Nyhed
Læsetid: 1 min.

Augustprisen til Monika Fagerholm

Kultur
8. december 2005

De svenske kritikere var på forhånd alle så enige om, at den prestigefyldte svenske forlæggerpris Augustprisen i år ville gå til Klas Östergren for romanen Gangsters, at de ikke engang gad indgå væddemål herom. Så sikker en vinder har man vist ikke tidligere spået.

Det var derfor en stor overraskelse, at den skønlitterære pris gik til Monika Fagerholm for romanen Den amerikanske flickan, der er udkommet på Albert Bonniers forlag. Prisen blev ved en stor ceremoni i Stockholm uddelt af Kerstin Ekman, der selv tidligere to gange har vundet prisen.

Det vides ikke, om bogen er planlagt til at udkomme i Danmark. Det vides dog, at den yderst populære Klas Östergrens Gangsters vil udkomme på dansk på forlaget Tiderne Skifter. Augustprisen er på 100.000 svenske kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her