Læsetid: 1 min.

Göteborg Film Festival

27. januar 2006

De næste 10 dage inviterer Göteborg for 29. gang til publikumsvenlig festival med 450 kort-, dokumentar- og spillefilm samt en række seminarer og instruktørmøder. Som altid er der en nordisk konkurrence, hvor Dagur Káris Voksne mennesker i år konkurrerer sammen med Niels Arden Oplevs Drømmen, der handler om en families kamp mod en diktatorisk skolerektor sidst i 1969. Drømmen har premiere på festivalen. Det samme har Anders Østergaards dokumentarfilm om Gasolin. Blandt andre danske indslag i de mange sideprogrammer er Per Flys klassetrilogi og Nicolas Winding Refns Pusher-trilogi suppleret af Phie Ambos nye dokumentarfilm Gambler om den hårde tid for den gældsatte Refn under finansieringen af Pusher 2 og 3. Der er masterclass med både Fly og Refn i seminarprogrammet, hvor man også kan høre Simone Aaberg Kærn og Magnus Bejmar fortælle om deres utrolige flyvetur fra Danmark til Kabul i filmen Smiling in a War Zone. Festivalen har desuden en række internationale gæster, og Göteborgs Opera lægger mandag aften sal til uddelingen af de svenske Guldbagge-filmpriser.

www.filmfestival.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu