Læsetid: 3 min.

MAGASIN NYT

I tidsskriftet for moderne dansk litteratur åbner forfatteren Jens Smærup Sørensen med et synspunkt på sit eget forfatterskab. Under titlen uden om...
6. december 2005

Spring, 23, 2005

I tidsskriftet for moderne dansk litteratur åbner forfatteren Jens Smærup Sørensen med et synspunkt på sit eget forfatterskab. Under titlen uden om mit forfatterskab skriver han drillende og klogt. Fremfor højtidelige betragtninger, skriver han om det 'landskab', der ligger uden omkring skriverierne - og opnår ad denne blufærdige vej alligevel et fint signalement af eget forfatterskab. I den anden ende af nummeret finder man den norske forfatter Lars Saabye Christensen, der i 2002 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Halvbroderen. Han forsøger her at indkredse den særlige nordiske tone og har tillige et blik på de senere års litteratur. Pia Tafdrup har været i Argentina, og skriver et rejsebrev fra turen. Og en masse kritikere skriver klogt om en række forfattere som Morten Søndergaard, J. P. Jacobsen, Karen Blixen, Pia Tafdrup, Peter Høeg m.f. Denne del med læsninger fylder traditionelt en del i Spring. Så spring lystigt om bord i dette i øvrigt smukke nummer. Redaktionen varsler i forord en udvidelse af redaktionen, der pt. består af Marianne Barlyng og Michael Kamp. www.forlagetspring.dk rl

The Atlantic Monthly, dec. 2005

Det amerikanske magasin The Atlantic Monthly, der hele 19 gange er blevet belønnet ved magasinbranchens Oscar-uddeling, The National Magazine Awards (hvilket er imponerende men ikke nær så mange gange som kæledæggen The New Yorker) har i december sat Iraks hær på forsiden – eller rettere sagt: Den hær som er forudsætningen for at amerikanerne kan trække sine soldater hjem, men som endnu ikke eksisterer.
Det dokumentere bladet gennem samtaler med amerikanske militærfolk. Blandt en række af gode artikler i dette nummer finder man også den britiske hidsighed, Christopher Hitchens, der i en dobbeltanmeldelse af Alfreds Appels fremragende, men efterhånden ældre Nabokov-guide [Kursiv]The Annotated Lolita[Normal] og Azar Nafisis [Kursiv]Reading Lolita in Teheran[Normal] afslører sig selv som en gedigen Nabokov-læser i dette 50-år for udgivelsen af Lolita på smudsforlaget Olympia. Anmeldelsen resulterer ikke overraskende i et udfald mod arven efter Ayatollah Khomeini – et af Hirchens' yndlings emner pt. /nt

Wired, 13.12
Selv ikke teknooptimister kan bevæge sig ud af San Francisco og ind i Marin County via cyberspace, hvorfor månedsmagasinet Wired har tilsidesat vanlig praksis med at bringe et lille stykke af fremtiden på forsiden, og i stedet har ryddet den for noget så gammelindustrielt som benzinpriser. 'Hvorfor de [AT]!#% høje oliepriser er et gode for Amerika,' skriver de californiske teknohippier med stor skrift oven på en smiley. Inde i bladet kan man læse om tvungen innovation og de hybridbiler – og Wired viser sig som sande optimister da de konstaterer: Der er ingen grænser for vækst, blot den er ny, teknologisk og ren. "Så hvad skal en prischokeret motorvejsjockey gøre? Bliv ved med at køre, ja faktisk: Kør mere. Des længere benzinen forbliver dyr, des større bliver chancerne for at vi får alternativer. Smil når du ser de sorte 3 $ eller 4 $ uden for benzinstationen. Opfinderne har brug for al den opmuntring de kan få. Uran og sollys – der er energi nok til flere planeter. Hvor vi så alle sammen skal parkere er et andet spørgsmål." www.wired.com /nt

Efter ateismen og foran Gud

Det er ikke længere dumt at bekende sig som kristen: For et halvt hundrede år siden kaldte filosoffer sig gerne ’ateistiske’. Nu er de ikke længere så sikre på, at de kan vide sikkert, at der ikke er nogen gud. Filosoffer som Jean-Luc Marion, Alain Badiou og Jean-Luc Nancy har mediteret over teologiske temaer, venstreradikale intellektuelle tænker kristendom som mulig modstand mod kapitalismen og kommunitaristiske sociologer betoner, at lokale fællesskaber gerne kan være religiøse fællesskaber. Nu er det nærmest ateismen, der virker dum. Til det tyske litteraturmagasin Literaturen fortæller netop Nancy om sin ungdomsengagement i Mouvement de jeunesse d’action catholique: »Jeg var dengang totalt præget af den kristne kultur. Men det, der dengang interesserede mig i kirken, faldt sammen med sociale og politiske spørgsmål. Så da jeg kom op i tyverne, trådte jeg ud af kirken, fordi jeg fandt den unyttig.« Men nu årtier senere, efter en hjertetransplantation og en række bøger om Heidegger er Nancy vendt tilbage til det kristne tema.
Literaturen 12 2005 www.literaturen.de rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu