Læsetid: 1 min.

Prix Goncourt til François Weyergans

Kultur
5. november 2005

Det kan godt være, at Michel Houellebecq er årets mest omtalte franske forfatter, men med Frankrigs fornemste litteraturpris har han ikke meget held. Endnu en gang gik prisen til en anden, nemlig Francois Weyergans, som fik prisen for romanen Trois jours chez ma mère (Tre dage med min mor). Weyergans vandt over Houellebecq med seks stemmer mens Houellebecq fik fire. Den 64-årige Weyergans roman kom uventet ind i konkurrencen i sidste sekund, ikke desto mindre er den en af de mest omtalte bøger i Frankrig dette efterår. Romanen handler om forfatteren Francois Weyergrafs skriveblokader og problemer med at færdiggøre sin roman. Weyergans egen længe ventede roman er blevet udskudt gang på gang. Francois Weyergan, som oprindelig stammer fra Bruxelles og har været filmkritiker debuterede i 1973 med Le Pitre. Siden udkom han med Le radeau de la Méduse, La vie d'un bébé, Je suis un écrivain, La démence du boxeur og Franz et Francois.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her