Læsetid: 1 min.

Kulturkanon offentliggøres

24. januar 2006

I dag kl. 10 ser Danmarks længe ventede kulturkanon dagens lys. Det er de syv kanonformænd for henholdsvis billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk, film, scenekunst, musik, litteratur, der præsenterer essensen af dansk kultur. I april 2005 fik de til opgave af kulturminister Brian Mikkelsen (K) at vælge de mest uomgængelige danske kunstværker inden for de forskellige kunstarter. Hvert udvalg har peget på 12 danske værker, der efter udvalgets mening i særlig høj grad har kunnet give kunstneriske oplevelser til stadig nye generationer. Arrangementet indledes kort af kulturministeren på Holmens arkitektskole og kan desuden ses live på web-cam via kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk. Læs i morgen Informations fyldige dækning af kanonoffentliggørelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu