til USA's førende arkitekter. Fonden bag det nye Kunstens Hus arbejder på den sidste del af finansieringen af det samlede budget på 120 mio. kr. De 90 mio. kr. er på plads, men der mangler fortsat 30 mio. kr. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her